Afgørelse

Krav om frigørelse fra gæld opstået som led i konvertering af realkreditlån

Indledning.

Sagen vedrører klagernes krav om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med konvertering af realkreditlån samt krav om tilbageførsel af modregning.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H var kunder i Spar Nord Bank. De ejede to lejligheder i henholdsvis København og Søborg. Ejerlejligheden i København var belånt med et fastforrentet realkreditlån med en restgæld på 1.568.072 kr. pr. 30. september 2008. Ejerlejligheden i Søborg var belånt med et fastforrentet realkreditlån med en restgæld på 1.342.000 kr. pr. 30. september 2008.

Den 26. september 2008 deltog klagerne i et møde hos banken, hvor spørgsmålet om omlægning af realkreditlånene blev drøftet. Ifølge banken blev der rådgivet om kursrisikoen ved indfrielsen af eksisterende lån og optagelsen af nye lån. Der blev også rådgivet om kurssikring.

Klagerne modtog på mødet foreløbige beregninger, der ikke har været fremlagt under sagen.

Klagerne valgte at begge lån skulle være 1-årige rentetilpasningslån med afdragsfrihed de første 10 år.

Den 10. oktober 2008 modtog klagerne en e-mail fra deres rådgiver hos Spar Nord, K, hvoraf fremgår:

"Jeg har nu modtaget lånetilbud fra Totalkredit på begge lejligheder.

Vi anbefaler med baggrund i de meget turbulente finansielle markeder, at man indstiller konvertering og afventer, at der igen kommer lidt ro på markederne. Vi forventer, at der fremadrettet vil komme flere politiske indgreb, der sammen med de allerede foretagne indgreb vil stabilisere markedet.

Hvis I alligevel vil gennemføre konverteringen hurtigst muligt beder jeg jer tage kontakt til [navn]…."

Den 19. oktober 2008 skrev H til K: "Vi ønsker at omlægge begge lejlighedslån til F1/X1 lån…".

Banken bestilte herefter lånetilbud, der blev sendt til klagerne for underskrift. Disse lånetilbud er ikke fremlagt under sagen.

Den 8. november 2008 underskrev klagerne rådgivningsskema af 10. oktober 2008. Af skemaet fremgår:

"… Lånet har sammenhæng til obligationer. Der er mulighed for at kurssikre lånet."

Den 25. november 2008 returnerede klagerne lånetilbuddene i underskrevet stand. Samme dag udarbejdede K nye vejledende beregninger ved omlægning. Af beregningerne fremgik, at der ville være henholdsvis 67 kr. og 630 kr. til udbetaling i forbindelse med låneomlægningerne, der ville give et provenu på henholdsvis 1.384.444 kr. (Søborg) og 1.250.773 kr. (København). I beregningerne var anvendt kurs 98,73 for de nye lån og henholdsvis 87,4 (Søborg) og 92,1860 (København) for de gamle lån.

Den 25. november 2008 sendte K en e-mail til klagerne. Af e-mailen fremgår:

"Jeg har anmodet Totalkredit om et nyt lånetilbud til begge ejendomme idet kurserne fra udstedelsen af lånetilbuddet pr. 9. oktober og indtil jeres endelige beslutning om omlægning har ændret sig en del.

Det bevirker at der ikke længere er finansiering til indfrielsen af de nuværende lån.

Derfor sender jeg jer de nye lånetilbud og beder jer returnere disse uden ophold til mig.

Hvis I har spørgsmål er I meget velkommen til at kontakte mig."

Ved lånetilbud af 27. november 2008 tilbød Totalkredit vedrørende lejligheden i Søborg et BoligXlån (X1) med variabel rente og hovedstol på 1.377.000 kr. til kurs 98,65, med et anslået beløb til udbetaling på 1.371.534 kr.

Ved lånetilbud af 27. november 2008 tilbød Totalkredit vedrørende lejligheden i København et BoligXlån (X1) med variabel rente og hovedstol på 1.251.000 kr. til kurs 98,55, med et anslået beløb til udbetaling på 1.246.723 kr.

Den 3. december 2008 underskrev klagerne de to lånetilbud og aftalte med banken, at de eksisterende lån skulle indfries og de nye lån optages snarest muligt.

Den 4. december 2008 blev obligationerne til indfrielse af lånet i ejerlejligheden i Søborg handlet til kurs 89,555.

Den 5. december 2008 blev obligationerne til indfrielse af lånet i ejerlejligheden i København handlet til kurs 93,58.

Den 8. og 9. december 2008 modtog klagerne udbetalingsmeddelelser, hvor det fremgik, at der var udbetalt 1.372.934 kr. i låneprovenu vedrørende ejerlejligheden i Søborg og 1.248.123 kr. i låneprovenu vedrørende ejerlejligheden i København.

Den 13. marts 2009 sendte banken et brev til klagerne om afslutningen af konverteringssagerne. Af brevet fremgår:

"Jeg vil foreslå at vi holder et møde i den nærmeste fremtid for at gennemgå begge boligsager idet der tilbagestår et beløb på den midlertidige boligkonto.

Derfor beder jeg jer kontakte mig."

Den 26. marts 2009 sendte banken et brev til klagerne og gjorde opmærksom på et ufinansieret beløb og bad om et møde. Beløbets størrelse var ikke nævnt i brevet. Den 8. april 2009 sendte banken klagerne en kreditkontrakt, og bad klagerne om at returnere kontrakten i underskrevet stand.

Den 29. april 2009 holdt M og banken et møde. M ville ikke acceptere underskuddet i forbindelse med konverteringssagerne. Han ville tale med sin revisor og vende tilbage.

Den 16. juni 2009 sendte banken et brev til klagerne. Af brevet fremgår:

"Vi har konstateret, at der er opstået overtræk på ovennævnte konto. Beløbet 91.043,01 kr. bedes indbetalt inden 10 dage…"

Den 1. juli 2009 rykkede banken endnu en gang for betaling af beløbet og den 10. juli 2009 foretog banken modregning i klagernes budgetkonto, feriekonto og H’s lønkonto for henholdsvis 47.972,30 kr., 45.087,07 kr. og 2.827,26 kr. Banken anførte i sit brev til klagerne af 10. juli 2009 følgende:

"… Jeg har valgt denne løsning [modregningen] idet jeg ikke har hørt fra jer siden mit møde med [M] den 24. april 2009 og de 2 rykkerskrivelser son jeg har tilsendt jer senest den 1. juli 2009."

Ved e-mail af 16. juli 2009 protesterede klagerne mod den foretagne modregning.

Det er oplyst under sagen, at det skyldige beløb på 95.886,63 kr. pr. 1. juli 2009 indeholder afdrag for 4. kvartal 2008 for de gamle lån, således at underskuddet ved konverteringerne er opgjort til ca. 45.000 kr.

Banken har tilbudt klagerne at frafalde krav om betaling af påløbne renter af gælden i perioden december 2008 til juli 2009.

Parternes påstande.

Klagerne har den 24. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 45.000 kr. for tab ved konvertering samt undlade at opkræve renter af beløbet.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de stolede på, at Spar Nord ville handle obligationer til deres fordel.

De fik ikke ordentlig information om, at konvertering ville give tab.

Banken burde have kontaktet dem, inden de handlede obligationer på deres vegne.

De ønskede ikke konverteringen sat i gang på grund af usikkerheden i markedet.

Banken burde have kontaktet dem, inden banken trak penge på deres konti for at dække det opståede underskud.

Spar Nord Bank har anført, at klagerne havde fravalgt kurssikring og at de var bekendt med, at konverteringen ville give underskud.

De vejledende beregninger bygger på aktuelle kurs- og renteforhold, der kan ændre sig.

Ifølge klagernes egne oplysninger har de gennemført ca. 12 konverteringer, så de ved hvad det betyder at handle obligationer til indfrielse.

Via de notaer og udbetalingsmeddelelser der blev sendt til klagerne, måtte det stå dem klart, at konverteringerne ikke ville hænge sammen.

Klagerne har ikke reageret på bankens henvendelser vedrørende det opståede underskud, og banken har derfor været berettiget til at foretage modregning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Beregningerne af provenuet ved konverteringerne er ligesom de lånetilbud der blev sendt til klagerne, efter det oplyste, ikke behæftet med fejl. Da obligationskurserne ændrede sig meget i løbet af efteråret 2008 opfordrede banken klagerne til at genoverveje deres beslutning om konvertering. Banken gjorde også klagerne opmærksomme på, at konverteringen ikke ville hænge sammen økonomisk, uden dog at nævne størrelsen af det underskud, der på det tidspunkt måtte kunne forventes. Det var klagernes eget valg på trods heraf at gennemføre konverteringerne. Det er ikke godtgjort, at klagerne havde aftalt med banken, at konverteringen ikke skulle sættes i værk på trods af klagernes underskrift på lånetilbuddene den 3. december 2008.

Der er ikke under sagen fremlagt oplysninger der sandsynliggør, at Spar Nord ikke var berettiget til at foretage modregning i klagernes konti som sket.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.