Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med lånefinansierede aktieinvesteringer

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med lånefinansierede aktieinvesteringer i 2007-2009.

Sagens omstændigheder

Ved kreditaftale af 12. juli 2005 ydede Amagerbanken klageren en investeringskredit med et maksimum på 400.000 kr. til køb af værdipapirer. Af et tillæg til aftalen, som blev underskrevet af klageren, fremgår blandt andet:

"…

3. Disponering

Køb og salg af værdipapirer sker på kundens anmodning eller ved handel med værdipapirer gennem Amagerbanken.net.

…

Forretninger indgås for kundens regning og risiko i enhver henseende – uden regres til banken. Kunden er gjort bekendt med, at forretningerne ikke er risikofrie.

…"

Banken fik sikkerhed i et depot, der blev oprettet i tilknytning til kreditten.

Pr. den 31. december 2007 havde ordningen en værdi på 528.910 kr. Pr. den 31. august 2009 var værdien 147.081 kr.

I august/september 2009 blev klageren tilsluttet bankens netbank. Klagerens værdipapirhandler blev herefter foretaget via netbanken.

I marts 2010 blev investeringskredittens maksimum nedskrevet til 300.000 kr. Klageren underskrev en ny kreditaftale og et nyt tillæg med et uændret pkt. 3.

Den 7. februar 2011 gik Amagerbanken konkurs. I forbindelse hermed blev bankens bankforretninger overdraget til en ny bank, Amagerbanken af 2011, der er ejet af Finansiel Stabilitet, som er statens selskab til afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Ved mails af henholdsvis 8. og 21. maj 2011 anmeldte klageren et krav i konkursboet på dels sin datters dels egne vegne. Klageren opgjorde sit krav mod banken til 381.829 kr. svarende til forskellen i investeringsordningens værdi pr. den 31. december 2007 og den 31. august 2009 (528.910 kr. ÷ 147.081 kr.).

Den 4. august 2011 blev klagerens engagement overført til et andet pengeinstitut.

Den 4. oktober 2011 indgav klageren en klage over Amagerbanken til Ankenævnet. Klageren har under sagen nedsat sit krav med to kontanthævninger på i alt 30.000 kr. på investeringskreditten.

Amagerbanken af 2011 har under sagen fremlagt oversigter, der viser klagerens værdipapirhandler i hele investeringsperioden 2005-2011.

Banken har endvidere fremlagt oversigter, der viser et samlet afkast på 79.372,08 kr. i investeringsperioden fordelt med 65.395,13 kr. i perioden fra oprettelsen af investeringskreditten i 2005 til nedsættelsen af kredittens maksimum i marts 2010 og 13.976,95 kr. i den efterfølgende periode indtil ophøret den 4. august 2011.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Amagerbanken af 2011 skal betale 351.829 kr.

Amagerbanken af 2011 har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han fik ingen eller dårlig rådgivning i forbindelse med investeringskreditten. Ifølge de såkaldte MiFID-regler, der trådte i kraft i 2007, blev kravene til bankens rådgivning skærpet. Hans erstatningskrav vedrører perioden efter reglernes ikrafttræden.

Alle handler i den omhandlede periode blev fortaget efter kontakt med og rådgivning fra banken.

Ifølge hans investeringsprofil var risikovilligheden lav risiko udtrykt ved tallet fire. Banken burde derfor have rådgivet ham om mere sikre papirer. Bankens undladelse heraf har medført, at han er blevet påført et stort tab.

Amagerbanken af 2011 har anført, at investeringskreditten blev oprettet efter klagerens eget ønske, og at klageren selv handlede værdipapirerne. Banken har hverken rådgivet klageren, overvåget depotet eller anbefalet køb/salg af specifikke værdipapirer. Der forelå heller ikke nogen aftale herom.

Fra ikrafttrædelsen af investorbeskyttelsesreglerne den 1. november 2007 var handlerne omfattet af "execution only" i bekendtgørelsens § 19.

Ved oprettelsen af investeringskreditten blev klageren gjort opmærksom på risikoen ved handel med værdipapirer, jf. tillægget pkt. 3.

Klageren har siden oprettelsen af investeringskreditten foretaget et ikke ubetydeligt antal handler. Handlerne vedrørte navnlig aktier med middel risiko, hvor kursen løbende har ændret sig. Klageren var således en erfaren investor, der ikke kunne være i tvivl om risikoen ved handel med værdipapirer.

Klageren har ikke lidt noget tab. Når et tab skal opgøres, må det ske over hele den periode, investeringskreditten har været anvendt.

Der er enkelte gange blevet overført beløb fra investeringskreditten til klagerens lønkonto.

Ankenævnets bemærkninger

Det må lægges til grund, at klageren var bekendt med risikoen ved investering i værdipapirer, herunder den forøgede risiko, der er forbundet med at investere for lånte midler.

Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at Amagerbanken i forbindelse med ikrafttrædelsen af reglerne om investorbeskyttelse – de såkaldte MiFID-regler – i november 2007 burde have frarådet klageren at fortsætte investeringsengagementet. Det bemærkes, at klageren ikke har oplyst hvem der rådgav ham eller det nærmere indhold af rådgivningen.

I marts 2010 underskrev klageren en ny aftale med banken om investeringskreditten, hvis maksimum blev nedsat fra 400.000 kr. til 300.000 kr. På daværende tidspunkt havde klageren opnået et samlet positivt afkast på 65.395,13 kr. på investeringsengagementet siden etableringen i 2005. Klageren gjorde ikke indsigelse imod det isolerede tab, der i 2008-2009 var opstået i forbindelse med finanskrisen.

Efter det anførte finder Ankenævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge Amagerbanken af 2011 at betale erstatning til klageren.

Ankenævnets afgørelse