Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fejlberegning.

Sagsnummer: 160 /1992
Dato: 16-09-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Udlån - løbetid
Ledetekst: Fejlberegning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 22. november 1982 underskrev klageren og dennes ægtefælle et gældsbrev, hvorefter indklagede ydede klageren og ægtefællen et lån på 19.700 kr. Af gældsbrevet fremgår, at lånets løbetid var 10 år, og at lånets ydelse på 2.150 kr. betaltes halvårligt, første gang den 30. juni 1983. Endvidere var anført: "Ændres renten reguleres ydelsen så løbetiden ikke ændres.".

I begyndelsen af 1992 - på hvilket tidspunkt lånets restgæld var 10.721,58 kr. - henvendte klageren sig hos indklagede, der oplyste, at lånet med uændret ydelse og rente ville være tilbagebetalt i september 1996.

Indklagede har oplyst, at den ved lånets etablering aftalte løbetid på 10 år antages at være baseret på, at der betaltes fuld ydelse 31. december 1982, idet lånet i så fald ville være afviklet indenfor 10 år.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet vil være indfriet efter klagerens betaling af ydelsen pr. 30. juni 1993.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede bør hæfte for, at lånet ikke kan afvikles som oprindeligt aftalt over 10 år.

Indklagede har anført, at det erkendes, at såfremt lånet skulle afvikles indenfor den angivne løbetid på 10 år, skulle den halvårlige ydelse have været fastsat til et højere beløb. Det er indklagedes opfattelse, at løbetiden ikke har haft væsentlig betydning for låntageren, ligesom denne ikke har dokumenteret et økonomisk tab, hvilket må være en forudsætning for, at der kan rejses krav mod indklagede. Hertil kommer, at klageren har opnået en likviditetsmæssig fordel ved den forlængede løbetid.

Ankenævnets bemærkninger:

4 medlemmer - Frank Poulsen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen og Jørn Ravn - udtaler:

Indklagede har erkendt, at den aftalte løbetid på 10 år ikke har kunnet overholdes ved betaling af den oprindeligt aftalte ydelse, idet første termin i så fald skulle være betalt 31. december 1982 og ikke 30. juni 1983. Klageren har derfor haft en berettiget forventning om, at lånet, når ydelsen som angivet i gældsbrevets løbetid blev tilpasset renteudviklingen, ville være afviklet efter 10 år. Det kan heller ikke bebrejdes klageren, at han, som det må lægges til grund, først i begyndelsen af 1992 opdagede, at hans forventning ikke holdt stik. Uanset at klageren ikke måtte have dokumenteret at have lidt et økonomisk tab ved lånets forlængede løbetid, stemmer vi herefter for at tage klagerens påstand til følge.

Medlemmet Allan Pedersen udtaler:

Jeg mener ikke, at klageren har dokumenteret at have lidt et tab på grund af, at lånet har fået en længere løbetid end oprindeligt aftalt. Allerede som følge heraf stemmer jeg for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte


Indklagede bør anerkende, at klageren ved rettidig betaling af lånets ydelse vil være frigjort efter betaling af ydelsen pr. 30. juni 1993. Klagegebyret tilbagebetales klageren.