Ophør af forsikringsdækning ved overførsel til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 758/1994 |
| Dato: | 26-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - overførsel
|
| Ledetekst: | Ophør af forsikringsdækning ved overførsel til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag vedrører, om indklagede 1 og/eller indklagede 2 har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med, at en gruppelivsforsikring tegnet af klagernes mor ophørte som følge af, at den kapitalpensionskonto, hvortil gruppelivsforsikringen var knyttet, blev overført fra indklagede 1 til indklagede 2.
Den 26. marts 1992 oprettede klagernes mor en kapitalpensionskonto hos indklagede 1. Det aftaltes, at de månedlige indbetalinger på 200 kr. skulle overføres fra kontohavers budgetkonto hos indklagede. De opsparede midler skulle placeres i indklagedes puljeinvestering, og til ordningen tilknyttedes en gruppelivsforsikring med grunddækning. Forsikringen blev tegnet gennem Forenede Gruppeliv, og af en "Forsikringsorientering" udarbejdet af Forenede Gruppeliv, som udleveredes ved oprettelsen af ordningen, fremgår bl.a.:
"Forsikringsdækningens ophør
"Forsikringsdækningen ophører i følgende tilfælde:
........
2. Hvis kapitalpensionskontoen opgøres
.......
4. Hvis indbetaling til kapitalpensionskontoen ophører, eller bliver mindre end kr. 2.400,- årligt. Forsikringen ophører først ved udgangen af det følgende kalenderår. Det er dog en betingelse, at indeståendet på kapitalpensionskontoen er tilstrækkeligt til at dække såvel præmie som realrenteafgift frem til udgangen af det følgende kalenderår. I modsat fald ophører forsikringen ved førstkommende præmietermin den 1/1 eller 1/7."
Den 9. oktober 1992 underskrev klagernes mor hos indklagede 2 anmodning om overførsel af sine konti hos indklagede 1 til indklagede 2, herunder kapitalpensionskontoen. Af blanketten fremgik ved afkrydsning, at "aftale om "stående ordre" bedes annulleret."
Klagerne har anført, at deres far var til stede, da det med indklagede 2 aftaltes, at deres mors konti skulle overflyttes til indklagede 2. Ifølge deres far blev det udtrykkeligt nævnt, at der var en forsikring tilknyttet kapitalpensionen. Dette bestrides af indklagede 2, som har anført, at man på daværende tidspunkt var uvidende herom, men selv foreslog klagernes mor at tegne en gruppelivsforsikring gennem indklagede 2. Klagernes mor gav imidlertid udtryk for, at hun indtil videre ikke havde behov herfor. Det sidste bestrider klagernes far, der har anført, at indklagede 2's medarbejder udtalte, at man skulle vente, indtil man havde alle papirerne.
Den 15. oktober 1992 overførte indklagede 1 de pågældende konti til indklagede 2 med undtagelse af kapitalpensionskontoen, idet det anførtes, at denne ville følge senere, "idet den opgøres pr. 31.10.92".
Kapitalpensionskontoen overførtes den 12. februar 1993 til indklagede 2, efter at der var opnået afkast, som modsvarede et tidligere opstået negativt afkast. I indklagede 1's meddelelse om overførslen anføres bl.a.: "[Klagernes mor] har også tilknyttet gruppelivsforsikring til kapitalpensionen". Det overførte beløb var på 405,95 kr.
Den 5. marts 1993 døde klagernes mor efter kort tids sygdom.
I en skrivelse af 29. juni 1993 fra indklagede 2's advokat til klagernes advokat anføres bl.a.:
"På overførselstidspunktet d. 12/2-93 var [klagernes mor] efter det oplyste allerede indlagt på sygehuset, og det er påfaldende at [indklagede 1] netop overfører kapitalpensionen fredag d. 12/2 1993 efter at [indklagede 1] i ugens løb havde fået oplyst, at [klagernes mor] var indlagt med alvorlig sygdom. Afkastet har vel været positivt på et tidspunkt forud for d. 12/2-93"
Af kontoudtog fra indklagede 1 fremgår, at præmie til gruppelivsforsikringen blev debiteret kapitalpensionskontoen med 675 kr. den 6. januar, men tilbageført den 8. januar. Indeståendet på kontoen var da 409 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de indklagede in solidum tilpligtes at betale 304.000 kr. med tillæg af procesrenter fra 5. marts 1993 til betaling sker, subsidiært at indklagede 2, alternativt indklagede 1, tilpligtes at betale 304.000 kr. med tillæg af procesrenter fra samme tidspunkt.
De indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de indklagede er erstatningsansvarlige for, at forsikringen ikke kom til udbetaling, idet der ikke blev givet fornøden rådgivning til deres mor, da hun flyttede pengeinstitut, hvorved de har lidt et tab svarende til den nedlagte påstand. Begge indklagede burde som professionelle have oplyst, at der var et problem vedrørende gruppelivsordningen, som der skulle tages højde for.
Klagerne har til støtte for den subsidiære påstand overfor indklagede 1 anført, at denne har pådraget sig ansvar som følge af, at man først i forbindelse med overførslen den 12. februar 1993 videregav meddelelsen om, at klagernes mor også havde en gruppelivsforsikring. Selv om der var anmodet om sletning af stående ordre, er der tale om mangelfuld rådgivning fra denne indklagede side, når konsekvenserne af manglende betaling til en kapitalpension med tilhørende gruppelivsforsikring ikke oplyses.
For så vidt angår indklagede 2, har klagerne anført, at denne indklagede er erstatningsansvarlig for, at forholdet omkring forsikringen ikke blev nærmere afklaret, uanset at spørgsmålet blev omtalt. Hertil kommer, at det er ganske sædvanligt, at der til en kapitalpension er knyttet en gruppelivsforsikring. Indklagede 2 burde derfor have undersøgt dette forhold.
Indklagede 1 har anført, at man i oktober 1992 modtog meddelelse om, at alle stående ordrer skulle annulleres, hvilket skete. Præmiebetalingen til gruppelivsforsikring skete i henhold til en aftale om stående ordre, hvorfor der ikke betaltes præmie efter oktober 1992. Indklagede har ikke medvirket ved rådgivningen eller udarbejdelsen af overførselsanmodningen. En meddelelse om ophør af præmiebetaling må betragtes som en opsigelse af forsikringen. Da det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringsdækningen ophører ved udgangen af det kalenderhalvår, hvori opsigelsen modtages, ophørte forsikringsdækningen den 31. december 1992. Det fremgår yderligere af forsikringsbetingelserne, at forsikringsdækningen ophører, hvis kapitalpensionskontoen ophører. Kontoen blev opgjort den 12. februar 1993, hvorfor dækningen i hvert fald senest ophørte fra dette tidspunkt.
Indklagede 2 har anført, at man ikke før den 15. februar 1993 blev bekendt med, at klagernes mor havde en gruppelivsforsikring tilknyttet kapitalpensionen. Man foreslog i oktober 1992 klagernes mor at tegne en gruppelivsforsikring, men hun mente ikke, at behovet for at tegne en sådan forelå, da familien boede til leje og ikke var afhængig af hendes indtægt. Medio februar 1993 var det ikke muligt at tegne en ny forsikring for klagernes mor.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er på væsentlige punkter uenighed om, hvad der på mødet mellem klagernes mor og far og indklagede 2 forud for fremsendelsen af overførselsanmodningen til indklagede 1 blev oplyst, henholdsvis udtalt, vedrørende den eksisterende gruppelivsforsikring og vedrørende spørgsmålet om tegning af en gruppelivsforsikring gennem indklagede 2. Ved vurderingen af sagen kan det endvidere have betydning, hvorvidt medarbejdere hos indklagede 1, henholdsvis medarbejdere hos indklagede 2, forud for gennemførelsen af overførselen af kapitalpensionskontoen i midten af februar 1993 var bekendt med, at klagernes mor var blevet alvorligt syg. Ankenævnet finder herefter, at en stillingtagen til klagen i forhold til begge indklagede ville forudsætte en bevisførelse i form af vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i forhold til begge indklagede i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke i forhold til nogen af de indklagede behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.