Afgørelse

Placering af ca. halvdelen af kapitalpensionsordning i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger ca. 9 måneder før ordningens opgørelse.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren i forbindelse med placeringen af klagerens kapitalpensionsmidler ca. 9 måneder før klageren fyldte 70 år.

Sagens omstændigheder.

Klageren, som den 27. juni 2001 fyldte 70 år, blev i efteråret 1997 kontaktet af indklagede vedrørende klagerens kapitalpensionsordning. Klageren har anført, at indklagede på et møde tilrådede at sælge de værdipapirer, som var tilknyttet kapitalpensionsordningen og overføre denne til en kapitalforsikring i Danske Forsikring Liv, hvormed indklagede er koncernforbundet. Baggrunden herfor var, at hun ville opnå en forrentning på 8,5% efter realrenteafgift, hvilket hun ikke ville kunne få på værdipapirerne. Hun ønskede imidlertid ikke at følge rådet.

Klageren har anført, at hun gang på gang blev kontaktet af indklagede og var til adskillige møder frem til maj 1998 om samme spørgsmål.

Den 26. maj 1998 fremsendte indklagede tilbud til klageren vedrørende en kapitalforsikring i Danske Forsikring Liv etableret ved overførsel af klagerens kapitalpensionsordning hos indklagede. Af tilbuddet fremgår, at der skulle overføres 3.080.000 kr. Omkostninger ved etablering udgjorde bl.a. 2% af indskuddet. Kontorenten på forsikringen var for 1998 oplyst til 8,5%, for 1999 7%, og 5,6% for 2000 og 2001.

Klageren accepterede indklagedes tilbud, hvorefter der blev etableret en kapitalforsikring i Danske Forsikring Liv med et indskud på 3.093.415,88 kr.

I december 1998 fastsatte Danske Forsikring Liv kontorenten for 1999 til 4,5%. I december 1999 blev kontorenten for 2000 fastsat til 4,5%.

Indklagede har anført, at klageren flere gange over for indklagedes medarbejdere gav udtryk for utilfredshed med forrentningen af kapitalforsikringen. En medarbejder rettede derfor i april 2000 henvendelse til klageren og gjorde opmærksom på, at kapitalforsikringen kunne flyttes tilbage til indklagede for et gebyr på 1.300 kr.

I oktober 2000 besluttede klageren sig for at tilbageføre kapitalforsikringen til en kapitalpensionskonto hos indklagede. Tilbagekøbsværdien af kapitalforsikringen udgjorde 3.432.681,14 kr.

Der blev herefter etableret en kapitalpensionsordning hos indklagede med et tilhørende depot.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med beslutningen om at flytte ordningen tilbage til indklagede krævede, at indklagede ydede hende favør på værdipapirkurtage, idet hun alternativt ville flytte ordningen til et andet pengeinstitut. Indklagede gav tilsagn om at yde favør kurser på nordiske aktier og investeringsbeviser, hvorefter klageren besluttede sig for at flytte ordningen til indklagede. Klageren bestrider, at hun skulle have "truet" med at flytte ordningen til andet pengeinstitut.

I forbindelse med genetableringen af ordningen hos indklagede rådgav indklagede klageren om placering af ordningens midler i værdipapirer.

Af ordningens værdi på ca. 3,4 mio. kr. blev 1.270.000 kr. placeret i Danske Statsgældsbevis 2002, 800.000 kr. i aktier fordelt med 100.000 kr. i hver af selskaberne TDC, Danisco, GN Store Nord, F-Secure og Maxim. 50.000 kr. blev investeret i hver af selskaberne William Demant og Nokia. 200.000 kr. blev investeret i selskabet I-Data. 300.000 kr. blev investeret i Danske Invest international (obligationsbaseret) mens 700.000 kr. blev investeret i 6 forskellige aktiebaserede investeringsforeninger i Danske Invest.

I foråret 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede og gav udtryk for utilfredshed med den rådgivning, hun havde modtaget. Indklagede afviste klagerens indsigelse.

I forbindelse med klagerens fyldte 70. år blev kapitalpensionsordningen opgjort til 2.848.398,12 kr. Efter betaling af afgift modtog klageren 1.719.863 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 15. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 491.907 kr. med tillæg af renter og omkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede tog initiativ til rådgivning om de enkelte flytninger.

Ved tilbageflytningen til indklagede tilbød indklagede særlige vilkår med hensyn til gebyr for at overtale hende til at følge indklagedes ønske om placeringen af midlerne.

Indklagede har bevisbyrden for, at der er ydet tilfredsstillende rådgivning, særligt når resultatet af rådgivningen er så usædvanlig i forhold til generelle rådgivningskriterier. Indklagede har handlet ansvarspådragende ved 8-9 måneder før udbetalingen af ordningen at lade betydelige midler overføre fra kontant forrentning til placering i aktier.

Hun bestrider, at hun skulle have givet udtryk for, at der ikke var behov for at realisere midlerne i forbindelse med ordningens udbetaling.

Såfremt ordningen var forblevet i Danske Forsikring Liv med den heraf følgende forrentning, ville der ifølge hendes beregning være kommet 2.211.770 kr. til udbetaling, hvorimod der alene blev udbetalt 1.719.863 kr. Hendes tab udgør således 491.907 kr., der skyldes den mangelfulde rådgivning. Hertil kommer omkostninger og rentetab.

Indklagede har anført, at klageren i oktober 2000 gav udtryk for, at hun ville flytte ordningen tilbage til indklagede på nærmere vilkår.

Genplaceringen af midlerne skete i nøje overensstemmelse med klagerens ønsker. Man rådgav om placeringsmuligheder i danske og udenlandske aktier og obligationer ud fra klagerens ønsker, krav og oplysning om formål, risikovillighed, krav til løbende afkast, beskatningsforhold, interesseaktier m.v.

Ud fra rådgivningen traf klageren sine valg. Selvom der var mindre end ét år til ordningens udløb, gav klageren udtryk for, at hendes investeringshorisont var væsentlig længere, da aktierne ved udløb skulle overføres til hendes frie depot. Hun havde ikke noget behov for at få realiseret midlerne.

Til sikring af betaling af statsafgiften blev der indkøbt obligationer. Klageren oplyste, at hun desuden i andet pengeinstitut havde midler, der kunne anvendes i denne forbindelse.

Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Når bl.a. henses til, at overflytningen i 1998 af midlerne i klagerens kapitalpensionsordning til en kapitalforsikring i Danske Forsikring Liv skete efter råd fra indklagede, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at tilbageflytningen i oktober 2000 til en kapitalpensionsordning hos indklagede med tilhørende værdipapirdepot skete efter klagerens eget ønske, og at baggrunden var, at hun var utilfreds med forrentningen af kapitalforsikringen.

Midlerne blev placeret i en lang række forskellige værdipapirer, og det må lægges til grund, at klagerens beslutning herom skete efter udførlig rådgivning ud fra klagerens tilkendegivelser om krav til løbende afkast, risikovillighed m.m. Klageren måtte i denne forbindelse være klar over den risiko, der var forbundet med placeringen af ca. halvdelen af midlerne i aktier eller aktiebaserede investeringsbeviser. Indklagede har anført, at årsagen til, at indklagedes medarbejder ikke frarådede denne placering, selv om der var mindre end et år til ordningens ophør, var klagerens tilkendegivelse om, at aktierne ved ordningens ophør skulle overføres til hendes frie depot, og at hendes investeringshorisont således var væsentligt længere. Ankenævnet finder ikke grundlag for at forkaste denne forklaring, som bl.a. bestyrkes af det anførte om, at statsgældsbeviserne blev indkøbt til betaling af afgiften ved ordningens ophævelse.

På den anførte baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der af indklagedes medarbejder blev begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med tilbageflytningen af kapitalpensionsordningen til indklagede eller i forbindelse med midlernes placering i værdipapirer.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.