Spørgsmål om akkordaftale alene omfatter den ene af to solidarisk hæftende debitorer eller dem begge.
| Sagsnummer: | 102 /2006 |
| Dato: | 26-09-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Akkord - flere debitorer
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om akkordaftale alene omfatter den ene af to solidarisk hæftende debitorer eller dem begge. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører om en akkordaftale alene omfatter den ene af to solidarisk hæftende debitorer eller dem begge.
Sagens omstændigheder.
I 2004 havde klageren og dennes fraseparerede ægtefælle, H, en fælles forfalden gæld til indklagede på 729.869,50 kr. ekskl. renter.
I forbindelse med separations- og bodelingssagen rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede om gælden. Ved skrivelse til indklagede af 1. marts 2004 anførte advokaten bl.a. følgende:
"…
Min klient har nu bedt mig tillige kontakte [indklagede], idet min klient ønsker en forhandling med banken om afvikling af min klients andel af det fælles engagement. Som banken sandsynligvis er bekendt med er en fuld tilbagebetaling samt betaling af renter ikke mulig, hvorfor min klient ønsker en dialog om betaling af et nærmere aftalt beløb mod saldokvittering.
Min klients familie vil sandsynligvis bistå med fremskaffelse af et beløb, men en umiddelbar forudsætning vil være, at registreringen i RKI kreditinformation tilbagekaldes af banken. For at få gang i sagen beder jeg Dem derfor snarest muligt meddele, under hvilke forudsætninger banken vil tilbagekalde sin registrering i RKI af min klient. "
Ved skrivelse af 6. juli 2004 afslog indklagede et af klageren fremsat tilbud af 22. juni 2004, idet indklagede i stedet tilbød følgende:
"…
Imidlertid kan banken acceptere en afviklingsordning på op til maksimum 7 år af det beløb der overstiger 180.000 kr., hvilket vil svare til en månedlig nettoydelse på 2.620,00 kr. når skatteværdien er taget i betragtning.
Når der ialt er indbetalt 500.000 kr. vil banken udstede saldokvittering.
…"
Den 4. oktober 2004 sendte indklagede følgende skrivelse til klageren:
"…
Under henvisning til telefonsamtale i dag meddeles herved, at såfremt du accepterer bankens tilbud vil der blive oprettet en konto hvor du står som enedebitor, betalte renter vil således alene blive indberettet på dit cpr. nr.
Endvidere vil meddebitor ikke længere hæfte for det pågældende beløb.
Jeg gør opmærksom på at banken fortsat er uden ansvar for de skattemæssige konsekvenser."
Den 6. december 2004 underskrev klageren et frivilligt forlig med indklagede om gælden. Af dokumentet fremgår bl.a.:
"…
Mellem debitor og [indklagede] er der indgået aftale om nævnte forfaldne gæld:
Restgældens størrelse (hovedstol) | kr. | 729.869,50 |
og renter fra 28. september 1999 til 28. september 2004 (historisk rente) | kr. | 1.126,176,38 |
Den samlede forfaldne restgæld | kr. | 1.856.045,88 |
Som debitor ved sin underskrift erkender at skylde banken. Det frivillige forlig kan bruges som udlægsgrundlag jf. Retsplejelovens § 478, stk. 1.
Betinget akkord
På betingelse af, at det indgåede forlig overholdes, vil banken akkordere (eftergive) følgende beløb:
Akkorderingsbeløb af hovedstol | kr. | 534.869,50 | Rest hovedstol til afvikling | kr. | 195.000,00 |
Akkorderingsbeløb af historiske rente | kr. | 821.176,38 | Rest historisk rente til afvikling | kr. | 305.000,00 |
Det samlede akkorderede beløb | kr. | 1.356.045,88 | Samlet gæld til afvikling | kr. | 500.000,00 |
Når den samlede restgæld til afvikling er indbetalt, får debitor saldokvittering for restbeløbet. Hvis forliget overholdes, beregnes der ikke rente af den del af gælden, der bortakkorderes.
Aftalen om akkordering har ingen indflydelse på bankens krav mod eventuelle meddebitorer, kautionister eller andre, der måtte hæfte for gælden sammen med debitor. Ethvert regreskrav fra medhæftende, og ethvert regreskrav i øvrigt mellem flere medhæftende, er banken uvedkommende og berøres ikke af denne aftale.
…
Ved tiltrædelse af nærværende akkordaftale vil jeg fremover være enedebitor for 500.000,00 kr. Debitor kan til enhver tid indfri hele beløbet.
Rente
Der vil ikke blive beregnet og tilskrevet rente i afviklingsaftalens løbetid, med mindre den indgåede aftale misligholdes. …"
Ved skrivelse af 4. maj 2005 til H's repræsentant oplyste indklagede på repræsentantens forespørgsel, at:
" … H ikke længere hæfter for den del af gælden, 500.000,00 kr., som [klageren] tilbagebetaler.
H hæfter imidlertid stadig for den del af gælden som [klageren] får saldokvittering for, når det frivillige forlig er opfyldt.
…"
I perioden 18. december 2004 - 1. oktober 2005 betalte klageren i alt 268.300 kr. i henhold til forliget. Den 24. oktober 2005 betalte klageren yderligere 231.700 kr., hvorefter indklagede ved skrivelse til klageren af 25. oktober 2005 meddelte saldokvittering.
Ved skrivelse af 24. oktober 2005 til Familiestyrelsen fastholdt H en af hende indgivet klage over en afgørelse truffet af Statsamtet den 21. januar 2004 om ægtefællebidrag. H ønskede klageren pålagt at betale ægtefællebidrag med virkning fra den 20. august 2003 med 5.000 kr. pr. måned, subsidiært med virkning fra den 1. august 2004. Baggrunden var, at H var blevet afkrævet sin del af gælden til indklagede.
Ved skrivelse af 1. marts 2006 fastholdt indklagede sit krav mod H, som blev opgjort til 534.369,50 kr. med tillæg af fem års renter.
Klageren protesterede over, at indklagede mente at have et krav mod H, idet det var hans opfattelse og forudsætning, at H i forbindelse med akkordordningen var frigjort for gælden. Indklagede fastholdt sit krav mod H.
Parternes påstande.
Den 10. april 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende, at indgåelsen af det frivillige forlig skete til fuld og endelig afgørelse af det samlede mellemværende, således at kravet mod H frafaldes.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det var hans klare opfattelse, at det frivillige forlig omfattede det samlede mellemværende, herunder H's hæftelse for gælden.
Han forestod selv forhandlingerne med indklagede om forliget, idet advokaten kun deltog i den indledende fase.
Før underskriften på forliget indhentede han et bindende ligningssvar hos skattemyndighederne om skattemæssigt fradrag for renter. Det var en betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag, at han var enedebitor. Det fremgår da også af det frivillige forlig, at han hæfter for den samlede forfaldne restgæld.
Det fremgår tydeligt af indklagedes skrivelse af 4. oktober 2004, at meddebitor ikke længere hæfter for det pågældende beløb. Dette kan kun forstås som en bekræftelse på, at H er frigjort for gælden, idet et tilsagn om, at hun alene var frigjort for hæftelse for det beløb, som han betalte, ville være overflødig og meningsløs.
På baggrund af forliget blev hans ægtefællebidrag til H sat i bero af Statsamtet, som i lighed med skattemyndighederne forstod det frivillige forlig således, at akkorderingen gjaldt hele mellemværendet. H klagede efterfølgende over Statsamtets afgørelse og indhentede i den forbindelse oplysninger hos indklagede via en repræsentant. Han blev først i foråret 2006 bekendt med repræsentantens henvendelse og indklagedes svar. Indklagede var ikke berettiget til at give tredjemand indsigt i sagen uden hans samtykke.
Hvis det antages, at H fortsat hæfter for gælden, risikerer han at blive pålagt ægtefællebidrag svarende til et økonomisk tab på ca. 300.000 kr.
Indklagede har anført, at H's hæftelse for restgælden fortsat består. Der er intet i korrespondancen med klagerens advokat eller med klageren selv, som kan have give klageren indtryk af, at H's hæftelse var bortfaldet. Af det frivillige forlig fremgår det udtrykkeligt, at aftalen om akkordering ikke har indflydelse på indklagedes krav mod eventuelle meddebitorer, kautionister eller andre, der måtte hæfte for gælden sammen med debitor.
Ifølge skrivelsen af 1. marts 2004 ønskede klageren at få en aftale om sin del af engagementet, og skrivelsen sigtede således ikke på at opnå en ordning for den medhæftende debitor, H.
I skrivelsen af 4. oktober 2004 refereres til tilbuddet af 6. juli 2004 om saldokvittering, når der i alt var indbetalt 500.000 kr. Hvis tilbuddet blev accepteret, ville der blive oprettet en separat konto med klageren som enedebitor, og meddebitor ville ikke længere hæfte for det pågældende beløb. Denne bekræftelse angående "det pågældende beløb" kan kun forstås således, at meddebitor frigøres for den del af gælden, som oprettes og afvikles på en separat konto - det vil sige de omtalte 500.000 kr.
Klageren har ikke lidt noget tab som følge af H's fortsatte hæftelse. Det forhold, at klageren som følge af H's fortsatte hæftelse muligvis vil blive pålagt ægtefællebidrag er i erstatningsretlig henseende ikke en sædvanlig og adækvat følge af det passerede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det frivillige forlig, som klageren underskrev den 6. december 2004, angik en gæld, for hvilken såvel klageren som hans tidligere ægtefælle hæftede. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af forliget, at "aftalen om akkordering ingen indflydelse (har) på bankens krav mod eventuelle meddebitorer", og der er ikke oplyst omstændigheder, som kan begrunde, at indklagede desuagtet skal anerkende, at klagerens opfyldelse af akkordaftalen har medført, at også klagerens tidligere ægtefælle er frigjort for sin hæftelse for restgælden. Klageren har særlig henvist til den forudgående skrivelse af 4. oktober 2004 fra indklagede, i hvilken det anføres, at meddebitor "ikke længere vil hæfte for det pågældende beløb". Det fremgår imidlertid af sammenhængen, at der hermed sigtes til det beløb på 500.000 kr., som klageren skulle afvikle, og for hvilket der ville blive oprettet en konto med klageren som enedebitor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.