Krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 614 /1994 |
| Dato: | 04-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede stillede i april 1988 en ramme på 2 mio. kr. til rådighed for klageren for indgåelse af valutaterminsforretninger.
Frem til januar 1990 blev der indgået og afviklet 12 forretninger med en samlet gevinst på ca. 84.000 kr., der udbetaltes til klageren. Fra januar 1990 og indtil lukningen af forretningerne i slutningen af marts 1993 opstod et samlet tab på ca. 156.000 kr.
I forbindelse med valutauro i september 1992 led klageren tab. Disse blev ikke umiddelbart realiseret. Indklagede har oplyst, at man døgnet rundt i dagene 13.-15. september overvågede valutamarkedet og kontaktede alle kunder telefonisk, herunder klageren, for drøftelse af den enkeltes positioner. Klageren bestrider at være blevet kontaktet af indklagede på dette tidspunkt.
I skrivelse af 19. november 1992 beregnede indklagede klagerens nettoposition, som viste et tab på ca. 135.000 kr. Klageren blev anmodet om at kontakte indklagede for en drøftelse. Indklagede stillede efterfølgende krav om, at klageren underskrev en aftale om valutaforretninger indeholdende en præcisering af parternes aftale, herunder et tabsmaksimumsbeløb. Dette afslog klageren. På denne baggrund ønskede indklagede ikke at fortsætte valutaforretningerne, og disse blev herefter afviklet ved ordinært udløb 1. april 1993.
I skrivelse af 12. august 1994 til indklagede anførte klageren, at han fandt, at indklagede ikke havde handlet korrekt vedrørende terminsforretningerne; dette afviste indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre forskellen mellem hans tab opgjort pr. 19. november 1992 og tabet opgjort pr. 1. april 1993.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ikke har opfyldt sin rådgivningsforpligtelse, idet man først kontaktede ham, da der var udsigt til tab for indklagede. Fra da af krævede man, at en skriftlig aftale blev indgået. Han fandt, at aftalen ville give indklagede frit slag på hans bekostning, men uden ansvar af nogen art. Indklagede burde under hele engagementets forløb løbende have underrettet ham om hans nettoposition i lighed med skrivelsen af 19. november 1992. Han finder, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar overfor ham.
Indklagede har anført, at man frem til september 1992 havde hyppig telefonisk kontakt med klageren, som blev rådgivet om indklagedes holdninger og orienteret om sin aktuelle status. Hver enkelt forretning blev skriftlig bekræftet overfor klageren, som påtegnede kopi af meddelelserne om de enkelte forretninger. Som følge af den betydelige turbulens i september 1992 ønskede man at få fastsat skriftlige vilkår med hver enkelt valutakunde. Der blev derfor rettet henvendelse til hver enkelt kunde for en drøftelse af situationen, ligesom man stillede krav om, at en skriftlig aftale blev indgået. Da klageren ikke ønskede dette, afvikledes forretningerne. Indklagede finder ikke at have pådraget sig erstatningsansvar.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med klagerens valutaterminsforretninger har gjort sig skyldig i ansvarspådragende fejl eller forsømmelser.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.