Forlængelse.
| Sagsnummer: | 28/1991 |
| Dato: | 23-05-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - bindingsperiode
|
| Ledetekst: | Forlængelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren blev i 1984 separeret fra sin daværende ægtefælle, i hvilken forbindelse forældremyndigheden over parternes søn blev tillagt moderen.
I 1985 oprettede klageren for sønnen en børneopsparingskonto. Kontoen overførtes i november 1989 til indklagedes Valby afdeling. Bindingsperioden for kontoen var fastsat til den 2. november 1990, hvor sønnen fyldte 14 år.
Inden bindingsperiodens udløb havde klageren været i forbindelse med afdelingen, som oplyste, at udbetaling af kontoen tidligst kunne ske ved bindingsperiodens udløb.
Den 2. november 1990 henvendte klageren sig i afdelingen med anmodning om at få kontoen opgjort. Dette afslog afdelingen med henvisning til, at klageren ikke var værge for kontohaveren. Klageren anmodede herefter om, at bindingsperioden blev forlænget til den 2. november 1997, hvilket afdelingen imødekom.
Klageren anmodede umiddelbart efter om kontoens overflytning til Unibank, til hvem han afleverede bogen vedrørende kontoen. Indklagede indvilligede i overførslen, dog mod iagttagelse af et varsel på 3 måneder.
Den tidligere ægtefælle anfægtede herefter over for indklagede bindingsperiodens forlængelse. Efter telefonisk at have forelagt spørgsmålet for skattemyndighederne, meddelte afdelingen ved skrivelse af 21. december 1990 til klageren, at den aftalte forlængelse ikke var gyldig, hvorfor man på kontoen havde noteret, at bindingsperioden var udløbet.
På anmodning fra klagerens tidligere ægtefælle overførtes kontoens indestående til ægtefællens pengeinstitut.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forlænge bindingsperioden på børneopsparingskontoen til den 2. november 1997.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han længe før bindingsperiodens udløb havde talt med en medarbejder i indklagedes afdeling som havde oplyst, at bindingsperioden udløb den 23. november 1996. Da klageren var sikker på, at dette måtte bero på en fejl, ændredes registreringen således, at bindingsperioden udløb den 2. november 1990. I samme forbindelse forespurgte klageren om, hvorledes han skulle forholde sig i anledning af, at hans tidligere ægtefælle havde anlagt civilt søgsmål med påstand om, at indskudsretten til børneopsparingskontoen skulle overføres til hende. Klageren ønskede ikke at overføre indskudsretten. Da der ikke længere er fradrag for indskud på børneopsparingskonti må skattevæsenets betragtninger vedrørende bindingsperioden være uden betydning. Klageren kan ikke acceptere indklagedes tilbud om at oprette en ny konto til fordel for hans søn med forrentning som på en børneopsparingskonto.
Indklagede har anført, at afdelingen først ved klagerens henvendelse den 2. november 1990 blev opmærksom på, at klageren ikke var værge for sønnen. Afdelingen havde ikke noteret sig oplysningen herom i stævningen i den verserende retssag mellem klageren og dennes tidligere ægtefælle. I henhold til reglerne for børneopsparingskonti skal forlængelse af bindingsperioden aftales inden udløbet af den oprindelige fastsatte bindingsperiode. Afdelingen kontaktede i denne forbindelse skattemyndighederne, som oplyste, at den foretagne forlængelse af bindingsperioden var sket for sent. Indklagede har ikke, som sagen foreligger nu, mulighed for at træffe dispositioner over børneopsparingskontoen, som er ophævet, men har tilbudt at oprette en konto i klagerens søns navn, hvorpå klageren kan indskyde midler, der vil blive forrentet med samme rente som gældende for børneopsparingskonti og med binding indtil sønnens fyldte 21. år.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes, at den af indklagede den 2. november 1990 på klagerens anmodning foretagne forlængelse af bindingsperioden må anses for foretaget i strid med de for børneopsparinskonti fastsatte regler, jf. herved § 4, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986. Herefter og da omhandlede børneopsparingskonto er ophævet, kan klagerens påstand ikke tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.