Spørgsmål vedrørende omveksling af indestående på valutakonto samt udbetaling af indeståendet på check. Krav om udlevering af checkblanketter og visakort.
| Sagsnummer: | 485 /1996 |
| Dato: | 10-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Villy Dyhr, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende omveksling af indestående på valutakonto samt udbetaling af indeståendet på check. Krav om udlevering af checkblanketter og visakort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål i forbindelse med klagerens krav om udbetaling af indeståendet på en valutakonto samt klagerens krav om udlevering af kontoudskrifter, checkblanketter og visakort.
Sagens omstændigheder.
Den 5. november 1993 blev klagerens valutakonto hos indklagede, hvorpå der indestod 2.942.370 yen (JPY) opgjort, idet indklagede udstedte en check på beløbet og fremsendte denne til klageren, som på daværende tidspunkt havde bopæl i Malaysia.
I december 1993 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende kontoen, idet han anførte, at han ikke havde modtaget indeståendet.
Indklagede afslog at udstede en ny check, medmindre klageren, der nu havde bopæl i England, underskrev en erklæring om at friholde indklagede for tab, såfremt den oprindeligt udstedte check skulle blive indløst. Trods klagerens protester fastholdt indklagede kravet om friholdelseserklæringen.
Den 6. december 1996 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle frafalde kravet om en friholdelseserklæring.
I januar 1997 meddelte indklagede, at man ville imødekomme klagen, idet man var indstillet på uden klagerens afgivelse af friholdelseserklæring at udbetale de 2.942.370 JPY med tillæg af rente svarende til den forrentning, klageren ville have fået på valutakontoen i perioden fra den 5. november 1993.
Ved skrivelse af 22. januar 1997 opgjorde indklagede beløbet inkl. renter og klagegebyret til Ankenævnet, som indklagede tillige påtog sig at refundere klageren, til 2.994.828 JPY. Til opgørelsen var føjet:
"Kindly inform us whether this is acceptable to you and also whether you wish to have the cheque sent to your above address or if you wish to pick it up in our London Office."
Klageren vendte tilbage til sagen med yderligere påstande og anbringender.
Parternes påstande.
Ankenævnet har forstået klagerens endelige påstand således, at indklagede tilpligtes at betale et større beløb end det i skrivelsen af 22. januar 1997 tilbudte, at udlevere checkblanketter og visakort i tilknytning til hans konto hos indklagede og at udlevere kontoudskrifter vedrørende hans konti.
Indklagede har oplyst, at valutakontoen blev retableret i januar 1997 i forbindelse med, at man besluttede at efterkomme klagerens krav om udbetaling af indeståendet uden afgivelse af friholdelseserklæring. Efter anmodning fra klageren blev indeståendet omvekslet til GBP den 19. august 1998. Indeståendet på kontoen er nu på ca. 13.000 GBP, hvilket beløb man er indstillet på at udbetale til klageren, såfremt han tydeligt tilkendegiver, hvorledes han ønsker beløbet udbetalt.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Af sagen fremgår bl.a., at klageren den 23. maj 1996 underskrev en erklæring om at have modtaget kontoudskrifter vedrørende fire nærmere angivne valutakonti hos indklagede, herunder JPYkontoen.
Endvidere fremgår det, at indklagede ved skrivelse af 19. august 1998 til klageren afslog at udlevere visakort og checkblanketter til klageren.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at indklagedes krav om hans underskrift på en friholdelseserklæring som betingelse for at udbetale indeståendet på kontoen var uberettiget. Kravet medførte, at han var afskåret fra at investere indeståendet, hvorved han har lidt tab.
I perioden maj til september 1995 anmodede han gentagne gange forgæves indklagede om at omlægge indeståendet på JPY kontoen til GBP. Såfremt omlægning var sket, ville han have opnået en væsentlig bedre forrentning. Som følge af den manglende omlægning har han lidt et tab på mindst 7.000 GBP, idet det må antages, at indeståendet på kontoen nu ville udgøre mindst 20.000 GBP, såfremt indklagede i 1995 havde efterkommet hans anmodning om omlægning. Indklagedes tilbud om udbetaling i yen i 1997 og det aktuelle tilbud om udbetaling af 13.000 BGP er derfor utilstrækkeligt.
Indklagede har endvidere uberettiget forholdt ham oplysninger om hans konti, ligesom indklagede uberettiget har afslået at udlevere visakort og checkblanketter.
Indklagede har anført, at det ikke har været muligt at finde frem til instrukser fra klageren fra den 22. september 1995, hvor han angiveligt skulle have anmodet om at få beløbet omvekslet til GBP. På daværende tidspunkt forlangte man, at klageren skulle underskrive friholdelseserklæring, før man på ny ville udstede en check. Der eksisterede derfor ikke nogen konto på dette tidspunkt, hvorfor man under ingen omstændigheder havde mulighed for at foretage en omveksling, selv om klageren skulle have anmodet herom. Omveksling skete på klagerens anmodning den 19. august 1998, hvor kontoen var retableret.
For så vidt angår kontoudskrifter har indklagede henvist til erklæringen af 23. maj 1996.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede har under sagen delvist imødekommet klagen, idet man har erklæret sig indforstået med at udbetale indeståendet på klagerens valutakonto uden klagerens afgivelse af en friholdelseserklæring vedrørende ckecken udstedt den 5. november 1993. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede forud for udbetalingen stiller krav om en præcis instruks fra klageren om, hvorledes han ønsker indeståendet udbetalt.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at klageren har lidt tab som følge af, at indklagede i perioden december 1993 til januar 1997 stillede krav om klagerens underskrift på en friholdelseserklæring vedrørende checken på 2.942.370 JPY som betingelse for at udbetale indeståendet på valutakontoen. Det bemærkes herved, at det ikke findes godtgjort, hvorledes klageren ville have forholdt sig med hensyn til beløbet, herunder at det ikke findes godtgjort, at klageren før august 1998 anmodede om omveksling af beløbet til GBP.
Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale klageren et større beløb end det aktuelle indestående på kontoen, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede forud for udbetalingen stiller krav om en præcis instruks fra klageren om, hvorledes han ønsker indeståendet udbetalt.
På grundlag af den af klageren underskrevne erklæring af 23. maj 1996 må det lægges til grund, at klageren har modtaget kontoudskrifter vedrørende sine konti hos indklagede. I det omfang det er teknisk muligt, bør indklagede imødekomme et eventuelt krav fra klageren om genudskrivning af kontoudskrifterne eventuelt mod et rimeligt gebyr.
Indklagede er ikke forpligtet til at udlevere hverken visakort eller checkblanketter, hvorfor klagerens påstand herom ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.