Afgørelse

Krav om frigivelse som meddebitor på lån begrundet i løfte

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om frigivelse som meddebitor på lån begrundet i et løfte herom.

Sagens omstændigheder

Klageren og M var samlevende og havde to fælles børn. I begyndelsen af 1994, hvor samlivet var ophørt, købte M en fast ejendom for 220.000 kr. I slutningen af 1994 genoptog klageren og M samlivet, idet klageren flyttede ind på ejendommen sammen med børnene, og i 1997 blev parret gift.

Ejendommen blev behæftet med et realkreditlån, som løbende blev forhøjet og omlagt. Efter det oplyste indtrådte klageren som meddebitor på realkreditlånet. Endvidere optog klageren og M banklån i den daværende BG Bank, senere Danske Bank. Til sikkerhed for lånene fik banken pant i ejendommen.

Realkreditlånet blev senest omlagt og forhøjet i 2004. Endvidere var der ti års afdragsfrihed på lånet.

Banklånene var senest et prioritetslån og et boliglån, der blev etableret i henholdsvis 2007 og 2010 og delvist anvendt til indfrielse af andre gældsposter.

I 2012 blev klageren og M skilt. Klageren var efter det oplyste på daværende tidspunkt meddebitor på et realkreditlån med en hovedstol på 880.000 kr., et prioritetslån med en hovedstol på 360.000 kr. og et boliglån med en hovedstol på 131.632,65 kr.

Klageren har anført, at banken under drøftelserne i forbindelse med skilsmissen lovede, at hun ville blive frigjort for gældsforpligtelserne, hvis M ved betalinger på gælden i et år kunne dokumentere, at han var i stand til at afvikle den. Banken har bestridt dette.

Den 26. november 2012 underskrev klageren og M en Bodelingserklæring, hvorefter M skulle overtage alle gældsforpligtelser i forbindelse med ejendommen.

Efterfølgende afslog banken at frigøre klageren for hæftelserne.

Den 9. juni 2016 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

På baggrund af en anmodning fra klagerens advokat til skifteretten, har klageren og M ifølge en fremlagt udskrift af 11. august 2016 afgivet forklaring over for retten vedrørende omstændighederne i forbindelse med lånene, herunder det af klageren anførte om, at banken lovede at frigøre hende for gældsforpligtelserne. Af udskriften fremgår blandt andet:

”…

[Klageren] …

De var også til et møde i banken, inden hun flyttede fra [M]. Mødet blev afholdt i foråret eller sommeren 2012. … De talte med bankrådgiver [B]. De talte om ejendommen på mødet. De ønskede, at [M] skulle beholde huset og overtage hele gælden. [B] sagde hverken ja eller nej på mødet. Hun sagde derimod, at [M] i et år skulle bevise, at han kunne betale alt vedrørende huset. Hvis han kunne det, ville han få lov til at overtage hele gælden, og hun ville blive slettet som debitor. … Da [M] efterfølgende var i banken, fik han at vide, at han alligevel ikke kunne overtage hele gælden i ejendommen, da han var blevet 60 år. [B] vidste godt på det første møde, at [M] snart blev 60 år. …

[M] …

Da han og [klageren] gik fra hinanden, var de til møde i banken med bankrådgiver [B]. Mødet blev afholdt i … i marts 2012. Han fik på mødet at vide af [B], at han kunne få lov til at overtage hele gælden i ejendommen, hvis han i et år kunne bevise, at han kunne afholde alle udgifter vedrørende ejendommen. [Klageren] ville så blive slettet som meddebitor. …

Han havde igen et møde med [B] i september 2013. [B] sagde nu, at han ikke kunne sidde alene i huset, og at hun derfor ikke ville slette [klageren] som debitor. Begrundelsen var, at det nu var andre tider, og at han snart skulle på pension. Hun havde ikke tidligere nævnt, at hans alder var et problem. …

Han forsøgte også at få lov til at omlægge lånene, men det kunne han heller ikke få lov til.

…”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal frigøre hende for fælles gæld med eksmand (M) vedrørende ejendom, som han alene er ejer af.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken lovede, at hun ville blive frigjort for gælden i M´s ejendom. Betingelsen var alene, at M ved betalinger på gælden i et år kunne dokumentere, at han var i stand til at afvikle den. Bankens løfte understøttes af den omstændighed, at de efterfølgende indrettede sig i tillid til løftet, jf. aftalen af 26. november 2012 og af hendes og M’s samstemmende forklaringer under strafansvar for skifteretten. Betingelsen for løftet er opfyldt, og banken er derfor forpligtet til at frigøre hende i overensstemmelse med løftet.

Banken var bekendt med M’s alder, da den afgav løftet. Banken kan derfor ikke nu begrunde sit afslag i M’s alder.

Det af banken anførte om prisudviklingen på ejendomme er sagen uvedkommende.

Det er urimeligt at hun hæfter for gæld i en ejendom som ikke ejer og aldrig har ejet. Hun underskrev som meddebitor på gælden, fordi hun blev bedt om det. Hun har ikke anmodet om lånene, og hun blev ikke rådgivet af banken i forbindelse med låneoptagelserne. Lånene blev hovedsageligt anvendt til istandsættelse af ejendommen. Hun har ikke som anført af banken fået andel i noget provenu af ejendommen.

Hun har en beskeden økonomi.

Der foreligger ikke forældelse i den konkrete situation.

Danske Bank har anført, at lånene blev bevilget på baggrund af henvendelser fra klageren og M og på grundlag af kreditvurderinger, som baserede sig på en samlet vurdering af parrets økonomi.

Lånene blev anvendt til fælles formål og klageren fik derved andel i provenuerne.

Det var klagerens egen beslutning at underskrive som meddebitor, og klageren har ikke tidligere gjort indsigelse.

Parrets indbyrdes aftale om hæftelsen for lånene er banken uvedkommende.

Et eventuelt rådgivningsansvar i forbindelse med lånenes stiftelse er nu forældet.

Banken var ikke forpligtet til at frigive klageren for hæftelsen for lånene i forbindelse med parrets skilsmisse, og banken har heller ikke stillet klageren i udsigt, at hun ville blive frigjort.

På skilsmissetidspunktet viste bankens kreditvurdering, at der ikke var grundlag for at frigøre klageren. Banken har efterfølgende kreditvurderet sagen på ny, men der har fortsat ikke været grundlag for at frigøre klageren.

Bankrådgiveren (B) har oplyst, at hun på mødet i forbindelse med skilsmissen sagde til klageren og M, at banken var villig til at se på sagen på ny efter et år, hvis M i denne periode havde vist, at han kunne servicere gælden alene.

Det er endvidere blevet drøftet, at banken ved sin vurdering af sagen måtte tage højde for udviklingen i ejendomspriserne.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens tidligere ægtefælle, M, ejede en fast ejendom, der var behæftet med tre lån, herunder to lån i Danske Bank, hvor parret var kunder. Klageren var meddebitor på lånene. I 2012, hvor parret blev skilt, afslog banken en anmodning fra parret om at frigøre klageren for hæftelserne.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at banken som anført af klageren lovede at frigøre hende for hæftelserne, hvis M ved betalinger på gælden i et år kunne dokumentere, at han var i stand til at afvikle den.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.