Opgørelse af gæld i henhold til lån overgået til inkasso.
| Sagsnummer: | 386 /1999 |
| Dato: | 26-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld i henhold til lån overgået til inkasso. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
">Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af restgælden på et lån, som i 1985 overgik til inkasso, herunder spørgsmål om forældelse af renter.
">Sagens omstændigheder.Ved gældsbrev af 28. marts 1983 ydede et pengeinstitut, der efterfølgende er fusioneret med indklagede, klageren et lån på 24.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 900 kr.
Den 13. august 1985 overgik lånet på grund af misligholdelse til inkasso hos en advokat. Restgælden var 18.960 kr.
Ved skrivelse af 14. august 1986 til retten i Helsingør begærede advokaten klageren tilsagt til møde i fogedretten vedrørende gælden, som inkl. renter og inkassoomkostninger nu blev opgjort til 23.459 kr. Sagen blev afvist af fogedretten under henvisning til, at klageren havde afgivet insolvenserklæring den 2. maj 1986.
I sommeren 1990 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende gælden.
Den 23. juli 1990 fremsendte indklagede en skrivelse til klageren, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
"Under henvisning til den indgåede afviklingsaftale, fremsender vi hermed en opgørelse over gælden:
Saldo pr. 13/8 1985 | kr. | 18.960,06 |
Omkostninger: advokatsalær og retsafgifter | kr. | 610,00 |
Renter beregnet fra 13/8 1985 til 23/7 1990 | kr. | 19.394,62 |
I alt | kr. | 38.964,68 |
hvortil kommer renter fra den 23/7 1990, der beregnes med p.t. 15,25% p.a. og tilskrives hvert kvartal.
Gælden afvikles indtil videre med minimum kr. 500,00, hver den 1. i måneden, første gang den 1/8 1990.
.............
Du må kontakte os på ny i løbet af september måned 1991, så vi kan drøfte en forhøjelse af afviklingen.
For god orden skyld beder vi dig venligst godkende ovennævnte, ved at returnere vedlagte kopi af dette brev i underskrevet stand. Portofri svarkuvert vedlægges."
Den 20. august 1990 underskrev klageren en kopi af skrivelsen under påtegningen "Enig i ovennævnte".
Fra og med den 5. september 1990 indbetalte klageren månedligt 500 kr.
Ved skrivelse af 26. oktober 1993 til klageren foreslog indklagede, at betalingerne fra årsskiftet blev forhøjet til 700 kr. pr. måned, "idet betalingerne i øjeblikket ikke dækker påløbne renter". Det blev samtidig oplyst, at restgælden nu var 41.237 kr.
Ved skrivelse af 22. november 1993 gjorde klageren indsigelse mod renterne på gælden, idet hun gjorde gældende, at disse var forældede.
Ved skrivelse af 23. november 1993 bestred indklagede, at der var indtrådt forældelse.
Fra og med den 7. april 1994 indbetalte klageren 700 kr. pr. måned.
Ved skrivelse af 18. november 1994 bekræftede indklagede en aftale med klageren om, at der skulle indbetales 500 kr. månedligt frem til den 1. maj 1995, hvor ydelsen skulle forhøjes til 1.000 kr. pr. måned. Indklagede anførte, at gælden pr. den 18. november 1994 udgjorde 38.783 kr. og tilføjede "Herudover kommer rente fra denne dato til betaling finder sted og sagens omkostninger". Den 19. november 1994 underskrev klageren en kopi af skrivelsen under påtegningen "Nævnte aftale bekræftes herved".
Ved skrivelse af 8. juni 1995 bekræftede indklagede en telefonisk aftale med klageren om betaling af 750 kr. månedligt pr. den 1. juli s.å. Indklagede anførte, at gælden pr. den 8. juni 1995 udgjorde 38.197 kr., "hvortil kommer rente fra denne dato til betaling finder sted og sagens omkostninger". Den 12. juni 1995 underskrev klageren en kopi af skrivelsen under påtegningen "[Klageren] bekræfter herved nævnte".
Ved skrivelse af 14. juni 1996 meddelte indklagede, at indbetalingerne samme år og fremtidige indbetalinger automatisk ville blive indberettet til Told- og Skattestyrelsen som rentebeløb. Det blev samtidig oplyst, at der i perioden 5. september til 31. december 1995 var modtaget indbetalinger på i alt 32.700 kr., hvoraf 13.129 kr. var anvendt til nedbringelse af historisk rente.
I 1996 indbetalte klageren 11 ydelser à 750 kr., i alt 8.250 kr. Gælden var herefter ifølge kontoudskriften nedbragt til 32.910 kr.
Den 20. januar 1997 indbetalte klageren yderligere 750 kr., hvorefter indbetalingerne stoppede.
I sommeren 1999 rettede indklagede på ny henvendelse til klageren vedrørende gælden.
Ved skrivelse af 13. september 1999 oplyste indklagede, at gælden pr. 13. august 1999 udgjorde 45.937 kr. Samtidig tilbød indklagede en akkord, hvorefter klageren kunne opnå saldokvittering mod betaling af 24.000 kr. fordelt på ydelser à 500 kr. over 4 år.
">Parternes påstande.Den 20. september 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at regulere restgælden for så vidt angår forældede renter.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at kravet opgøres på grundlag af restgælden den 23. juli 1990 med tillæg af 5 års rente.
">Parternes argumenter.Klageren har anført, at lånet blev optaget til finansiering af hendes og hendes daværende ægtefælles, M's, køb af motorcykel. M varetog deres økonomiske anliggender, og i forbindelse med, at de i 1988 blev skilt, blev deres engagement med et andet pengeinstitut delt. Hun var derfor uforstående over for, at hun i 1990 modtog en henvendelse fra indklagede om gælden. Såfremt hun havde været bekendt med lånets eksistens, kunne hun have medtaget dette i bodelingen.
I 1990 var hun startet på en ny tilværelse, og for at få fred indgik hun en mundtlig aftale med indklagede om afvikling af gælden med 500 kr. pr. måned. Aftalen blev bekræftet skriftligt ved indklagedes skrivelse af 23. juli 1990.
Da hun efter modtagelsen af indklagedes skrivelse af 26. oktober 1993 konstaterede, at gælden voksede på trods af indbetalingerne, gjorde hun efter råd fra en bekendt, som er advokat, indsigelse imod renterne, som var forældede. Efter pres fra indklagede, som hun antog måtte "vide bedre", fortsatte hun imidlertid indbetalingerne, indtil hun i 1997 var nødsaget til at lukke sit firma.
Hun er uforstående over for og finder det urimeligt, at hun efter at have betalt 41.700 kr. fortsat skylder indklagede ca. 45.000 kr. plus renter.
Indklagedes krav vedrører forældede renter. Det bestrides, at der ved hendes påtegning på indklagede skrivelser af 23. juli 1990, 18. november 1994 og 8. juni 1995 er sket en anerkendelse af gælden inkl. renter. Påtegningerne er hver især alene et udtryk for en accept af en aftale om afvikling af gælden. Der er ikke herved sket en afbrydelse af den 5-årige forældelse af renterne. Et tilbud om betaling af afdrag kan kun afbryde forældelsen, såfremt tilbuddet indeholder en erkendelse af gælden nøje opgjort og specificeret. Ingen af skrivelserne opfylder dette krav.
Indklagede har heller ikke foretaget retsskridt, der har medført en afbrydelse af den 5-årige forældelse. Det gøres derfor principalt gældende, at renter, der er forfaldne for mere end 5 år siden, er forældede.
Subsidiært gøres det gældende, at renter, der er forfaldne mere end 5 år før den 8. juni 1995, er forældede, mere subsidiært at renter, der er tilskrevet mere end 5 år før den 8. november 1994, er forældede, mest subsidiært at renter, der er tilskrevet mere end 5 år før den 23. juli 1990, er forældede, og allermest subsidiært at renter, der er tilskrevet mere end 5 år før den 18. august 1986, er forældede.
Indklagede kan således alene beregne sig rente fra det tidspunkt, hvor Ankenævnet måtte nå frem til, at der fra indklagedes side er sket afbrydelse af forældelsen ved en eller flere af indklagedes henvendelser til klageren.
Det gøres endvidere gældende, at indbetalingerne må være at betragte som afskrevet på de senest tilskrevne renter, idet det ikke klart fremgår, hvorledes indbetalingerne er afskrevet.
Indklagede har anført, at skrivelsen af 23. juli 1990 indeholder en klar opgørelse af gælden med en nøje specifikation af rentebeløbet. Klageren kunne derfor ved sin underskrift på skrivelsen, hvorved hun erklærede sig "enig i ovennævnte" ikke være i tvivl om, at hun derved anerkendte gælden inkl. renter. Det i skrivelsen opgjorte beløb på 38.964 kr. indeholdt ikke forældede renter.
Den 5-årige forældelse for renter blev igen afbrudt ved klagerens underskrift på skrivelserne af henholdsvis 18. november 1994 og 8. juni 1995. Opgørelsen af gælden til 45.937,72 kr. i skrivelsen af 13. september 1999 er derfor korrekt.
Årsagen til gældens størrelse er således ikke, at der er medtaget forældede renter, men udelukkende at klageren ikke har været i stand til at betale afdrag af en sådan størrelse, at gælden ville blive nedbragt inden for en rimelig afdragsperiode, hvilket klageren blev gjort opmærksom på ved skrivelsen af 26. oktober 1993.
Ved fortsat at afdrage på gælden, underskrive opgørelserne og skattemæssigt fradrage betalingen af renterne, herunder de historiske renter, har klageren ikke givet indklagede anledning til at tro, at der var en tvist om opgørelsen af fordringen og dermed givet indklagede en mulighed for at få afklaret forholdet eventuelt gennem en retssag. Det vil derfor være i strid med forældelsesinstituttets hovedformål, nemlig at bortskære gamle og ukontrollable fordringer, hvis opgørelsen af gælden ikke anerkendes.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at i hvert fald skrivelsen af 23. juli 1990 opfylder kravet om, at anerkendelsen tydeligt også skal angå rentekravet, og at kravet derfor i hvert fald kan opgøres som restgælden pr. 23. juli 1990 med tillæg af 5 års rente.
Man er fortsat indforstået med at give klageren saldokvittering for restgælden, såfremt klageren over en årrække på 4 år indbetaler 500 kr. pr. måned, hvilket i alt vil svare til 24.000 kr. Såfremt klageren indvilger i denne afdragsordning, vil klageren fra den 13. august 1985 og frem til udstedelsen af saldokvittering have betalt i alt 65.700 kr., hvilket giver en forrentning af gælden pr. 13. august 1985 på 6,75% p.a.
">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.Ankenævnet finder, at klageren ved sin underskrift på skrivelsen af 23. juli 1990 anerkendte gældens eksistens og størrelse, jf. herved forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 2. Det i skrivelsen opgjorte beløb på 38.964 kr. er således ikke undergivet den 5-årige forældelse i 1908-loven, heller ikke for så vidt angår rentebeløbet på 19.394 kr., men alene den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Der er således ikke indtrådt forældelse for så vidt angår det i skrivelsen opgjorte beløb.
Renter af de 38.964 kr. ekskl. inkassoomkostningerne på 610 kr. er derimod undergivet 5-årig forældelse, jf. forældelsesloven af 1908, § 1, stk. 1, nr. 2.
Det må imidlertid lægges til grund, at påløbne renter i perioden 1990-96 er blevet dækket af klagerens indbetalinger, og at renterne, der er påløbet efterfølgende, ikke er forældede.
Årsagen til, at gælden ikke er blevet afviklet ved klagerens indbetalinger, er, at indbetalingerne kun i mindre omfang har oversteget rentetilskrivningerne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.