Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring samt krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 237/2015 |
| Dato: | 18-03-2016 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Karin Duerlund, Inge Kramer, Troels Hauer Holmberg, Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring samt krav om erstatning. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Sagen vedrører klagernes indsigelse om manglende rådgivning om kurssikring i forbindelse med hjemtagelse af et realkreditlån.
Sagens omstændigheder
Klagerne er kunder i Lån Spar Bank, hvor de den 15. april 2015 var til et møde med en rådgiver, R1, om finansiering af en ejendom, som de havde købt for 2.995.000 kr. med overtagelsesdag den 15. maj 2015. Under mødet underskrev klagerne en finansieringsaftale med banken om optagelse af et 30-årigt 2 % fastforrentet obligationslån med en aktuel kurs på 97,448. Af finansieringsaftalen fremgik bl.a.:
”...
|
Køber har besluttet |
|
- at indgå fastkursaftale for realkreditlånet med afvikling den |
|
- IKKE at kurssikre realkreditlånet, men er rådgivet om muligheden for kurssikring |
Køber er bekendt med, at kunne foretage kurssikring af realkreditlånet når som helst, hvis der foreligger et lånetilbud.
Banken påtager sig ikke nogen forpligtelse til at rette henvendelse til køber om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet.
…
Rådgivning:
Undertegnede erklærer, at vi i forbindelse med denne aftales indgåelse, er rådgivet om valg af finansiering, konsekvenser ved valg af lånetype, løbetid, udbetalingstidspunkt samt om muligheder for og konsekvenser ved kurssikring.
…”
Klagerne har oplyst, at de ikke på mødet den 15. april 2015 modtog rådgivning om kurssikring. Banken har oplyst, at klagerne i overensstemmelse med bankens faste rutiner ved rådgivning om fastforrentede obligationslån modtog rådgivning om kurssikring.
Den 28. april 2015 udskrev banken et lånetilbud på et 30-årigt 2 % obligationslån på 2.478.000 kr. med syv års indledende afdragsfrihed, der var betinget af Totalkredits endelige godkendelse. Tilbudskursen var 96,55 og årlige omkostninger i procent var 3,1. Det fremgik af lånetilbuddet, at kursen først blev endelig fastsat ved indgåelse af aftale om kurssikring eller på lånets udbetalingstidspunkt, og at en ændring i kursen for obligationslånet havde indflydelse på provenuet. Det var oplyst, at det formidlende pengeinstitut kunne oplyse hvilke muligheder, der var for kurssikring. Lånetilbuddet blev sendt til klagerne sammen med et pantsætningsdokument, et underskriftsdokument og ”Dokumentation for rådgivning om lån mod sikkerhed i fast ejendom.
Den 30. april 2015 (torsdag før Store Bededag) accepterede klagerne lånetilbuddet og underskrev de til tilbuddet vedlagte dokumenter, herunder ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”, hvori bl.a. var anført:
”…
Ingen erfaring – Det er første gang vi optager lån med sikkerhed i fast ejendom. …
Risikovillighed
Vi ønsker, at ydelsen på lånet ikke påvirkes af renteændringer. …
Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet
Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det enelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Vi er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres.
…”
Efter det oplyste stoppede R1 i banken den 1. maj 2015.
Den 7. maj 2015 henvendte klagerne sig telefonisk til banken, og anmodede om en status på deres lånesag. En anden rådgiver, R2, spurgte under samtalen, om klagerne ønskede at kurssikre deres obligationslån.
Klagerne og R2 kommunikerede herefter den 7.-8. maj 2015 om lånesagen og om kurssikring. I en mail af 8. maj 2015 skrev R2 bl.a. følgende til klagerne:
”… Jeg kan som sagt kun beklage over mangelfuld rådgivning fra tidligere rådgivers side, omkring kursikring af jeres lån.
Kurssikring er nævnt i dokumentet ”Finansieringsaftale” som I har underskrevet, hvor der hverken er sat kryds i ja eller nej. …”
Den 8. maj 2015 valgte klagerne at kurssikre et 30-årigt 2,5 % obligationslån til kurs 95,70 til udbetaling den 29. maj 2015. Efter det oplyste var kursen på et 2 % 30-årigt obligationslån på daværende tidspunkt faldet så meget, at R2 anbefalede det 30-årige 2,5 % obligationslån.
Banken udskrev herefter lånetilbud af 8. maj 2015 på et 30-årigt 2,5 % obligationslån på 2.503.000 kr. med syv års indledende afdragsfrihed, en kurs på 95,70 og årlige omkostninger i procent på 3,6, som også blev underskrevet af klagerne den 8. maj 2015.
Den 12. maj 2015 blev deponeringsbeløbet på kr. 2.895.000 trukket på en boligkonto -561. Obligationslånet blev på grund af ekspeditionstid i banken først hjemtaget den 28. maj 2015. Boligkontoens negative saldo blev inddækket den 29. maj 2015 ved udløbet af kurskontrakten. Renteudgiften på boligkonto -561 var på 11.497,83 kr. Banken har oplyst, at klagerne fik refunderet renteudgiften, da forsinkelsen skyldtes bankens ekspeditionstid.
I en mail af 9. juni 2015 sendte klagerne en klage over rådgivningsforløbet i forbindelse med finansieringen af parrets ejendom. Banken efterkom ikke klagen.
Parternes påstande
Den 20. juli 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal betale erstatning.
Lån Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld, da banken ikke rådgav om kurssikring.
De var førstegangskøbere og ønskede at blive taget i hånden gennem processen.
Sikkerhed omkring lånet var vigtigt, da de var studerende og deres økonomi ikke tillod store udsving.
Banken var bekendt med deres forhold.
De blev først præsenteret for muligheden for kurssikring den 7. maj 2015. Deres tidligere rådgiver nævnte aldrig noget om muligheden for kurssikring og gennemgik kun overfladisk finansieringsaftalen, som de underskrev den 15. april 2015.
Feltet om kurssikring i finansieringsaftalen blev ikke udfyldt af dem eller rådgiveren, fordi de aldrig gennemgik dette afsnit. Hvis de var blevet rådgivet om kurssikring, ville de have benyttet sig af denne mulighed.
Banken gav dem reelt kun én dag til at gennemgå det fremsendte lånetilbud. De modtog lånetilbuddet den 29. april 2015 med besked om at dokumenterne skulle være banken i hænde før den 1. maj 2015. Den korte tidsfrist og den manglende mulighed for at kommunikere med banken gjorde, at de ikke fik mulighed for at fordybe sig i tilbuddet, og vigtige detaljer gik derfor tabt.
Hele forløbet var kritisabelt, det var meget vanskeligt at komme i kontakt med deres rådgiver, der i øvrigt stoppede midt i forløbet, og de fik kun en ny rådgiver, efter de selv ringede til banken den 7. maj 2015.
Der var en uacceptabel lang ekspeditionstid, som banken som den professionelle part må bære risikoen for, særligt henset til, at de var førstegangskøbere og ikke var bekendte med, at der var kursrisici forbundet med optagelse af et obligationslån.
Banken har erkendt, at de modtog mangelfuld rådgivning fra deres tidligere bankrådgiver. Den manglende rådgivning om kurssikring resulterede i et direkte tab og ikke blot skuffede forventninger.
Lån Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den bestrider klagernes oplysninger om, at bankens rådgiver på mødet den 15. april 2015 ikke mundtligt orienterede klagerne om kurssikring.
En afklaring af om bankens rådgiver mundtligt rådgav om kurssikring kræver parts- og vidneafhøring, der ikke kan ske for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klagerne ved deres underskrift på finansieringsaftalen og god skik rådgivningsskemaet har bekræftet, at de blev orienteret om muligheden for at indgå en fastkursaftale.
Klagerne ønskede ikke en fastkursaftale.
Banken gennemførte straks en kurssikring, da klagerne den 8. maj 2015 anmodede herom.
Klagerne har opnået den afregningskurs på obligationerne, som de indgik aftale om.
Der er ikke realiseret et tab og klagerne er alene blevet skuffede i deres forventninger til renten.
Ankenævnets bemærkninger
I foråret 2015 købte klagerne, der var førstegangskøbere og studerende, en ejendom for knap 3 mio. kr., som de ønskede belånt med et realkreditlån, og med Lån Spar Bank som låneformidler.
Det påhvilede Lån & Spar Bank at rådgive klagerne om muligheden for kurssikring i forbindelse med optagelsen af realkreditlånet. Ankenævnet finder, at det bl.a. under hensyntagen til, at afsnittet om kurssikring i den af klagerne underskrevne finansieringsaftale ikke blev udfyldt, må lægges til grund, at bankens medarbejder ikke rådgav om mulighederne for kurssikring på mødet den 15. april 2015. Ankenævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at klagerne heller ikke blev rådgivet om kurssikring i forbindelse med deres underskrift den 30. april 2015 af dokumenterne vedrørende lånetilbuddet af 28. april 2015, idet det lægges til grund, at dokumenterne ikke forudgående var gennemgået med Lån & Spar Bank.
Det påhviler herefter Lån & Spar Bank at godtgøre, at klagerne ikke ville have kurssikret pr. den 30. april 2015, hvis de havde modtaget fyldestgørende rådgivning om risikoen ved at undlade kurssikring. Ankenævnet finder, at Lån & Spar Bank ikke har godtgjort dette og har lagt vægt på, at klagerne foretog kurssikring straks R2 oplyste dem om muligheden herfor.
Ankenævnet finder herefter, at Lån Spar Bank skal stille klagerne som om, at de havde optaget et 30-årigt 2 % fastforrentet obligationslån på 2.478.000 kr. med syv års indledende afdragsfrihed, hvorom der var indgået en fastkursaftale pr. den 30. april 2015.
Ankenævnets afgørelse
Lån Spar Bank skal inden 30 dage stille klagerne som om, at de havde optaget et 30-årigt 2 % fastforrentet obligationslån på 2.478.000 kr. med syv års indledende afdragsfrihed, hvorom der var indgået en fastkursaftale pr. den 30. april 2015.
Klagerne får klagegebyret tilbage.