Ændring af rente på personalelån efter fratræden af stilling. Passivitet.
| Sagsnummer: | 372/1994 |
| Dato: | 30-12-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Ændring af rente på personalelån efter fratræden af stilling. Passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren var i en periode indtil 1. februar 1987 ansat som bankassistent hos indklagede.
I 1981 ydede indklagede klageren et lån på 30.000 kr. (kontonr. - 2) til køb af en ejerlejlighed; i 1984 blev engagementet udvidet med to lån (kontonr. -6 og -8) på henholdsvis 100.000 kr. og 60.000 kr. til køb af villa. Forrentningen af lånene var på grund af ansættelsesforholdet gunstig for klageren.
Den 1. februar 1987, hvor klageren fratrådte sin stilling, var restgælden på lånene henholdsvis 24.783 kr., 100.000 kr. og 4.219,79 kr.
Ved påtegning af 29. juli 1987 på indklagedes skrivelse af 23. juli 1987 bekræftede klageren, at lånet, kontonr. -8, der hidtil var blevet afviklet med en månedlig ydelse på 1.150 kr., fremover skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.700 kr. Når dette lån var fuldt indfriet, hvilket skete pr. 6. januar 1988, skulle afviklingen overføres til udlån nr. -6 med en restgæld på 100.000 kr.
I marts 1994, hvor restgælden på lån nr. -2, ca. 27.000 kr. blev indfriet ved ekstraordinær indbetaling, og hvor restgælden på kontonr. -6 var på ca. 56.000 kr., rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om refusion af rente.
Som svar på klagerens anmodning tilbød indklagede at nedsætte renten på de bestående lån med henholdsvis 3% og 3½% pr. 1. april 1994.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte renten på hendes lån pr. 1. februar 1987 til indklagedes almindelige sats for boliglån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede begik en fejl ved den 1. februar 1987 at ændre personalelånene til almindelige udlån i stedet for boliglån. På dette tidspunkt var renteforskellen mellem boliglån og almindelige udlån meget lille. Siden hun forlod indklagede, fulgte hun ikke så nøje renteudviklingen, idet hun havde tillid til, at hendes lån blev forvaltet på bedste måde. Det fremgår tydeligt af kreditindstillingerne, at lånene blev ydet med henblik på køb af bolig, hvorfor de med rette burde være kategoriseret som boliglån efter ophør af ansættelsen. Hendes godkendelse af forhøjelsen af den månedlige ydelse den 29. juli 1987 skyldtes udelukkende et ønske om at afvikle lånene indenfor en rimelig tid, idet renten steg ved hendes fratræden. På dette tidspunkt dækkede ydelsen kun lige netop renterne.
Indklagede har anført, at renten på klagerens lån i overensstemmelse med de vilkår, der gjaldt for personalelån, og som klageren var bekendt med, blev ændret den 1. februar 1987, hvor ansættelsen ophørte. Lånene blev herefter forrentet med en sats svarende til standardsats for udlån til private. Meddelelsen om ændring af afviklingen af lånene i juli 1987 skyldtes denne renteændring. Klageren blev løbende via tilsendte kontoudskrifter og årsopgørelser gjort bekendt med gældende rentesatser, ligesom klageren ved henvendelse til indklagedes afdelinger har kunnet orientere sig om disse. Klageren accepterede renteændringen i 1987 og har ikke siden gjort indsigelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved ikke i perioden februar 1987 til marts 1994 at have rejst indsigelse mod de påløbne renter findes klageren at have accepteret størrelsen af disse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.