Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af misligholdt lån.

Sagsnummer: 227/2004
Dato: 19-10-2004
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Peter Stig Hansen
Klageemne: Forældelse - udlån
Ledetekst: Opgørelse af misligholdt lån.
Indklagede: DAI Fordringer
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod opgørelsen af et misligholdt lån etableret i 1996.

Sagens omstændigheder.

Den 27. marts 1996 underskrev klageren og dennes daværende samlever, S, en lånekontrakt om lån af et beløb på 10.000 kr. ydet af finansieringsselskabet D. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 291 kr., første gang 1. oktober 1996. Løbetiden var angivet til 60 måneder, og renten var 1,7% månedligt. Et månedligt administrationsgebyr på 20 kr. ville blive opkrævet i forbindelse med den månedlige ydelse.

Lånet blev afviklet nogenlunde regelmæssigt frem til august 1998, hvor indbetalingerne ophørte. Indtil da havde der periodevis været aftalt henstand. Pr. 27. juli 1998 var restgælden 8.005 kr.

Efter at lånet havde været overgivet til inkasso, blev afviklingen genoptaget fra medio april 2000, men ophørte igen i løbet af juli måned 2000. Pr. 31. juli 2000 var saldoen 10.440 kr.

Ved skrivelse af 26. april 2004 rettede indklagede, der er et selskab ejet af et pengeinstitut, henvendelse til klageren. Af skrivelsen fremgår, at kravet mod klageren var overdraget til indklagede. Indklagede anmodede klageren om at rette henvendelse for en afvikling af gælden og opgjorde gælden til 8.005 kr. pr. 20. juli 2000 med tillæg af renter 6.155,80 kr., eller i alt 14.160,80 kr.

Indklagede har oplyst, at klageren den 28. april 2004 telefonisk kontaktede indklagede og tilbød at afvikle gælden med 100 kr. månedligt. På baggrund heraf oprettede indklagede en skriftlig afviklingsaftale, der blev fremsendt til klageren, og som indklagede modtog retur med klagerens underskrift den 17. maj 2004.

Afviklingsaftalen er fremlagt og det fremgår, at gælden på 14.165,34 kr. afvikles med 100 kr. månedligt. Af aftalen fremgår i øvrigt, at indklagede gav afkald på fremtidige renter betinget af, at gælden blev afviklet som aftalt.

Ved skrivelse af 9. maj 2004 rettede klageren henvendelse til Forbrugerklagenævnet og anførte, at hun stillede sig uforstående over for det af indklagede krævede rentebeløb.

Ved skrivelse af 29. juli 2004 videresendte Forbrugerklagenævnet sagen til Ankenævnet.

Af en oversigt udarbejdet af indklagede pr. den 7. september 2004 fremgår, at klageren fra den 2. juni til den 1. september 2004 har indbetalt 600 kr. Beløbene er anvendt til afskrivning på renter tilskrevet 20. august 2000 og fremefter. Pr. den 9. september 2004 udgør lånets akkumulerede renter 6.154,60 kr. for perioden fra 20. august 2000 efter fradrag af klagerens indbetaling af 600 kr.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker, at indklagedes krav om renter skal bortfalde helt eller delvist.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i 8 år ikke er blevet informeret om lånet. Alligevel kræver indklagede et betydeligt rentebeløb.

Indklagede burde for mange år siden have undersøgt adresseforholdene i forbindelse med, at der ikke blev indbetalt på lånet.

Indklagede har anført, at gælden er undergivet den 20-årige forældelse og derfor fortsat består.

Gælden er ikke bortfaldet som følge af passivitet fra hverken D's eller indklagedes side, idet klageren ikke kan have fået en berettiget forventning om, at gælden ikke skulle betales.

Ved opgørelsen af kravet er der taget hensyn til, at renter forældes efter 5 år. Indbetalinger på gælden er anvendt til dækning først af renter og dernæst omkostninger og først derefter til dækning af hovedstol.

Klageren har pligt til at meddele adresseændring til kreditor. Det kan ikke lægges kreditor til last, at dette ikke er sket og navnlig ikke, da indbetalinger fortsatte efter, at klageren er flyttet.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Lånet ydet til klageren og dennes daværende samlever S er etableret i marts 1996 og er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4. Lånet er således ikke forældet.

Ved opgørelsen af lånet har indklagede taget udgangspunkt i lånets laveste saldo på 8.005 kr. pr. 27. juli 1998 og har i forhold hertil beregnet rente fra den 20. juli 2000. Ingen af renterne er således forældet i medfør af den femårige forældelsesbestemmelse i 1908-loven.

Ankenævnet finder endvidere ikke, at indklagede har bibragt klageren en berettiget forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende (passivitet).

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.