Kampagnetilbud, billån.
| Sagsnummer: | 21/1990 |
| Dato: | 30-04-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Per Overbeck, Niels Busk, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Kampagnetilbud, billån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I begyndelsen af december 1989 modtog klageren et skriftligt kampagnetilbud på billån fra indklagede.
I nederste venstre hjørne af materialet, der bestod af en side, var i en rød stjerne anført "Ekstra nedsat rente 11%. Sidste frist 31.12.1989". Som overskrift til sidste afsnit på siden var anført "Rente pr. 1.10.89: 11% ved 20% i udbetaling - 13½% ved mindre udbetaling." I afsnittet hed det endvidere "Renten er variabel ....." og "oplysninger om valideringsregler og metode for beregning af renten kan fas i banken. [Indklagedes] ekstra nedsatte rente med 20% i udbetaling ligger 1% under bankens normale rente, som p.t. er 12%. Tilbuddet gælder for alle lån bevilget i perioden 1.10. til 31.12.1989, og renten vil i 1989 og 1990 ligge 1% under bankens normale rente for billån med 20% i udbetaling."
Den 8. december 1989 underskrev klageren et lånedokument, ifølge hvilket han anerkendte at skylde indklagede 190.244 kr. på lånedokumentets forside var anført "Rentesats for lånet udgør for tiden 11% p.a." lånet skulle afvikles over ca. 96 måneder med en månedlig ydelse på 2.970 kr. første gang 1. januar 1990.
Det var i lånevilkårenes pkt. 2 anført "Lånet forrentes med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rentesats. Renten tilskrives lånets restgæld kvartalsvis bagud."
Ved skrivelse af 18. december 1989 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet han havde erfaret, at renten på billånet pr. 1. januar 1990 ville stige til 13½%, hvilket han anså for at være i strid med indklagedes tilbud.
Under den efterfølgende brevveksling har indklagede tilbudt klageren at reducere stiftelsesprovisionen til 1% samt fastholde ydelsen til 2.970 kr. mod forlænget løbetid.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at lånet forrentes med 11% dog således, at renteændringer kan ske som følge af generelle rentestigninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han er opmærksom på, at renten er variabel, men at det er uhensigtsmæssig markedsføring at give kunderne det indtryk, at lånet forrentes med 11%, hvis man optager lånet inden den 31.12.1989 uden samtidig at gøre kunderne opmærksom på, at renten umiddelbart efter fristens udløb vil stige til 13½%.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at det fremgår klart af markedsføringsmaterialet, dels at rentesatsen var variabel og dels, at renten i 1989 og 1990 ville ligge 1% under bankens normale rente, som den 1.10.1989 var 12%.
Pa trods af at der i kampagneperioden blev foretaget generelle forhøjelser for billån, henholdsvis den 9. oktober 1989 og den 13. november 1989, bibeholdtes den tilbudte rente på 11% indtil udgangen af 1989. Indklagedes normale variable rente for billån med 20% i udbetaling udgjorde herefter ved årsskiftet 14½% p.a., hvorfor klagerens billån i perioden fra årsskiftet og frem til den 15. januar 1990 har været fastsat til 13½%. Med virkning fra 15. januar 1990 har indklagede nedsat renten på billån med 208 i udbetaling med ½% til 14%, hvorfor klagerens lån er blevet forrentet med 13% p.a.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Bjørn Bogason og Per Overbeck - udtaler:
Den stærke fremhævelse i indklagedes reklamebrochure af, at der tilbydes en rente på 11% p.a., må som anført af klageren anses for uheldig, når det måtte forventes, at renten ville blive forhøjet betydeligt kort tid efter låneaftalens indgåelse. Det fremgår dog samtidig af brochuren, at renten er variabel, og at tilbudet i realiteten alene går ud på, at renten indtil udgangen af 1990 vil være 1% mindre end indklagedes normale rente for tilsvarende lån. Der findes herefter ikke at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren som følge af brochurens udformning har krav på en yderligere nedsættelse af renten i forhold til den normale rente. Disse medlemmer stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Niels Busk og Jørn Ravn - udtaler:
Efter indholdet og udformningen af indklagedes brochure findes klageren med føje at have kunnet gå ud fra, at den angivne rente på 11% p.a. alene ville blive reguleret i takt med de reguleringer, som efter låneaftalens indgåelse måtte blive foretaget for tilsvarende lån på normale rentevilkår. Disse medlemmer stemmer derfor for at tage klagen til følge i overensstemmelse hermed.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Efter omstændighederne findes klagegebyret at burde tilbagebetales klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.