Valutaterminsforretning. Indgåelse af forretning i yen.
| Sagsnummer: | 490/1992 |
| Dato: | 05-03-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - indgåelse
|
| Ledetekst: | Valutaterminsforretning. Indgåelse af forretning i yen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I marts 1988 aftaltes det mellem indklagede og klageren, at klageren indenfor en ramme på 5 mio. kr. kunne indgå valutaterminsforretninger, idet klageren samtidig stillede sikkerhed med 250.000 kr. Der blev indgået en række forretninger, hvor klageren havde et samlet overskud på ca. 200.000 kr. på forretninger aftalt og afsluttet inden 1. juli 1989.
Klageren har oplyst, at han flere gange i 1989 og 1990 rettede henvendelse til indklagede med anmodning om at indgå forretninger i yen, men at indklagede afslog dette. Klageren har skønnet, at såfremt han havde indgået forretninger i yen og udnyttet sin valutaramme fuldt ud på denne måde, ville han have opnået en fortjeneste herved på op imod 1,6 mio. kr.
Den 25. april 1990 oprettedes mellem indklagede og klageren en skriftlig valutaterminsaftale, hvor det bekræftedes, at indklagede stillede en valutaterminsline på 5 mio. kr. til klagerens rådighed. Af aftalen fremgik bl.a.:
"FULDMAGT:
5) Såfremt De ønsker at banken skal disponere på Deres vegne, giver De hermed fuldmagt hertil ved underskrift på nedenstående fuldmagt."
Af sagen fremgår, at klageren i marts og april 1989 havde aftalt 3 terminsforretninger svarende til ca. 3 mio. kr. To af forretningerne er først afsluttet i september og oktober 1992 med et tab på i alt. ca. 376.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede betaler klageren 1,5 mio. kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede uanset den indgåede rammeaftale om indgåelse af valutaterminsforretninger nægtede klageren forretninger i yen. Som følge heraf har klageren lidt et tab i form af mistet fortjeneste ved sådanne forretninger, som blev nægtet klageren. Ultimo februar og primo marts 1989 anmodede klageren første gang om forretninger i yen, og på dette tidspunkt var der ikke underskud i løbende terminsforretninger, hvorfor indklagedes krav om en sikkerhedsmargin på 5% af den aftalte ramme var opfyldt. I forbindelse med rammeaftalens indgåelse, blev det ikke nævnt, at yen var undtaget fra aftalen, og indklagede har således været forpligtet til at indgå forretninger i yen.
Indklagede har anført, at man stiller sig uforstående overfor, at klageren først nu gør indsigelse mod indklagedes afslag på at indgå forretninger i yen. Klageren har i samme tidsrum fortsat sine valutaterminsforretninger gennem indklagede uden at gøre indsigelser. Indklagede vurderede i forbindelse med klagerens ønske om forretninger i yen, at kravet om sikkerhedsmargin ikke var opfyldt, ligesom man anså valutaspekulation i yen for risikobetonet, således at et eventuelt tab ville være et tab for indklagede som følge af manglende sikkerhedsstillelse. Når klageren i øvrigt fik mulighed for at fortsætte indgåelse af forretninger på trods af en lille sikkerhedsmargin, skyldes dette, at investeringerne var spredt på flere valutaer og i rimeligt forsigtige forretninger. Indklagede frarådede klageren at investere i yen, og klageren accepterede dette. Hertil kommer, at det må være indklagedes ret at nægte at indgå en forretning, og at en kunde i så fald vil kunne benytte anden bankforbindelse i så henseende.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at indklagede uanset den indgåede aftale om at stille en valutaterminsline på 5 mio. kr. til rådighed for klageren, og uanset om den krævede sikkerhedsmargin var opfyldt, har været forpligtet til at efterkomme klagerens ønske om indgåelse af forretninger i yen, idet indklagede i hvert enkelt tilfælde efter eget skøn har kunnet afslå klagerens anmodning om indgåelse af sådanne forretninger. Klageren kunne i så fald have rettet henvendelse til andet pengeinstitut om indgåelse af lignende forretninger.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.