Spørgsmål om tilsidesættelse af formueplejeaftale vedrørende kapitalpensionsdepot. Opgørelse af tab ved manglende geninvestering i aktier.
| Sagsnummer: | 79/1997 |
| Dato: | 03-09-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om tilsidesættelse af formueplejeaftale vedrørende kapitalpensionsdepot. Opgørelse af tab ved manglende geninvestering i aktier. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I marts 1995 indgik klageren med indklagede aftale om formuepleje vedrørende klagerens kapitalpensionsdepot. Af aftalen fremgår:
"4. Etablering af [indklagede] Formuepleje og løbende pleje af denne
.....
[Indklagede] gennemgår 1 gang om måneden ovennævnte depot. [Indklagede] foretager - efter aftale fra kunden i hvert enkelt tilfælde - investering i værdipapirer under henvisning til punkt 3.
Med henblik herpå fremkommer [indklagede] skriftligt eller telefonisk med forslag til investeringer/omlægninger, såfremt gennemgangen af depotet giver anledning hertil. Som bekræftelse på indgåelse af en handel, modtager kunden nota, jævnfør punkt 5.
......
6. Gebyr for [indklagede] Formuepleje
[Indklagede] beregner et gebyr for det depot, der er omfattet af denne aftale om [indklagede] Formuepleje. Gebyret, der er variabelt, udgør p.t. 2 promille om året, dog minimum kr. 1.000,00. Gebyret beregnes bagud for et år ad gangen af kursværdien af depotet pr. 31. maj. Gebyret kan af [indklagede] ændres med tre måneders varsel til en dato, der ikke behøver at være til en 31. maj.
.....
7. Ansvar, force majeure og værneting
Investering i de valgte værdipapirer og den løbende porteføljepleje foretages efter [indklagedes] skøn og overbevisning og uden ansvar for [indklagede].
[Indklagedes] dispositioner efter denne aftale sker således for at tilgodese kundens ønske om størst muligt afkast indenfor den aftalte investeringsstrategi, men [indklagede] indestår ikke for kurs- og renteudviklingen på de erhvervede værdipapirer og/eller finansielle kontrakter."
I begyndelsen af november 1996 afhændede klageren efter drøftelse med indklagedes medarbejder størstedelen af aktierne i kapitalpensionsdepotet svarende til en kursværdi på ca. 197.000 kr. Klageren har oplyst, at baggrunden herfor var at undgå risikoen for et kursskred ved eventuel indførelse af realrenteafgift på aktieinvesteringer, hvilket indgik i forhandlingerne vedrørende finansloven for 1997.
Medio november 1996 blev klagerens ægtefælle, der havde kontakten til indklagede, kontaktet af den medarbejder, som hidtil havde haft kundekontakten, med oplysning om, at pågældende fratrådte sin stilling hos indklagede. Samtidig oplystes navnet på den medarbejder, som herefter skulle videreføre kontakten.
Den 20. januar 1997 kontaktede klagerens ægtefælle indklagedes medarbejder med forespørgsel om baggrunden for, at der ikke var foretaget dispositioner i henhold til formueplejeaftalen siden medarbejderskiftet. Ægtefællen gjorde under henvisning til stigningen i KFX-indekset fra ca. 126 til ca. 145 gældende, at klageren som følge af indklagedes undladelse havde mistet et afkast i størrelsesordenen 35.000 kr. En uges tid senere tilbød indklagedes medarbejder, at indklagede ville undlade at opkræve forvaltningsgebyr for 2. halvår 1996, men indklagede var ikke indstillet på at betale en kontant erstatning. Klagerens ægtefælle foreslog, at indklagede kunne godtgøre tabet på ca. 35.000 kr. ved at undlade opkrævning af depotgebyrer og handelsomkostninger, indtil det aftalte erstatningsbeløb var inddækket.
Ved en telefonsamtale den 14. februar 1997 tilbød indklagedes medarbejder, at indklagede til fuld og endelig afgørelse var indstillet på, at klageren vederlagsfrit kunne genplacere kontantdepotet i værdipapirer.
Klageren har den 21. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en kompensation i størrelsesordenen 54.000 kr., subsidiært "en aftale om vederlagsfri transaktioner i henhold til det over for [indklagede] fremsatte forslag".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, idet indklagede har vedstået sit tilbud om kurtagefri handler på de transaktioner, der skal til for at vende tilbage til aktiemarkedet, ligesom indklagede vil frafalde gebyr for formuepleje pr. 31. maj 1997 for det forløbne år.
Klageren har anført, at selv om punkt 4 i formueplejeaftalen ikke indeholder bestemmelse om, med hvilke intervaller indklagede skal kontakte hende, var det indtil medarbejderskiftet praksis, at der skete en løbende overvågning af depotet, og at indklagede løbende henvendte sig til hendes ægtefælle med investeringsforslag. Der blev i forbindelse med medarbejderskiftet ikke tilkendegivet ændringer i denne praksis. Såfremt overvågningsaftalen ikke medfører en løbende porteføljepleje, forekommer det irrelevant overhovedet at etablere en sådan aftale, som i øvrigt kom i stand på indklagedes initiativ. Ved henvendelse til Finansministeriet er det blevet oplyst, at der ikke blev indgået noget decideret finanslovsforlig for 1997, men en række stemmeaftaler. Aftalerne blev indgået 19., 27. og 29. november 1996. Senest 29. november 1996 stod det derfor indklagede klart, at der ikke ville komme et indgreb vedrørende aktier, hvorfor indklagede umiddelbart herefter burde have kontaktet hende vedrørende geninvestering i aktier. Hendes tab bør derfor opgøres med udgangspunkt i KFX-indekset pr. 29. november 1997. Indklagedes erstatningsforpligtelse må vedrøre perioden frem til den 14. februar 1997, hvor det endelig blev tilkendegivet, at indklagede ikke ønskede en forligsmæssig afklaring af sagen. KFX-indekset er et brugbart instrument ved beregningen af hendes tab, da indekset er udtryk for en gennemsnitlig udvikling i kursen på de mest omsatte aktier. Da der er tale om et gennemsnit, elimineres den usikkerhed, der opstår på grund af manglende kendskab til, hvilke aktier der ville være blevet investeret i, såfremt indklagede var fremkommet med investeringsforslag. Usikkerheden i denne situation bør ikke være til fordel for indklagede.
Indklagede har anført, at klageren ikke har godtgjort at have lidt et økonomisk tab. Stigningen i KFX-indekset kan ikke lægges til grund ved en eventuel tabsopgørelse, idet det er uvist, om og i givet fald hvilke papirer der ville være købt. Indklagede kunne ikke forudse den markante stigning i aktieindekset. Først i begyndelsen af december 1996, hvor KFX-indekset lå på omkring 132, stod det fast, at der ikke ville blive indført realrenteafgift på aktieinvesteringer. Risikoen for, at der ikke er investeret efter den 20. januar 1997, bør påhvile klageren, som efter dette tidspunkt selv måtte afgøre, hvorledes hun ønskede at forholde sig. Klageren kan ikke ved at undlade at investere forøge indklagedes eventuelle ansvar.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Inge Frølich og Leif Nielsen - udtaler:
Efter drøftelse med indklagedes medarbejder afhændede klageren i begyndelsen af november 1996 en aktiebeholdning til en kontantværdi af ca. 197.000 kr., som beroede i hendes kapitalpensionsdepot, som følge af frygt for, at der ville blive indført realrenteafgift på aktieinvesteringer. På denne baggrund og under hensyn til den indgåede aftale om formuepleje finder vi, at den (nye) medarbejder hos indklagede, som var ansvarlig for kontakten til klageren, burde have rettet henvendelse til denne (hendes ægtefælle) i begyndelsen af december 1996, da det stod klart, at realrenteafgift på aktieinvesteringer ikke ville blive gennemført, med henblik på at drøfte spørgsmålet om geninvestering af det nævnte beløb i aktier. Indklagede har da heller ikke bestridt, at det var en fejl, at en sådan henvendelse ikke fandt sted.
Vi finder, at det under de foreliggende omstændigheder bør lægges til grund, at klageren faktisk ville have foretaget geninvestering i aktier i begyndelsen af december 1996, såfremt en henvendelse herom havde fundet sted, og at indklagede derfor må anses for erstatningsansvarlig for klagerens tab i form af mistet kursavance.
Klagerens ægtefælle rettede selv henvendelse til indklagedes medarbejder om spørgsmålet den 20. januar 1997, og vi finder, at klageren må være afskåret fra at få erstatning for den del af tabet, som må henføres til tiden herefter. Det bemærkes herved, at geninvestering i aktier kunne have fundet sted den 20. januar 1997 uafhængigt af drøftelserne om en eventuel erstatning for den forudgående periode.
Efter det anførte har klageren krav på en erstatning svarende til den avance, som ved en investering af 197.000 kr. i aktier kunne påregnes i tiden fra begyndelsen af december 1996 til den 20. januar 1997. Vi finder, at der herved under de foreliggende omstændigheder kan tages udgangspunkt i KFX-indekset og fastsætter herefter skønsmæssigt erstatningen til 20.000 kr. med renter som nedenfor bestemt.
To medlemmer - Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Efter det hidtidige forløb af samarbejdet og det stedfundne salg af aktierne måtte klageren forvente en fornyet kontakt fra indklagede i den første del af december 1996. Da denne kontakt udeblev, måtte klageren indse, at der var tale om en fejl eller en forglemmelse. Vi lægger vægt på, at klageren forinden var blevet oplyst om udskiftningen af kontaktpersonen hos indklagede, og at salget af aktierne i november måned var konkret begrundet i et forløb, som kunne følges i dagspressen.
Det påhvilede herefter klageren at kontakte indklagede snarest muligt med henblik på at få genoptaget den løbende rådgivning og dermed begrænse eventuelle tab som følge af en uhensigtsmæssig anbringelse af midlerne.
Klageren har ikke overholdt denne forpligtelse ved først at kontakte indklagede den 20. januar 1997.
Herudover henstår det ganske uklart, hvilket indhold en eventuel rådgivning i begyndelsen af december 1996 ville have haft, og hvorledes klageren ville reagere herpå. Der er således ikke fornøden dokumentation for, at klageren har lidt et tab.
Af de anførte grunde stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf