Afgørelse

Indsigelse mod frigivelse af restindestående fra deponeringskonto til entreprenør.

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod frigivelse af restindestående fra deponeringskonto til entreprenør.

Sagens omstændigheder

Den 16. august 2011 indgik klagerne H og M en entrepriseaftale med selskabet S om opførelse og levering af et hus på en byggegrund. Generelle betingelser, der var gældende for aftalen, indeholdt blandt andet følgende:

"… Køber forpligter sig til at stille uigenkaldelig anfordringsgaranti til sikkerhed for betaling af ovennævnte hustype fra [S] senest 14 dage efter kontraktindgåelse uden forbehold. ...

§ 6 SIKKERHEDSSTILLELSE OG BETALING

Såfremt andet ikke er aftalt i entreprisekontrakten skal bygherre stille14 dage efter kontraktens indgåelse. Betalingen skal ske, jf. den aftalte betalingsplan. ...

Er bygherre ikke enig i, at raten er forfalden til betaling, skal bygherre inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af fakturaen, anmode Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed om at udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om berettigelsen af fakturaen. Overholdes fristen ikke, kan bygherren ikke senere gøre indsigelse gældende om, at raten ikke er forfalden. ...

§ 7 AFLEVERING

… Alle rater skal være indbetalt inden indflytning, undtagen beløb for eventuelle mangler, som tilbageholdes indtil disse er udført. …

§ 9 GENERELLE AFTALER OG OPHAVSRET)

... Eventuelle stridsspørgsmål mellem parterne afgøres jf. AB 92. ..."

Den 6. september 2011 indgik klagerne og S en såkaldt specialaftale, derindeholdt følgende:

"- senest 10(bankgaranti) for hele købesummen over for sælger. Bankgarantien skal være gældende indtil den erstattes af kontant deponering, jf. nedenstående. ...

- sælger indkalder til præafleveringsmøde senest 10 arbejdsdage før selve præafleveringsdagen.

- på dagen for præaflevering ændres bankgarantien til kontant deponering i sælgers bank på en deponeringskonto (spærret konto) i sælgers navn.

- ved afleveringsforretningen skal sælger og køber være enige om et eventuelt beløb, som køber kan tilbageholde indtil eventuelle mangler er udført.

- købesummen (det deponerede beløb) frigives automatisk 10 arbejdsdage efter afleveringsforretningen (overtagelsesdagen) medmindre køber har indgivet anmodning omVoldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed ..."

Den 29. februar 2012 indbetalte klagerne købesummen på 2.192.025 kr. til en deponeringskonto iHandelsbanken, der var S's pengeinstitut.

Den 15. marts 2012 blev der holdt afleveringsforretning. Klagerne afviste at anerkende afleveringen med henvisning til, at der fortsat udestod en række arbejder. I forlængelse af afleveringsforretningen indgik klagerne og S efter drøftelser en aftale om frigivelse af hovedparten af det deponerede beløb og tilbageholdelse af et restbeløb. I. I e-mail af 29. marts 2012 til klagerne, der blev sendt i kopi til banken, bekræftede S følgende:

"I forlængelse af vores opfølgningsmøde er følgende aftalt:

- nedenstående arbejdsliste gennemføres snarest muligt (jeg laver en tidsplan)

- af deponering kr. 2.192.025 frigives kr. 2.044.761 i morgen 29/3 (2.192.025 - 110.000 - 37.264)

- restdeponering frigives ved endelig afslutning af byggesagen. ..."

Den 30. marts 2012 blev der frigivet to beløb på henholdsvis 602.852,44 kr.147.263,90 kr.

I e-mail af 21. maj 2012 anmodede advokat A1 på vegne klagerne banken om at bekræfte, at det deponerede beløb "ikke ville blive frigivet før der foreligger accept fra mine klienters side eller der måtte foreligge en upåanket dom/voldgiftskendelse."

Efterfølgende opstod der uenighed mellem klagerne og S om, hvorvidt manglerne ved huset var blevet udbedret korrekt, og om betingelserne for frigivelse af restkøbesummen var opfyldt. Advokat A2 anmodede på vegne S banken om at udbetale 110.000 kr. af det deponerede restbeløb.

I e-mail af 23. august 2012 til advokat A1 og S anførte banken:

"Indledningsvis skal jeg anføre, at banken alene er depotbank, og dermed ikke ønsker at blive inddraget i nogen tvist mellem parter og advokater. …

Entreprenøren har anmodet om udbetaling af DKK 110.000,00 af de indeståendebeløb, hvilket bygherrens advokat har modsat sig. …

Af de generelle betingelser..." da bygherren ikke har gjort dette, er det bankens opfattelse at det ønskede beløb skal udbetales.

Banken opfordrer parterne til at nå til enighed om tvisten, i modsat fald vil banken udbetale beløbet."

I e-mail af samme dag fastholdt A2, at beløbet på 110.000 kr. skulle udbetales til S.

I e-mail af 24. august 2012 kl. 8.51 til banken anførte A1:

"... en aftale om voldgiftsbehandling indgået forud for tvistens opståen ikke er bindende for forbrugeren, jf. voldgiftslovens § 7, stk. 2. Den i øvrigt ikke særligt fremhævede aftale i de generelle betingelser § 6, stk. 4 om, hvorledes der skal gås frem, når en rate nægtes betalt, er en ekstrakt af AB 92 § 46 og ikke en bindende aftale om voldgiftsbehandling.

Vi er som sagt ved at anmelde sagen til retshjælpsforsikringen, hvorefter der udtages stævning og begæres syn og skøn afholdt.

Såfremt der uden aftale mellem parterne sker udbetaling af det deponerede beløb, der i øvrigt slet ikke er en rate under byggeriet, men en slutbetaling, vil Handelsbanken blive holdt ansvarlig, hvis det efterfølgende viser sig, at [S] ikke vil være i stand til at honorere et krav. ...".

I e-mail af samme dag kl. 9.54 til A1 og A2 fastholdt banken indholdet af sin e-mail af 23. august 2012. Den 24. august 2012 udbetalte bankentil S.

Den 26. november 2012 indgav klagerne stævning mod S med krav om erstatning på 242.537,50 kr. med tillæg af renter for mangler ved byggeriet. Under sagen blev der foretaget syn og skøn. Klagerne har anført, at skønserklæringen støttede deres påstand under sagen. S tog bekræftende til genmæle, og ved dom af 14. maj 2014 blev S dømt til at betale det påstævnede beløb med tillæg af renter og omkostninger.

Den 26. maj 2014 blev S erklæret konkurs. Klagerne har oplyst, at de har anmeldt deres krav i boet, men at de ikke forventer at modtage nogen dividende.

I et brev af 5. august 2014 til banken fremsatte klagerne krav om erstatning på 147.263,90 kr. til betaling inden ti dage, med tillæg af deponeringskontorenter frem til den 14. maj 2012 og med tillæg af renter i henhold til renteloven fra den

Parternes påstande

Den 24. september 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal betale 147.263,90 kr. med tillæg af sædvanlig deponeringskontorente fra den 29. marts 2012 til den 28. maj 2014 og

Handelsbanken har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at kriteriet for frigivelse af restdeponeringen påvar aftalt som "endelig afslutning af byggesagen", jf. e-mailen af 29. marts 2012 fra S.

Banken har pådraget sig et erstatningsansvar ved at frigive"endelig afslutning af byggesagen".

Advokat A1 anmodede flere gange banken om at undlade at frigive

Vedrestdeponeringen på dette tidspunkt skulle være sket til dem og ikke til S.

Deres tab kan opgøres tilmed fradrag af eventuel dividende, som de måtte opnå hos S under konkurs.

Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken alene er deponeringsbank i sagen.Deponeringen følger i væsentlighed principperne for sikkerhedsstillelse i AB 92.

Banken var bekendt med uenigheden mellem klagerne og S i foråret og sommeren 2012.

Banken gentog i e-mails af 23. og 24. august 2012, at frigivelse ville ske, medmindre klagerne indbragte sagen forVoldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Dette er ikke sket, hvorfor banken var berettiget til at frigive midlerne ved anmodning.

Deponeringen var i øvrigt på anfordringsvilkår, hvorfor udbetaling ikke kunne nægtes af banken.

Handelsbanken har til støtte for påstanden om afvisning anført, at sagen alene kan oplyses fuldt ud ved vidneafhøring og derfor bør afvises i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1. Medarbejderen, der behandlede sagen fra bankens side, er fratrådt. Klagerne rettede først i august 2014 henvendelse til banken vedrørende erstatningskravet. Som følge af klagernes sene henvendelse har banken ikke længere mulighed for at genskabe eventuel mailkorrespondance, som kan være af betydning for sagen.

Ankenævnets bemærkninger

Den 16. august 2011 indgik klagerne en entrepriseaftale med selskabet S om opførelse og levering af et hus på en byggegrund for i alt 2.192.025 kr. Købesummen skulle betales som én samlet rate ved aflevering af byggeriet.Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Endvidere fremgik det af specialaftalen, at klagerne og S ved afleveringsforretningen skulle være enige om et eventuelt beløb, som klagerne kunne tilbageholde, indtil eventuelle mangler var udført.

Den 29. februar 2012 indbetalte klagerne købesummen på 2.192.025 kr. til en deponeringskonto iHandelsbanken, der var S' pengeinstitut.

I forlængelse af en afleveringsforretning den 15. marts 2012, hvor klagerne afviste afleveringen, indgik klagerne og S aftale om frigivelse af hovedparten af det deponerede beløb og tilbageholdelse af et restbeløb. I e-mail af 29. marts 2012 til klagerne, der blev sendt i kopi til banken, bekræftede S, at 2.044.761 kr. af det deponerede beløb skulle frigives, og at restdeponeringen på 147.264 kr. skulle frigives ved endelig afslutning af byggesagen. I marts og april 2012 udbetalte banken i alt 2.044.761147.263,90 kr.

I e-mail af 21. maj 2012 anmodede advokat A1 på vegne klagerne banken om at bekræfte, at restdeponeringen "ikke ville blive frigivet før der foreligger accept fra mine klienters side eller der måtte foreligge en upåanket dom/voldgiftskendelse."udbetalte banken restdeponeringen til S.

Ved dom af 14. maj 2014 blev S dømt til at betale klagerne 242.537,50 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Den 26. maj 2014 blev S erklæret konkurs. Klagerne har oplyst, at de har anmeldt deres krav i boet, men at de ikke forventer at modtage dividende.

Ankenævnet finder, at betingelsen i specialaftalen om indgivelse af anmodning omVoldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed alene gjaldt den betaling, der skulle finde sted automatisk ti arbejdsdage efter aflevering. Derudover kunne parterne træffe aftale om tilbageholdelse af beløb, indtil mangler var udbedret. Parterne indgik en sådan aftale om tilbageholdelse af 147.263,90 kr., der skulle frigives ved endelig afslutning af byggesagen. Aftalen fremgik af e-mail af 29. marts 2012, som banken modtog en kopi af. Ankenævnet finder, at banken, der var bekendt med, at klagerne i august 2012 havde modsat sig udbetaling af restdeponeringen, ikke var berettiget til at frigive restdeponeringen som sket.

Ankenævnet finder herefter, at Handelsbanken – inden 30 dage efter at have modtaget transport i klagernes eventuelle tilgodehavende hos konkursboet efter S - skal betale 147.263,90 kr. med tillæg af renter til klagerne.

I relation til forrentning efter renteloven bemærkes, at klagerne fremsatte krav om betaling af restdeponeringen den 5. august 2014, og at klagerne i medfør af rentelovens § 3, stk. 2 har krav på renter 30 dage herefter. Handelsbanken skal herefter forrente 110.000 kr. med sædvanlig deponeringskontorente fra den 24. august 2012 til den 4. september 2014, forrente 37.263,90 kr.fra den 5. september 2014 til betaling sker.

Ankenævnets afgørelse

Handelsbanken skal betale 147.263,90 kr. til klagerne med tillæg af renter som anført ovenfor.

Klagerne får klagegebyret tilbage.