Afgørelse

Indsigelse mod spærring af firmakonto.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod spærring af en firmakonto.

Sagens omstændigheder

Klageren og tredjemand, T, drev i interessentskabsform to mindre erhvervsvirksomheder, IS1 og IS2, der hver havde en konto hos Sparekassen Sjælland.

Den 19. august 2014 meddelte sparekassen klageren, at den efter anmodning fra T havde spærret firmakontiene. T havde oplyst, at samarbejdet mellem hende og klageren var ophørt. Sparekassen ville opretholde spærringerne indtil klageren og T var enige om, hvordan der skulle forholdes med indeståenderne.

T viste efterfølgende banken et brev af 19. august 2014 fra hendes advokat til klageren om ophævelse af en samarbejdsaftale af 16. september 2013. Samarbejdsaftalen er ikke fremlagt under sagen.

På kontoen tilhørende IS1 (konto nummer -867) var der et indestående på cirka 64.000 kr. På kontoen tilhørende IS2 (konto nummer -940) var der et beskedent indestående.

Sparekassen afviste at gennemføre nogle betalinger via konto -867, herunder efter det oplyste to fakturaer på henholdsvis 20.830 kr. og 4.080 kr. udstedt til klageren personligt og to fakturaer på henholdsvis 2.808 kr. og 12.603 kr. udstedt til IS2. Som følge af manglende betaling overgik kravene til inkasso.

Parternes påstande

Den 14. november 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal frigive de indestående firmamidler og betale erstatning for misligholdelsesomkostninger som følge af manglende gennemførelse af betalinger.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen uberettiget spærrede firmakontiene.

Spærringerne medførte, at aftalte betalinger ikke blev gennemført. Herved blev han påført unødige misligholdelsesomkostninger. Spærringerne har endvidere medført, at han af egne private midler måtte betale løn til en medarbejder.

Fakturaerne, der er stilet til ham, vedrører firmaerne, hvilket sparekassen var fuldt ud klar over. Der var tale om aftalte betalinger, som sparekassen har nægtet at gennemføre, selvom der var tilstrækkelige midler på kontoen.

Sparekassen var bekendt med, at han tegnede firmaerne, der havde adresse på hans bopæl.

Han har været nødsaget til at drive firmaerne videre for egne private midler.

T udtrådte af firmaerne og kunne derfor ikke spærre firmaernes penge.

Ankenævnet bør behandle klagen, som han anser for at være principiel og have stor betydning for andre mindre virksomheder.

Sparekassen Sjælland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, idet sagen vedrører et interessentselskab.

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at det var berettiget at spærre de omhandlede konti, da det ikke var muligt at få klarlagt, hvem der kunne disponere over de indestående midler.

Der foreligger ingen interessentskabskontrakt, hvor det fremgår, hvorledes der skal ageres i tilfælde af uenighed mellem interessenterne. Sparekassen kan ikke ud fra det foreliggende afgøre, hvem af interessenterne, der har ret, og opretholder derfor spærringerne af kontiene indtil det er klarlagt, til hvem pengene med frigørende virkning kan udbetales.

Det er endvidere uklart, om de omstridte betalinger berettiget kan trækkes på kontoen tilhørende IS1.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører adgangen til at disponere over midlerne på to konti tilhørende et interessentskab, der har til formål at drive erhvervsmæssig virksomhed. Klageren er den ene af de to interessenter. Ankenævnet finder herefter, at klagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, og at den ikke kan sidestilles med en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 2, stk. 2 og 3 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.