Indsigelse mod opgørelse af tidligere erhvervsmæssigt engagement.
| Sagsnummer: | 230 /1998 |
| Dato: | 18-12-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Inkasso - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opgørelse af tidligere erhvervsmæssigt engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens engagement med indklagede. Engagementet har siden 1992 været rentenulstillet.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er entreprenør, har såvel personligt som gennem anpartsselskaber haft et mellemværende med indklagede.
Klageren indgav i 1993 klage til Ankenævnet. Klagen vedrørte bl.a. indklagedes videresalg af en ejendom tilhørende klageren, som indklagede i 1992 havde overtaget på tvangsauktion. Ved Ankenævnets kendelse af 2. maj 1994 bestemtes, at Ankenævnet ikke kunne behandle klagen, da klagerens engagement i hvert fald hovedsagelig måtte anses for erhvervsmæssigt, og da der vedrørende mellemværendet var afsagt dom af Retten i Svendborg og truffet afgørelse af fogedretten.
Klageren rettede i juli måned 1995 gennem sin advokat henvendelse til indklagede med anmodning om "slutopgørelse, idet alle mine klients aktiver, hvori sparekassen havde sikkerhed, nu er realiserede. Det forventes, at der udarbejdes en opgørelse inkl. rente vedr. hver enkelt aktiv."
Ved skrivelse af 1. august 1995 meddelte indklagede advokaten, at man "gerne skal se på sagen mod at få dækket vort tidsforbrug. Sparekassens timeløn udgør kr. 400 pr. time." Indklagede anmodede samtidig om forudbetaling af 5.000 kr.
Med skiftende advokater for klageren foregik der herefter en korrespondance med indklagede, hvor indklagede fastholdt sit krav om timelønsbetaling. Under korrespondancen blev endvidere rejst spørgsmål om afregning af et i 1990 hjemtaget realkreditlån på 1.351.000 kr.
Af sagen fremgår, at klageren ved skøde af 19. februar 1990 havde erhvervet en parcel af anpartsselskabet F, som klageren efter det oplyste var indehaver af. Skødet er underskrevet af klageren som køber samt for F som sælger. F var ifølge skødet forpligtet til at opføre 7 lejligheder på parcellen i henhold til et udfærdiget projekt. Købesummen udgjorde 2,3 mio. kr., som blev berigtiget ved overtagelsen af et indestående kreditforeningslån på ca. 606.000 kr. samt udstedelse af et sælgerpantebrev for det resterende beløb. I marts 1990 hjemtoges gennem indklagede som forhåndslån et kreditforeningslån på 1.351.000 kr. med pant i ejendommen.
Under en yderligere korrespondance med klagerens advokat oplyste indklagede ved skrivelse af 14. juni 1996, at indklagedes sagsbehandler erindrede klagerens køb i 1990 af et jordstykke med henblik på opførelse af 7 huse. Provenuet af kreditforeningslånet blev hensat på en deponeringskonto, hvorfra det løbende blev frigivet på anmodning af klageren til betaling af regninger vedrørende byggeriet. Ved skrivelse af 12. juli 1996 oplyste indklagede videre, at det var klageren, som indleverede regninger til indklagede til betaling af pengene fra forhåndslånet. Om klageren i henhold til sin aftale med F selv skulle betale disse, eller om F skulle betale dem, kunne man ikke vide. Da klageren også tegnede F, var det et forhold, klageren måtte have afklaret med sig. F havde ingen midler hos indklagede til betaling af regningerne.
Ved skrivelse af 6. januar 1998 oplyste indklagede, at engagementets bilag for 1990 var "endt deres dage på forbrændingen".
Den 3. juli 1998 indgav klageren klage til Ankenævnet. Klagen vedrørte klagerens ønske om en afsluttende engagementsopgørelse bl.a. under hensyn til afregningen af kreditforeningslånet på 1.351.000 kr., afregningen af den af indklagede i 1993 overtagne ejendom samt realisation af indklagedes pant i en båd.
Under sagens forberedelse har indklagede oplyst, at den pantsatte båd blev solgt i fri handel for 855.000 kr. Indklagede har redegjort for, hvorledes der er forholdt med salgssummen, som blev fordelt blandt forskellige pant- og udlægshavere, herunder indklagede. Klagerens kassekredit er i denne forbindelse blevet krediteret med 547.063,39 kr. den 28. april 1994 og med 91.269,91 kr. den 28. maj 1997.
Indklagede har fremlagt kontoudskrift for klagerens personlige kassekredit. Seneste postering er krediteringen i maj 1997 af det nævnte beløb fra salget af klagerens båd. Saldoen udgør herefter 205.563,40 kr. Indklagede har oplyst, at kontoens renteberegning har været stillet i bero siden 1992.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede bør anerkende, at saldoen på hans kassekredit i 1991 var positiv. Indklagede bør herudover betale erstatning som følge af tabsgivende salg af panter.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hans engagement er privat, hvorfor Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen. Indklagede har ikke kunnet redegøre nærmere for, hvorledes der blev forholdt med provenuet af kreditforeningslånet på 1.351.000 kr. Indklagede bør derfor godtgøre ham dette provenu. Herved bliver hans kassekredit positiv, og indklagede bør betale dette beløb. Han bestrider, at selskabet F ved opførslen af de 7 huse ikke havde midler hos indklagede til betaling af udgifter. Det bør komme indklagede til skade, at man efter det oplyste har brændt bilagsmaterialet i sagen.
Indklagede har anført, at klagerens engagement er erhvervsmæssigt, hvorfor Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen, jf. herved Ankenævnets tidligere kendelse. Ud over det oplyste om realisationen af den pantsatte båd og saldoen på kassekreditten finder man det derfor ikke formålstjenligt at kommentere klagerens påstande.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at antage, at der er begået fejl i forbindelse med realisationen af klagerens båd eller i forbindelse med fordelingen af salgsprovenuet.
De forhold, som klagen i øvrigt angår, herunder navnlig spørgsmålet om, hvorledes der i 1990 blev forholdt med provenuet af kreditforeningslånet på 1.351.000 kr., må - i overensstemmelse med nævnets kendelse af 2. maj 1994 - anses i hvert fald hovedsagelig at angå et erhvervsmæssigt engagement. Denne del af klagen kan nævnet derfor ikke behandle, jf. vedtægternes § 2, jf. stk. 3.
Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at indklagede ved henvendelsen fra klagerens advokat i 1995 var forpligtet til vederlagsfrit at tilstille klageren en opgørelse over bevægelserne på klagerens engagement og den aktuelle restgæld, for så vidt angår renter dog eventuelt blot med forbehold for ikke tilskrevne renter.
Som følge af anførte
For så vidt angår salget den pantsatte båd og anvendelsen af provenuet heraf tages klagen ikke til følge. I øvrigt kan Ankenævnet ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.