Afgørelse

Gebyr for obligationsdepot.

Klageren havde et obligationsdepot hos det indklagede realkreditinstitut. Af instituttets depotbetingelser fra august 2001 fremgik det, hvordan der dels kunne handles obligationer gennem instituttet, dels kunne oprettes depot på obligationer udstedt af instituttet. Det fremgik ikke, at der skulle betales gebyr for obligationsdepoter. Instituttet orienterede i november 2001 sine depotkunder om, at der fra 1. juni 2002 ville blive indført et nyt depotsystem, således at der ikke længere kunne handles på depotet gennem instituttet, og at der samtidig ville blive indført gebyrer for obligationsdepoter. Den 15. februar 2002 mindede instituttet sine depotkunder om de nye gebyrer for obligationsdepoter pr. 1. juni 2002 og oplyste samtidig, at flytning af depoter kunne ske gebyrfrit frem til denne dato. I maj fremsendte instituttet de nye forretningsbetingelser for depoter til klageren tillige med en prisliste, der viste, at der blev beregnet 75 kr. pr. depot halvårligt og 12,50 kr. pr. transaktion ved beholdningsændringer. Klageren protesterede efterfølgende forgæves over for instituttet over de varslede depotgebyrer.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, instituttet var uberettiget til at kræve gebyrer for forvaltning af depoter, hvori var indlagt obligationer med instituttet som kontoførende institut. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet i Nævnet bemærkede, at depotbetingelserne fra august 2001 hverken indeholdt bestemmelser om betaling af depotgebyrer eller om opsigelse af obligationsdepoter. Selv om depotbetingelserne ikke indeholdt nogen udtrykkelig opsigelsesadgang for instituttet, fandt flertallet, at der i et vedvarende retsforhold af denne karakter måtte være adgang til at bringe en gratisydelse som den foreliggende til ophør med et passende varsel. En varsling i november 2001 om de nye betingelser pr. den 1. juni 2002 måtte ifølge flertallet anses for passende. Flertallet fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte gebyrerne som urimelige. Mindretallet var ikke uden forståelse for, hverken behovet for eller hensigtsmæssigheden i at gebyrlægge forskellige serviceydelser, således at omkostningerne til ydelserne ikke dækkes ind over de generelle priser, men opkræves som led i en ”brugerbetaling”. Mindretallet fandt imidlertid ikke, at instituttet havde nogen hjemmel til indførelse af gebyrer på de eksisterende depoter, og at instituttet således over for klageren havde forpligtet sig til at administrere depotet vederlagsfrit, for så vidt angår de værdipapirer, som var indskrevet på depotet for tidspunktet for gebyrvarslingen. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev derfor frifundet.