Kurssikring af ejerskiftelån.
| Sagsnummer: | 855/1994 |
| Dato: | 26-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Kurssikring af ejerskiftelån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 18. januar 1994 solgte klagerne en fast ejendom til overtagelse den 1. april 1994. Ved handelen forudsattes hjemtaget et ejerskiftelån på 712.000 kr. som kontantlån. Af slutsedlen fremgik, at afvigelser i ejerskiftelånets hovedstol skulle reguleres over sælgerpantebrevet på 159.000 kr. eller udbetalingen på i alt 60.000 kr. Endvidere var anført:
"Sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet."
Den medvirkende ejendomsmægler indhentede lånetilbud af 15. februar 1994 hos Realkredit Danmark og fremsendte dette tillige med øvrige dokumenter vedrørende handelen til indklagedes Ålholm Afdeling ved skrivelse af 18. februar 1994. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"De bedes venligst efter nærmere aftale med sælger foranledige lånet hjemtaget, evt. kurssikre dette og derefter indfri den ikke overtagne pantegæld."
På et møde hos indklagede den 24. februar 1994 underskrev klagerne en kurskontrakt in blanco og en omprioriteringsaftale med indklagede. Af omprioriteringsaftalen fremgår ved afkrydsning, at "kurssikring ønskes foretaget senere". Med maskinskrift er tilføjet "evt.". Det blev under mødet oplyst, at kontantlånets bagvedliggende obligationer mindst skulle afhændes til kurs 89,05 for at undgå, at reguleringsbestemmelserne i købsaftalen trådte i kraft med deraf følgende provenutab for klagerne. Indklagede oplyste den aktuelle kurs til ca. 86.
Lånet blev hjemtaget den 30. juni 1994 til kurs 76,30, hvorved obligationsgælden blev forøget med 153.293,84 kr. i forhold til kursen på lånetilbudstidspunktet. I medfør af reguleringsbestemmelsen blev sælgerpantebrevet nedsat til 64.494,48 kr.
Indklagede tilbød pr. kulance at refundere ekspeditionsgebyret for omprioriteringssagen på 2.100 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 116.963,20 kr. svarende til kursværdien af den forøgede obligationsgæld.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede under en telefonsamtale den 18. februar 1994, hvor der blev indgået aftale om møde den 24. s.m., burde have fremhævet, at det på grund af faldende kurser var vigtigt hurtigt at kurssikre eller hjemtage lånet. I så fald havde de kunnet møde i banken straks. Indklagede burde i hvert fald have anbefalet kurssikring under mødet den 24. februar 1994. I stedet blev de anbefalet at undlade kurssikring og afvente hjemtagelse af lånet, idet indklagede var af den opfattelse, at kurserne som følge af store opkøb omkring terminen 1. april 1994 ville rette sig, og at der i øvrigt var god tid til lånetilbudets udløb.
Indklagede har anført, at klagerne af ejendomsmægleren var gjort opmærksom på muligheden for at foretage kurssikring, og at de derfor straks burde have henvendt sig, såfremt kurskontrakt ønskedes indgået tidligere end det aftalte møde. Da mødet blev afholdt under aftenekspeditionen, var der ikke mulighed for at indgå kurskontrakt den pågældende dag. For at imødekomme klagerne, afveg afdelingen fra sædvanlig praksis ved at modtage underskrift på en kurskontrakt, så kurssikring kunne foretages, hvis klagerne henvendte sig telefonisk med ønske herom. Under mødet og under en telefonsamtale den følgende dag meddelte klagerne, at der ikke skulle kurssikres, med mindre der kunne opnås kurs 89,05. I den følgende tid holdt den ene af klagerne sig løbende orienteret om kursudviklingen ved telefonisk henvendelse til afdelingen. Han ønskede imidlertid heller ikke ved disse lejligheder at foretage kurssikring. Det bestrides, at klagerne er blevet anbefalet at undlade kurssikring, idet indklagede generelt anbefaler, at kurssikring foretages. Klagerne ønskede imidlertid ikke at kurssikre på det aktuelle kursniveau, og indklagede kan ikke påtage sig ansvaret herfor. Indklagede har vedstået tilbudet om pr. kulance at refundere omprioriteringsgebyret på 2.100 kr. Indklagede bestrider klagernes tabsopgørelse, idet tabet bør opgøres som forskellen mellem det forventede og det faktiske provenu af sælgerpantebrevet opgjort til 74.481,40 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke at være grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig som følge af, at mødet med klagerne ikke blev afholdt umiddelbart efter afdelingens modtagelse af ejendomsmæglerens skrivelse af 18. februar 1994, men først den 24. s.m.
Det er ubestridt, at spørgsmålet om kurssikring blev drøftet på mødet denne dag, og det må - i overensstemmelse med den af klagerne underskrevne omprioriteringsaftale - lægges til grund, at klagerne traf beslutning om, at kurssikring indtil videre ikke skulle foretages. Det må endvidere lægges til grund, at klagerne i tiden herefter var i løbende kontakt med indklagede vedrørende kursudviklingen, og ved disse lejligheder besluttede fortsat at undlade kurssikring.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin rådgivning vedrørende spørgsmålet om kurssikring. Det bemærkes herved, at klagerne måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at de selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.