Afgørelse

Spørgsmål vedrørende salg af værdipapirer i ratepensionsdepoter til dækning af overtræk på ratepensionskonto under udbetaling.

Indledning.

Denne sag vedrører Nordea Bank Danmarks salg af værdipapirer i klagerens ratepensionsdepoter til dækning af overtræk på ratepensionskonto og fremtidige rateudbetalinger.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1940, oprettede i 1990’erne to ratepensionsordninger (konto nummer -425 og -486) i Unibank, nu Nordea Bank.

I juli 2000 blev det aftalt, at pensionsmidlerne skulle placeres i individuelt depot. Konto -425 og -486 skulle fungere som afkastkonti for depoterne. Udbetalingsperioden blev fastsat til 1. september 2000 – 1. august 2010.

Hvert år i udbetalingsperioden modtog klageren for hver ratepension et stamkort med oplysninger om bl.a. nytårssaldoen og de månedlige udbetalingsrater. Klageren modtog desuden kontoudskrifter og depotoversigter.

Af stamkortene pr. den 1. februar 2008 fremgår bl.a. følgende oplysninger:

Depotet til konto -425 indeholdt 183 stk. aktier i TK Development. Depotet til konto -486 indeholdt 237 stk. aktier ti TK Development og 190 stk. aktier i GN Store Nord.

Konto nr. -486 kom i overtræk i forbindelse med rateudbetalingen den 2. juni 2008, og konto nr. -425 kom i overtræk i forbindelse med rateudbetalingen pr. den 3. november 2008.

Ved brev af 3. november 2008 anmodede banken klageren om at henvende sig vedrørende ratepensionerne.

Den 6. november 2008, hvor klageren endnu ikke havde reageret på brevet, solgte banken værdipapirerne i klagerens ratepensionsdepoter. Provenuet udgjorde i alt ca. 11.000 kr.

Ved brev af 8. november 2008 gjorde klageren indsigelse mod handlerne og anmodede banken om at annullere dem, og tilbageføre værdipapirerne til hans depoter.

Parternes påstande.

Den 29. januar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal "regulere aktiehandlerne således at det sker pr. 5-6-2008".

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke var klar over, at ratepensionskontiene var i overtræk.

I december 2008 konstaterede han på baggrund af tilsendte kontoudskrifter, at ratepension nr. -486 var i overtræk allerede pr. den 2. juni 2008. Banken burde derfor have kontaktet ham på daværende tidspunkt. I så fald ville han straks have solgt værdipapirerne i begge depoter. Herved ville han have opnået en væsentlig bedre kurs end ved salget den 6. november 2008. Banken bør derfor betale et beløb svarende til differencen.

Banken udarbejder hver dag overtrækslister og accepterer normalt ikke overtræk. Han er derfor uforstående over for, at banken ikke reagerede på overtrækket på konto -486 i perioden 3. juni-3. november 2008, hvorefter overtrækket skulle inddækkes så hurtigt, at banken forsømte sin pligt til først at indhente hans samtykke. Banken afskar ham fra muligheden for selv at købe aktierne.

Nordea Bank Danmark har anført, at banken var berettiget til at sælge klagerens aktier for at skaffe likviditet til inddækning af overtrækkene og de efterfølgende ratebetalinger. Klageren havde ikke andre muligheder for inddækning af overtrækkene end ved salg af værdipapirerne.

Når en kunde vælger at knytte et individuelt værdipapir til sin ratepension, gennemfører kunden selv samtlige værdipapirhandler. Er ratepensionen under udbetaling, er det kundens eget ansvar at sørge for, at saldoen på afkastkontoen er tilstrækkelig til at dække de beregnede rateudbetalinger. Hvis dette ikke er tilfældet, må kunden sælge ud af værdipapirbeholdningen. I den konkrete sag har klageren tidligere handlet i overensstemmelse med denne procedure.

Det fremgik klart af de stamkort, kontoudskrifter og depotoversigter, som klageren modtog i februar 2008, at kontantsaldoen på ratepensionskonto -486 kun rakte til de første 5 rater, og at kontantsaldoen på konto -425 kun rakte til de første 10 rater.

Det erkendes, at klageren burde have haft en længere frist end 3 dage til selv at berigtige overtrækkene. I mangel af anden aftale ville et varsel på 14 dage have været passende. I forhold til et evt. salg den 18. november 2008 har klageren samlet set opnået en gevinst ved, at handlerne blev gennemført den 6. november 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at det kontoførende pengeinstitut som led i administrationen af en ratepensionskonto med et tilknyttet værdipapirdepot bør sørge for, at der indgås aftale med kontohaveren om de nærmere vilkår for salg af værdipapirer, således at der til stadighed er dækning for aftalte udbetalinger. I mangel af et aftaleretligt grundlag bør pengeinstituttet som minimum med 14 dages varsel informere kunden om et nødvendigt salg for at dække kommende udbetalinger, således at der gives kunden mulighed for at træffe et evt. valg vedrørende salg af værdipapirer.

Den 2. juni 2008 var kontantsaldoen på klagerens ratepensionskonto -486 ikke tilstrækkelig til at dække månedens rateudbetaling. Ankenævnet finder derfor, at det påhvilede Nordea Bank forud for den 2. juni 2008 at informere klageren om, at han var nødsaget til at sælge værdipapirer fra det tilknyttede depot.

Ankenævnet finder imidlertid, at bankens manglende information ikke kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens kursstab på værdipapirerne i perioden frem til det faktiske salg den 6. november 2008. Det bemærkes herved, at klageren på baggrund af stamkortene måtte indse, at han i løbet af 2008 var nødsaget til af sælge i hvert fald nogle af værdipapirerne for at dække de aftalte rateudbetalinger, at klageren til enhver tid kunne have valgt at sælge papirerne og derved undgå risikoen for et eventuelt kursfald, og at brevet af 8. november 2008 tyder på, at klageren ønskede at beholde værdipapirerne længst muligt.

Det lægges som anført af banken til grund, at klageren ikke har lidt noget tab ved, at salgene den 6. november 2008 blev gennemført reelt uden varsel.

Klageren var ikke afskåret fra at genkøbe papirerne, i det omfang dette kunne ske for frie midler.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.