Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med investering i investeringsbeviser.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens køb af investeringsforeningsbeviser i marts 2000.

Sagens omstændigheder.

I marts 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på at undersøge muligheden for et højere afkast af en opsparing på ca. 90.000 kr., hvoraf størstedelen var placeret på en højrentekonto. Klagerens investeringshorisont var 3 år.

På indklagedes anbefaling købte klageren den 23. marts 2000 investeringsforeningsbeviser i Bankinvest Telemedia Aktier, Bankinvest Europæiske Aktier og Sparinvest Lange Obligationer til en kursværdi på i alt 88.770,45 kr.

Efterfølgende faldt kursen på investeringforeningsbeviserne i Bankinvest Telemedia og Bankinvest Europæiske aktier, mens kursen på Sparinvest lange obligationer steg. Kursudviklingen fremgik af de årsoversigter, der blev fremsendt til klageren den 29. december 2000 og 31. december 2001.

Ved skrivelse af 25. oktober 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede om investeringerne, som samlet havde medført et tab.

Ved skrivelse af 14. november 2002 afviste indklagede, at man var ansvarlig for tabet, som pr. samme dato blev opgjort til i alt 17.610,75 kr., svarende til et samlet kurstab på 27.498,25 kr. med fradrag af udbytter på i alt 9.887,50 kr.

Klagerens investeringer havde udviklet sig som følger:

Parternes påstande.

Den 9. december 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ved henvendelsen til indklagede i marts 2000 oplyste, at hun skulle bruge pengene omkring sommeren 2003, og at hun ønskede en sikker investering. Hun var tidligere blevet rådgivet til at købe obligationer med udløb i 2026, hvilket havde været fordelagtigt, og ønskede en investering i stil hermed. Indklagede anbefalede hende i stedet at investere de ca. 80.000 kr., som var udgangspunktet for hendes henvendelse, i 50% europæiske aktier og 50% lange obligationer. Ved en gennemgang af hendes konti blev det konstateret, at hun kunne investere yderligere 10.000 kr., hvorpå indklagede anbefalede køb af Telemedia aktier.

Hendes kæreste, som er folkeskolelærer og uden særligt kendskab til investering, undrede sig over købet af Telemedia aktier, idet han mente, at de var meget usikre. Hun henholdt sig imidlertid til indklagedes rådgivning, idet hun stolede på, at indklagede på grundlag af sin ekspertise på området vidste, hvad hun burde investere i. Hun havde ikke selv viden på området og stolede på, at de papirer, som indklagede anbefalede, levede op til de forventninger om en sikker investering, som hun havde beskrevet. Hun blev ikke gjort opmærksom på risikoen, herunder navnlig risikoen på Telemedia aktier.

Hun havde en berettiget forventning om, at hendes opsparing efter 3 år i hvert fald ville være intakt.

Indklagede lovede at kontakte hende, hvis det gik dårligt med værdipapirerne, hvilket ikke skete. Hun kontaktede selv indklagede pr. telefon flere gange, da hun via årsopgørelserne kunne konstatere, at værdien af investeringerne faldt. Hver gang rådede indklagede hende til ikke at gøre noget ved papirerne.

Indklagede bør som følge af mangelfuld og uprofessionel rådgivning erstatte tabet.

Indklagede har anført, at klageren henvendte sig med et ønske om at opnå et større afkast af sin opsparing, end hun kunne få på indklagedes højrentekonto. Med henblik på muligheden for et højere afkast var klageren parat til at løbe en risiko for, at ikke alle pengene var til hendes rådighed efter 3 år. Klageren blev rådgivet om risikoen ved aktier og obligationer i almindelighed og om de enkelte investeringsforeningsandele, som efterfølgende blev anbefalet.

Ved rådgivningen blev der taget højde for klagerens ønske om en sikker investeringsprofil ved at sprede investeringen mest muligt ud på aktier og obligationer. Risikoen blev yderligere spredt ved at anbefale at investere i investeringsforeninger.

Det blev fremhævet, at der var en større risiko forbundet med køb af Telemedia end af de andre værdipapirer, hvilket blev afspejlet af, at det blev anbefalet højest at placere ca. 12% af den samlede investering i dette papir. Risikoen ved Telemedia aktier var imidlertid mindre end ved for eksempel investering i enkeltaktier.

En ensidig investering i obligationer ville også have indebåret en risiko og have medført et tab, hvis renten var steget, og obligationskurserne dermed var faldet.

På investeringstidspunktet havde aktiemarkedet opadgående retning.

Værdipapirerne blev købt for klagerens regning og risiko, hvorfor det alene er klageren, der hjemtager gevinsterne og lider tabene.

Det bestrides, at der blev indgået aftale om at overvåge klagerens depot.

Klageren var løbende opmærksom på kursernes udvikling, som også fremgik af årsoversigterne. Klageren kunne endvidere have ladet handlerne gå tilbage i forbindelse med sin kærestes undren over anbefalingen af Telemedia.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb af investeringsforeningsbeviser i marts 2000. Klageren traf selv beslutning om investeringerne med henblik at opnå mulighed for et større afkast, og hun måtte indse, at indklagedes rådgivning om sammensætningen af investeringerne baserede sig på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.