Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om manglende kurssikring.

Sagsnummer: 458 /1994
Dato: 31-03-1995
Ankenævn: Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne: Realkreditbelåning - ejerskifte
Ledetekst: Spørgsmål om manglende kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I forbindelse med klagerens og dennes ægtefælles salg af en fast ejendom, skulle der hjemtages et kontantlån i Nykredit.

Den 7. april 1994 fremsendte den medvirkende ejendomsmægler papirerne vedrørende ejendommens overdragelse til indklagede, som blev anmodet om at hjemtage ejerskiftelånet. Af skrivelsen fremgik, at indklagede anmodedes om at "tage kontakt med sælger og i samråd med denne eventuelt foretage kurssikring."

Af slutsedlen fremgik, at ejerskiftelånet var beregnet i forhold til en børskurs på 89,05, svarende til en obligationsgæld på ca. 918.000 kr. Såfremt obligationsmængden efter lånets berigtigelse afveg herfra, skulle der foretages en regulering over den øvrige finansiering ved salget af ejendommen.

Den 11. april 1994, hvor indklagede modtog skrivelsen fra ejendomsmægleren, havde indklagede telefonisk kontakt med klageren. Ifølge klageren blev der under telefonsamtalen indgået aftale om kurssikring af ejerskiftelånet til kurs 85,85. Indklagede bestrider, at der blev indgået kurssikring.

Den 21. april 1994 afholdtes møde med klageren hos indklagede. Klagren har anført, at han på dette møde gav udtryk for, at der den 11. april 1994 var indgået aftale om kurssikring. På mødet underskrev klageren indklagedes formular vedrørende "aftale om prioritering/omprioritering/konvertering", hvoraf bl.a. fremgår:

"Banken bedes derefter berigtige følgende nye lån i henhold til nærmere aftale

Kr.: 818.000,00 Realkreditinstitut: Nykredit Anslået provenu: 818.000,00 Bankgaranti: ja Kurssikring: ja Minimumskurs ved konvertering: 80,50".

Herefter følger med fortrykt tekst:

"Ved konvertering til højere rente:

Undertegnede giver banken fuldmagt til at gennemføre konverteringen under forudsætning af, at kursspændet mellem ovennævnte nuværende lån og fremtidige nye lån er minimum ... kurspoint. Denne fuldmagt er gældende 1 år fra underskriftens dato og kan fra kundens side skriftligt opsiges med 3 ugers varsel.

Ved konvertering generelt:

Mellem undertegnede og [indklagede] er der enighed om, at banken skal forsøge at gennemføre konvertering når minimum-kurs/-kursspænd er nået. Det skal dog præciseres, at banken fralægger sig ethvert ansvar, såfremt konverteringen - uanset årsag - ikke gennemføres til nævnte kurs/kursspænd og undladelsen vil påføre kunden et tab/manglende gevinst.

Undertegnede anmoder banken om at afholde alle omkostninger i forbindelse med prioriteringen/omprioritering/konverteringen, såsom stempel- og tinglysningsomkostninger, indskud m.m., og undertegnede indestår for skadesløs tilbagebetaling af ethvert beløb, banken jvf. den afgivne uigenkaldelige fuldmagt og transport i provenuet.

Saldoen efter endt omprioritering bedes reguleret over kontonr. ........

Mellem undertegnede og [indklagede] er der enighed om, at der indgås/ikke indgås kurssikring/bankgaranti som ovenfor beskrevet."

Herefter følger med maskinskrift:

"Der indgås kurskontrakt ved kurs 80,50.

Dato 21/4-94"

Indklagede har fremlagt et arbejdsnotat vedrørende sagsgangen, hvoraf bl.a. fremgår:

"1. Der indgås kurskontrakt v/kurs 80,50.

2. Kunden vender selv tilbage omkring låneudbetaling."

Den 28. april 1994, hvor kursen var 83,55, og den 20. maj 1994, hvor kursen var 82,25, var der telefonisk kontakt mellem indklagede og klageren om lånesagen; ifølge indklagede meddelte klageren i begge tilfælde, at han ikke ønskede lån hjemtaget, men afventede et mere gunstigt tidspunkt.

Ved skrivelse af 15. juni 1994 anmodede indklagede klageren om dennes accept af, at ejerskiftelånet udbetaltes, idet indklagede henviste til, at et eksisterende lån i Totalkredit skulle indfries pr. 30. juni 1994. Ved påtegning af skrivelsen meddelte klageren samtykke hertil, idet han samtidig anførte, at "jeg fastholder, at der mellem banken og undertegnede [klageren] er indgået en aftale om salg ved min. kurs 80,5."

Den 16. juni 1994 udbetaltes kontantlånet på grundlag af kurs 76,35.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om lånet var udbetalt til kurs 85,85.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at ved et møde med ejendomsmægleren den 4. april 1994 blev han anbefalet at foretage kurssikring. Han ringede derfor til indklagede såvel den 7. april som den 8. april og efterlyste modtagelsen af brevet fra mægleren. Mandag den 11. april 1994 talte han påny med indklagede, som bekræftede modtagelsen af mæglerens skrivelse. Det aftaltes herefter med indklagede, at der foretoges kurssikring til kurs 85,85. Ved mødet den 21. april 1994 gik det op for ham, at indklagede ikke mente, at der allerede var en kurskontrakt. Han protesterede her over for og forbeholdt sig at kræve erstatning. Der blev herefter indgået en ny kurskontrakt på kurs 80,50. Indklagedes medarbejder oplyste, at den aktuelle kurs var 81,55, men hvis man indgik en kurskontrakt på 0,20 point herunder, risikerede han, at den blev effektueret straks. Det er korrekt, at han ved mødet tilkendegav at ville vende tilbage med hensyn til hjemtagelse af ejerskiftelånet, men aftalen var, at kurskontrakten skulle effektueres, når kursen kom under 80,50. De følgende dage havde han kontakt med indklagede for at følge kursudviklingen, som da var gunstig. Den 14. juni 1994 kontaktede han indklagede, som oplyste, at lånet ikke var hjemtaget, hvilket han stillede sig undrende overfor, efter at han havde konstateret, at kursen havde været under 80,50.

Indklagede har anført, at der ikke den 11. april 1994 blev indgået kurskontrakt. Dette ville også stride mod indklagedes politik om ikke at indgå kurskontrakter, før aftale om omprioritering er indgået. Klageren har bevisbyrden for, at der uagtet dette blev indgået aftale om kurssikring den 11. april 1994, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Klageren tilkendegav ved mødet den 21. april 1994 på trods af den indgåede kurskontrakt og på trods af afdelingens anbefaling, at lånet først skulle hjemtages, når han gav besked herom, idet han forventede kursstigninger. Indklagede er herefter ikke ansvarlig for det opståede kurstab, hvortil kommer, at man risikerede at handle ansvarspådragende, såfremt man havde hjemtaget lånet i strid med klagerens udtrykkelige instruktioner.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at der den 11. april 1994 blev indgået aftale om kurssikring af ejerskiftelånet på 818.000 kr.

Af den af klageren underskrevne aftale om omprioritering fremgår, at der skulle indgås kurskontrakt ved kurs 80,50. Det er uforeneligt hermed, at klageren skulle vende tilbage vedrørende lånets udbetaling. Ankenævnet finder herefter, at aftalen af 21. april 1994, hvorefter der skulle indgås kurskontrakt ved kurs 80,50 må forstås således, at indklagede gav klageren tilsagn om, at minimumskursen for lånet ville være 80,50. Herefter findes indklagede at være forpligtet til at godtgøre klageren et beløb, der beregnes således, at klageren stilles, som om lånet var hjemtaget til kurs 80,50 og ikke 76,75.

Som følge heraf

Indklagede skal godtgøre klageren et beløb beregnet som ovenfor anført med procesrente fra 26. juni 1994. Klagegebyret tilbagebetales klageren.