Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Aflysning af løsøreejerpantebrev.

Sagsnummer: 186/1992
Dato: 25-09-1992
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Stempel - mistet afgift
Ledetekst: Aflysning af løsøreejerpantebrev.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I 1987 ydede indklagedes Jyderup afdeling klageren et lån til køb af en bil. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren et løsøreejerpantebrev på 110.000 kr. med pant i bilen. I september 1988 blev bilen solgt og ved allonge til løsøreejerpantebrevet af 22. september 1988 udgik den pantsatte bil til fordel for en ny bil. Samtidig overgik lånet til indklagedes Holbæk afdeling.

Den 17. september 1991 aflystes løsøreejerpantebrevet, og den 20. december 1991 modtog klageren det aflyste løsøreejerpantebrev.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham sædvanligt gebyr for oprettelse samt stempel og tinglysningsgebyr for et løsøreejerpantebrev på 110.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at løsøreejerpantebrevet blev aflyst på indklagedes foranledning uden hans viden herom. Efter at have modtaget løsøreejerpantebrevet i aflyst stand rettede han den 15. januar 1992 henvendelse til afdelingen, som oplyste, at pantebrevet var aflyst, da der var afgivet selvskyldnerkautionserklæring til sikkerhed for lånet, hvorfor indklagede ikke længere havde behov for pantesikkerhed i bilen. Den 16. januar 1992 bekræftede en medarbejder i afdelingen, at dette var begrundelsen for aflysningen. Samme dag meddelte en anden medarbejder, at sagen var blevet drøftet på et møde i afdelingen, hvor det var blevet oplyst, at aflysningen var sket, fordi bilen skulle sælges. Den 22. januar 1992 meddelte indklagede, at pantebrevet var aflyst som følge af, at der var anført forkert stelnummer, samt at klagerens samlever i september 1991 skulle have givet besked om, at løsøreejerpantebrevet skulle aflyses, idet bilen skulle sælges. Der har imidlertid på intet tidspunkt været tale om, at bilen skulle sælges, ligesom kautionisten ikke er blevet informeret om, at pantesikkerheden udgik. Afdelingen har ikke drøftet aflysningen af pantebrevet med klageren, der heller ikke skriftlig er blevet underrettet herom. Uanset om dette havde været drøftet, må det anses for usædvanlig dårlig bankrådgivning at anbefale at aflyse et løsøreejerpantebrev, når der ingen objektiv fornuftig årsag er hertil.

Indklagede har anført, at klagerens samlever alene har varetaget alle kontakter til indklagede bortset fra underskrivelse af lånedokumenter og løsøreejerpantebrev m.v. Alle øvrige forretninger, herunder formaliteter vedrørende hushandel, alle indledende drøftelser og beregninger i forbindelse med anskaffelse af familiens bil, herunder tilsagn om låneoptagelse m.v. er sket ved klagerens samlever. På denne baggrund forespurgte afdelingen samleveren, som var i afdelingen i andet ærinde, om løsøreejerpantebrevet skulle udleveres, eller om det skulle aflyses. Samleveren ville diskutere spørgsmålet med klageren, hvorefter hun 3 dage senere meddelte afdelingen, at løsøreejerpantebrevet kunne aflyses, hvilket afdelingen herefter gjorde. Afdelingen har således gennem adskillige år handlet på grundlag af den for samleveren bestående fuldmagt, uden at dette tidligere har medført indsigelser for fuldmagtsgiverens side. Afdelingen har derfor med rette kunnet gå ud fra, at aflysningen alene kunne ske på grundlag af samleverens anmodning, efter at denne havde haft lejlighed til at forelægge afdelingens forespørgsel for klageren.

Ankenævnets bemærkninger:

Uanset det af indklagede anførte kan klagerens samlever ikke anses at have haft fuldmagt til at disponere på klagerens vegne med hensyn til spørgsmålet om aflysning af ejerpantebrevet. Indklagede må derfor bære risikoen for, at ejerpantebrevet blev aflyst, uden at klageren havde meddelt tilladelse hertil. Klagerens påstand, over for hvis udformning indklagede ikke har gjort indsigelse, tages herefter til følge.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger betale klageren et beløb svarende til sædvanligt gebyr for oprettelse samt stempel- og tinglysningsgebyr for et løsøreejerpantebrev på 110.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.