Spørgsmål om tidsmæssigt ophør af forhåndslånsgaranti.
| Sagsnummer: | 283/2000 |
| Dato: | 06-11-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Timme Bertolt Døssing, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Garanti - provision
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om tidsmæssigt ophør af forhåndslånsgaranti. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører ophøret af en forhåndslånsgaranti stillet af indklagede i forbindelse med klagernes forhåndslån.
Sagens omstændigheder.
I januar 1999 stillede indklagede en forhåndslånsgaranti på 1.931.000 kr. i forbindelse med, at klagerne optog et forhåndslån i Totalkredit via indklagede.
Garantien blev i juli 1999 nedskrevet med 82.000 til 1.849.000 kr.
I september 1999 flyttede klagerne ind i det parcelhus, i anledning af hvilken Totalkredit lånet var ydet og forhåndslånsgarantien var stillet.
Ved skrivelse af 16. november 1999 meddelte indklagede klagerne, at man til brug for afslutning af byggeriet i forhold til Totalkredit skulle modtage en række dokumenter, herunder ibrugtagningstilladelse. Et stykke tid efter kontaktede den ene af klagerne indklagede vedrørende de oplysninger, som indklagede skulle modtage. Indklagede oplyste, at uden den ønskede dokumentation kunne sagen ikke afsluttes.
Ultimo november/primo december 1999 besluttede klagerne sig for at overføre deres engagement til pengeinstituttet P. Der var herefter telefonisk kontakt mellem indklagede og P, herunder særligt vedrørende spørgsmålet om forhåndslånsgarantien.
Ved skrivelse af 15. december 1999 fremsendte P til indklagede en erklæring vedrørende P's overtagelse af en selvskyldnergaranti, som indklagede havde stillet over for Totalkredit på 881.000 kr.
Indklagede har anført, at det den 16. december 1999 telefonisk blev aftalt med P, at sagen vedrørende forhåndslånsgarantien skulle afsluttes hos indklagede. Notat herom er påført skrivelsen af 15. s.m. fra P.
Den 22. december 1999 opgjorde indklagede klagernes løbende konti og overførte disse til P.
Af årsopgørelse pr. 31. december 1999 vedrørende klagernes engagement med indklagede fremgår, at klagernes engagement fortsat angik en byggekredit samt forhåndslånsgarantien.
Indklagede har anført, at P i forlængelse af aftalen med indklagede i december 1999 rykkede klagerne for manglende dokumenter. Der var løbende kontakt med P herom. Den 4. maj 2000 afsluttede indklagede såvel byggekreditten som forhåndslånsgarantien og fremsendte til P den i december 1999 fra P fremsendte erklæring til brug for overførsel af garantien hos Totalkredit.
Indklagede har anført, at baggrunden for ekspeditionen den 4. maj 2000 var, at man den foregående dag med P havde aftalt, at sagen nu kunne overføres til P. Det viste sig imidlertid, at P ikke havde en aftale med Totalkredit om overførsel af forhåndslånsgarantien, hvorfor overførsel ikke kunne finde sted. Den 12. s.m. returnerede P herefter dokumenterne til indklagede, herunder de oplysninger som P havde modtaget fra klagerne.
Ved skrivelse af 21. maj 2000 rettede klagerne henvendelse til indklagede om forhåndslånsgarantien med en række spørgsmål. Klagerne stillede sig uforstående over for, at garantien fortsat var i kraft, og at der var trukket provision fra denne.
Ved skrivelse af 13. juni 2000 til klagerne redegjorde indklagede for forløbet vedrørende forhåndslånsgarantien. Indklagede anførte, at en afslutning af sagen alene beroede på ibrugtagningstilladelse vedrørende klagernes ejendom.
Ved telefaxskrivelse af 15. juni 2000 bekræftede indklagede over for klagerne, at ibrugtagningstilladelse var modtaget, og at sagen herefter ville blive fremsendt til afslutning hos Totalkredit.
Af sagen fremgår, at indklagede har debiteret provision vedrørende forhåndslånsgarantien den 3. januar, 3. april og 4. maj 2000 med i alt 18.187,20 kr.
Parternes påstande.
Klagerne har den 14. juli 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.187,20 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de i starten af maj 2000 blev opmærksom på, at der var trukket provision for forhåndslånsgarantien.
De finder, at indklagede burde have gjort dem skriftligt opmærksom på, at forhåndslånsgarantien fortsat var i kraft, således at der skulle betales provision. Indklagede burde have givet denne oplysning i forbindelse med engagementets ophør eller senest i starten af januar 2000, hvor de blev trukket for renter vedrørende byggekreditten.
Det er deres opfattelse, at indklagede har glemt forhåndslånsgarantien, da de alligevel ikke længere var kunder.
Indklagede har anført, at klagerne med skrivelsen af 16. november 1999 fik meddelelse om betingelserne for frigivelse af forhåndslånsgarantien.
Klagerne har efterfølgende telefonisk udtrykkeligt fået oplysning om, at garantien ikke kunne frigives, før alle krævede oplysninger forelå.
Klagerne kunne ikke forvente, at garantien automatisk ophørte ved bankskiftet.
Af kontoudtog og årsopgørelse fremgår, at forhåndslånsgarantien fortsat var i kraft ved udløbet af 1999.
P har rykket klagerne og på denne måde fremskaffet nogle af de manglende oplysninger. Af denne grund var klagerne også bekendt med garantien.
Først medio juni 2000 var betingelserne for garantiens frigivelse til stede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af indklagedes skrivelse af 16. november 1999 til klagerne fremgår, at der til brug for afslutning af byggeriet i forhold til Totalkredit skulle foreligge en række dokumenter, herunder ibrugtagningstilladelse vedrørende den opførte ejendom.
Det lægges yderligere til grund, at indklagede i forbindelse med den telefoniske kontakt, der var med klagerne, gjorde disse opmærksom på, at den ønskede dokumentation skulle foreligge, forinden sagen kunne afsluttes.
Ankenævnet finder herefter, at klagerne, som efter det oplyste også via P afleverede en række af de ønskede dokumenter, burde indse, at garantien fortsat var i kraft, idet ikke alle dokumenter, herunder ibrugtagningstilladelse var afleveret til indklagede.
Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagernes påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.