Kapitalpension. Ophævelse. Rådgivning.
| Sagsnummer: | 502/1993 |
| Dato: | 03-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - ophævelse
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Kapitalpension. Ophævelse. Rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 5. december 1991 henvendte klageren, der var under gældssanering, sig i indklagedes Korsør afdeling med anmodning om, at afdelingen foranledigede en kapitalpension overført til indklagede fra et andet pengeinstitut. Det var klagerens ønske, at kapitalpensionen efter overførslen skulle ophæves. Klageren ønskede kapitalpensionen overført til indklagede, da han havde gæld til det andet pengeinstitut. Indklagede afslog at udbetale klageren et forskud på det beløb, som ville fremkomme ved kapitalpensionens ophævelse.
Den 13. december 1991 anmodede klageren om, at indklagede ydede et lån på ca. 40.000 kr. mod kaution fra hans svigerfar. Lånet bevilgedes, og det aftaltes, at det skulle indfries, når klagerens kapitalpension var blevet gjort op.
Den 14. januar 1992 modtog afdelingen kapitalpensionen fra det andet pengeinstitut, og samme dag underskrev klageren en erklæring om ordningens ophævelse i utide. Af erklæringen fremgik:
"Undertegnede erklærer herved, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at ved udbetaling på kapital- og ratepensionsordninger i utide, er det udbetalte beløb indkomstskattepligtigt. [Indklagede] skal tilbageholde en foreløbig skat/afgift på 70% på det udbetalte beløb i henhold til pensionsbeskatningsloven."
Indklagede opgjorde kapitalpensionsordningen den 10. februar 1992, og den samlede værdi efter betaling af realrenteafgift var 159.057,88 kr. Med fradrag af statsafgift på 111.300 kr. fremkom 47.757,88 kr., hvoraf størstedelen anvendtes til indfrielse af klagerens lån, medens resten udbetaltes til klageren. Indklagede fremsendte kopi af afgiftsberegningen til klageren; af denne fremgik, at der afregnedes 111.300 kr. i afgift.
Efter at klageren i maj måned 1993 havde modtaget selvangivelse for 1992, rettede han henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede var ansvarlig for en restskat på 25.000-30.000 kr. Indklagede afviste klagerens krav.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hans tab, opgjort til 116.896 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ved henvendelsen i december 1991 ikke blev orienteret om følgerne af at ophæve pensionsordningen, men alene at der ville blive trukket 70% i foreløbig statsafgift, som efterfølgende ville blive reguleret, da han kun skulle betale 35%-afgift af noget af saldoen og 40% af resten. Denne regulering ville blive foretaget af skattevæsnet, og han fandt, at det var en acceptabel afgift. Af indklagedes beregning over statsafgiften fremgik saldiene for beregningen af 35%- og 40%-afgift, og han beregnede, at han herefter ville modtage 48.985 kr. svarende til differencen mellem den betalte afgift på 111.300 kr. og den endelige afgift. Først efter modtagelsen af årsopgørelsen for 1992 fik han af skattevæsnet oplyst, at som følge af, at kontoen var ophævet i utide, skulle der betales almindelig indkomstskat af beløbet og ikke 35%, henholdsvis 40% i afgift. Indklagede har pådraget sig ansvar ved ikke at have sikret sig, at han blev gjort bekendt med virkningerne af ophævelsen. Ophævelsen har endvidere medført, at hans hustru er blevet mødt med krav om tilbagebetaling af boligsikring i 1992 og 1993, ligesom boligydelsen fra 1994 er blevet nedsat. Hertil kommer, at hustruen er blevet pålagt at tilbagebetale for meget udbetalt førtidspension.
Indklagede har anført, at klageren ved mødet den 5. december 1991 nøje blev orienteret om beskatningsreglerne ved ophævelse af kapitalpensionskonti i utide. Klageren medbragte ved denne lejlighed et brev fra en advokat, hvoraf fremgik, at der ville blive beregnet 70% i afgift ved ophævelse af kapitalpensionsordningen i utide. Hertil kommer indholdet i den af klageren den 14. januar 1992 underskrevne erklæring. Klageren kunne på dette tidspunkt have tilbagekaldt anmodningen om ordningens ophævelse. Indklagede bestrider også at have pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med kommunens krav om tilbagebetaling af boligydelse og førtidspension, allerede fordi indklagede ikke af klageren fik oplyst, at hans hustru modtog disse ydelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af den erklæring, klageren underskrev den 14. januar 1994, findes klageren ikke at kunne gøre gældende, at han var ubekendt med, at det beløb, som kom til udbetaling ved ophævelsen af hans kapitalpension i utide, var indkomstskattepligtigt, og der er ikke grundlag for at antage, at klageren af indklagede har fået oplyst, at en væsentlig del af det foreløbigt tilbageholdte beløb på 70% senere ville blive tilbagebetalt som anført af klageren. Ankenævnet finder efter det foreliggende heller ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af, at udbetalingen af kapitalpensionen har medført krav fra kommunen om tilbagebetaling af boligydelse og førtidspension oppebåret af klagerens hustru.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.