Erstatning.
| Sagsnummer: | 322/1991 |
| Dato: | 07-02-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Fejlekspedition - pensionskonti
|
| Ledetekst: | Erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I januar 1989 overflyttede klageren sit engagement i Handelsbanken, der bestod af udlån og en checkkonto med tilknyttet kassekredit, til indklagedes afdeling i Århus. Til sikkerhed for engagementet afgav klagerens mor den 19. januar 1989 begrænset selvskyldnerkautionserklæring på 25.000 kr. I december 1989 anmodede klageren afdelingen om at få etableret kapitalpensionsdepot indeholdende aktier for nominelt 12.000 kr. Aktierne var tidligere indkøbt af Privatbørsen den 8. december 1989, men ved en fejl fra indklagedes side oprettedes ikke en kapitalpensionskonto hos indklagede, men alene kapitalpensionsdepot.
Ved gældsbrev af 29. december 1989 ydede indklagede klageren et lån på 99.085 kr. Provenuet heraf skulle anvendes til indfrielse af 2 lån overført fra Handelsbanken på henholdsvis 47.583,66 kr. og 25.202,40 kr. Klageren aftalte endvidere med afdelingen, at hans kontante kapitalpension i Handelsbanken på 13.000 kr. skulle overføres til indklagede.
Den 3. januar 1990 overførte indklagede 5.900 kr. fra klagerens checkkonto, hvis saldo på daværende tidspunkt udgjorde 8.289,97 kr., til klagerens budgetkonto, hvorefter checkkontoen gik i overtræk den 9. januar 1990. Den 10. januar 1990 spærrede indklagede klagerens dankort og dagen efter blev klageren anmodet om at aflevere kortet under henvisning til det opståede overtræk. Ved skrivelse af 21. maj 1990 meddelte indklagede klageren, at man ikke var indstillet på at udlevere hverken dankort eller ID-kort, og man foreslog klageren at foretage pengeinstitutskifte.
I november 1990 meddelte Århus skattevæsen klageren, at man ikke havde godkendt fradrag for bidrag til kapitalpension på 12.800 kr., idet klagerens pengeinstitut havde oplyst, at der intet var indbetalt i 1989.
Den 18. december 1990 mødte klageren frem i afdelingen med en check på 30.000 kr. Heraf indsattes 15.000 kr. på klagerens kapitalpensionskonto, 3.000 kr. blev indsat på en millionærkonto og de resterende 12.000 kr. skulle ifølge aftale mellem klageren og afdelingen indsættes på hans checkkonto. Beløbet blev dog i stedet indsat på klagerens budgetkonto, som var i overtræk med 2.587,78 kr. Efter at klageren havde afholdt et møde med afdelingen, rettede han den 4. februar 1991 skriftlig henvendelse til indklagedes direktion, hvori han bl.a. anmodede indklagede om at købe for 27.000 kr. BRF-obligationer for hans kapitalpensionsmidler på 28.000 kr. Den 18. februar 1991 overførte klageren sit engagement til Unibank, og ved skrivelse af 19. februar 1991 meddelte indklagdes afdeling klageren, at man ikke var interesseret i at foretage ændringer i klagerens nuværende engagement, at man ikke kunne acceptere overtræk på klagerens checkkonto, ligesom man stillede sig forstående overfor den mulighed, at klageren overvejede et pengeinstitutskifte. Ved skrivelse af samme dag modtog klageren en ordrebekræftelse fra indklagede vedrørende køb af 27.000 kr. BRF-obligationer.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham De tab, han har lidt som følge af indklagedes sagsbehandling.
Indklagede har, efter at sagen er indbragt for Ankenævnet, meddelt, at man er indstillet på at godtgøre mistet fradrag vedrørende kapitalpension 8.704 kr., debetrenteudgift på checkkontoen 5,30 kr., kursdifference på obligationer købt i februar 1991, 243 kr., og forrentning af 13.000 kr. indestående på klagerens kapitalpension fra 1. januar 1990 til 20. februar 1991, 417,34 kr, ialt 9.369,64 kr.
Klageren har herefter nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham udgifter i forbindelse med sagens indbringelse af sagen for Ankenævnet, 500 kr., samt at indklagede tilpligtes at godtgøre ham udgifter i forbindelse med oprettelsen af lånet den 29. december 1989.
Indklagede har overfor dette nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at selve bankskiftet ændrede hans overskud i Handelsbanken til et underskud hos indklagede, idet opsparingsperioden til terminen den 1. april 1989 blev for kort. Det opståede underskud videreførtes på klagerens checkkonto til den 29. december 1989, hvorefter han var nødt til at acceptere, at indklagede ydede ham et lån til indfrielse af to af de fire overførte lån fra Handelsbanken. Den 3. januar 1990 modtog klageren et kontoudtog, hvoraf fremgik, at saldoen på checkkontoen pr. 2. januar 1990 udgjorde 9.000 kr. Den 3. januar 1990 overførte indklagede 5.900 kr. fra checkkontoen til budgetkontoen - uden at underrette klageren herom - hvorefter checkkontoen den 10. januar 1990 var overtrukket. Indklagedes afdeling har endvidere undladt - som aftalt - at overføre hans kontante kapitalpensionskonto på 13.000 kr. fra Handelsbanken til indklagede for dernæst at geninvestere denne sum i kreditforeningsobligationer. Beløbet henstod i stedet lavt forrentet, indtil kreditforeningsobligationerne købtes den 20. februar 1991. Indklagede har efterfølgende afvist, at udlevere ID-kort eller dankort, og klageren finder, at indklagede burde have gjort ham opmærksom på sine hensigter, forinden han underskrev lånet i slutningen af december 1989. Såfremt klageren havde været vidende om, at indklagede ville spærre lønkontoen, havde han ikke underskrevet det gældsbrevet. Indklagede har endvidere undladt at oprette en kapitalpension i slutningen af 1989 som aftalt, hvilket har påført klageren en restskat, da skattevæsenet har afvist at godkende et fradrag vedrørende kapitalpension på 12.800 kr. vedrørende skatteåret 1989. Indklagede har i slutningen af 1990 - i strid med klagerens instruks - indsat 15.000 kr. på klagerens budgetkonto, i stedet for på klagerens checkkonto, og som følge heraf har klagerens checkkonto været i underskud ved årsskiftet 1990/91.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at indklagede ved en fejl undlod at oprette en kapitalpensionskonto i december 1989, hvorfor indklagede er indstillet på at godtgøre klageren det mistede fradrag. Årsagen til overførslen fra checkkontoen til budgetkontoen i december 1990 var, at budgetkontoen var i overtræk, og klageren var bekendt med, at man ikke ville acceptere overtræk. Uagtet dette har indklagede dog været indstillet på per kulance at godtgøre klageren debetrenteudgiftet på checkkontoen for perioden 20. - 28. december 1990. Det er endvidere korrekt, at klageren den 4. februar 1991 afleverede en skrivelse til indklagede, som bl.a. indeholdt anmodning om køb af 27.000 kr. BRF-obligationer. Ved en fejl blev denne ordre først effektueret den 20. februar 1991, og indklagede har meddelt, at man er indstillet på at godtgøre klageren differencen på kursen mellem den 5. februar 1991 og den 20. februar 1991, ialt 0,9%. For så vidt angår klagerens kapitalpensionskonto, der overførtes fra Handelsbanken til indklagedes Århus afdeling den 12. januar 1990, har afdelingen ikke opfattet aftalen således, at der skulle købes obligationer for midlerne ved overførslen. Da det ikke er muligt at rekonstruere aftalen, er indklagede imidlertid indstillet på at stille klageren, som om han den 12. januar 1990 havde købt de omhandlede obligationer, således at klageren godtgøres rentetabet. Indklagede finder derudover, at man er uden skyld i Handelsbankens opgørelse af klagerens engagement ved overførslen til indklagede i 1989, og indklagede vurderer selv hvorvidt man ønsker at udlevere dankort til en kunde eller ej. Indklagede finder ikke, at man er pligtig at godtgøre klageren yderligere beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har accepteret at godtgøre klageren de tab klageren har lidt som følge af indklagedes fejlekspeditioner, og der findes ikke at foreligge omstændigheder, der kan medføre, at indklagede tillige bør godtgøre klageren de omkostninger, han har haft i forbindelse med oprettelsen af lånet den 29. december 1989.
Ankenævnet er efter Ankenævnets vedtægers § 16 afskåret fra at tilkende klageren sagsomkostninger i forbindelse med behandlingen af klagen i Ankenævnet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.