Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for bortkommet pantebrev.

Sagsnummer:	81 /2005
Dato:	08-06-2005
Ankenævn:	John Mosegaard, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:	Pantebreve - øvrige spørgsmål Depot - bortkomst af papirer
Ledetekst:	Spørgsmål om erstatningsansvar for bortkommet pantebrev.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for et bortkommet pantebrev.

Sagens omstændigheder.

Klageren ejede omkring 1990 en fast ejendom. Klageren var debitor i henhold til et afdragsfrit 4% pantebrev på 150.000 kr. med pant i ejendommen. Klagerens mor var kreditor på pantebrevet, som lå i depot hos indklagede. Terminsydelserne på 3.000 kr. hvert halve år blev betalt via indklagede, der administrerede pantebrevet på moderens vegne.

Klageren solgte ejendommen med overtagelse den 1. september 1992. I forbindelse med salget indtrådte køberne som debitorer på pantebrevet i stedet for klageren.

Indklagede fremsendte den 27. oktober 1992 pantebrevet til den berigtigende advokat, som udarbejdede en påtegning på pantebrevet vedrørende gældsovertagelsen og foranledigede denne tinglyst. Pantebrevet blev herefter den 29. april 1993 returneret til indklagede.

Efterfølgende blev pantebrevet overdraget fra moderen til klageren. Den 15. november 1994 fremsendte indklagede en allonge om overdragelsen af pantebrevet "med tillæg af renter fra den 11.12.1993", idet moderen blev anmodet om at underskrive allongen og returnere denne i en vedlagt svarkuvert. Under sagen er der fremlagt en kopi af fremsendelsesskrivelsen samt allongen, der er påført moderens underskrift.

Klageren modtog løbende pantebrevsydelserne via indklagede.

I efteråret 2004 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet hun ønskede at sælge pantebrevet. Indklagede afviste at være i besiddelse af dette.

Klageren har under sagen fremlagt et købstilbud af 3. marts 2005 på pantebrevet til kurs 78.

Parternes påstande.

Den 16. marts 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bærer ansvaret for, at pantebrevet er bortkommet. Indklagede skal derfor erstatte det tab, som hun lider ved ikke at kunne sælge pantebrevet. Tabet kan opgøres til 123.400 kr., svarende til kursværdien på 117.000 kr. med tillæg af tinglysningsgebyr (1.400 kr.) og sagsomkostninger i forbindelse med klagen (5.000 kr.). Mod betaling af erstatning indtræder indklagede som kreditor på pantebrevet, idet indklagede selv må afholde omkostningerne i forbindelse hermed.

Indklagede har løbende forestået administrationen af pantebrevet, herunder i perioden efter salget af ejendommen og overdragelsen af pantebrevet fra moderen til hende.

Pantebrevet er fortsat aktivt, og hun modtager fortsat de løbende terminsydelser via indklagede.

Med indklagedes fortsatte administration af ydelserne er der skabt en formodning for, at pantebrevet også fortsat beror eller burde bero hos indklagede.

Bevisbyrden for, at pantebrevet er fremsendt til hende, påhviler derfor indklagede.

Bevisbyrden består, selvom indklagede ikke har pligt til at opbevare bilag mere end fem år.

Indklagede har anført, at det må formodes, at pantebrevet blev udleveret i forbindelse med overdragelsen til klageren.

Pantebrevet har efter overdragelsen hverken ligget i depot eller er blevet administreret af indklagede. Pantebrevet har heller ikke ligget til sikkerhed for klagerens engagement.

I forbindelse med overdragelsen har man alene medvirket til at udfærdige allongen vedrørende kreditorskiftet.

Klageren har ikke f.eks. ved fremlæggelse af depotudskrift sandsynliggjort, at pantebrevet skulle bero hos indklagede.

Der er ikke pligt til at opbevare kvitteringer i mere end fem år, og det kan derfor ikke pålægges indklagede nu at føre bevis for, at pantebrevet er udleveret.

Efter overdragelsen af pantebrevet til klageren er betalingen af terminsydelser sket via en stående ordre på foranledning af køberne af ejendommen/debitorerne. Betalingerne er sket ved normal konto til konto overførsel uden tilknytning til terminsopkrævninger.

Ved administration af pantebreve fremsendes der terminsopkrævningerne til debitor, og der sker indberetning af renter og restgæld til skattevæsenet. For ydelserne opkræves der gebyr hos kreditor. Dette er ikke sket i nærværende sag, hvorfor det afvises, at pantebrevet er blevet administreret hos indklagede efter overdragelsen til klageren.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Før overdragelsen af pantebrevet fra klagerens mor til klageren i 1993/1994 lå pantebrevet i et depot hos indklagede, der tilhørte klagerens mor, og pantebrevet blev administreret af indklagede på moderens vegne.

Ved overdragelsen af pantebrevet til klageren må pantebrevet være blevet enten udleveret til klageren eller indlagt i et nyt depot i klagerens navn. Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at pantebrevet blev overført til et depot tilhørende klageren, og/eller at der mellem klageren og indklagede blev indgået aftale om, at indklagede på klagerens vegne skulle forestå administrationen af dette. Der foreligger således navnlig ikke depotopgørelser eller gebyrbetalinger. Det må derfor antages, at pantebrevet blev udleveret til klageren i forbindelse med overdragelsen, og at klagerens selv indgik aftale med pantebrevets debitorer om den løbende betaling af ydelserne på pantebrevet. I mangel af oplysninger der sandsynliggør, at indklagede påtog sig at opbevare og administrere pantebrevet, finder Ankenævnet ikke, at det kan tillægges afgørende betydning, at indklagede nu ikke er i stand til at bevise, at pantebrevet blev udleveret til klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.