Afgørelse

Klage vedrørende kaution for kredit ydet til klagerens anpartsselskab afvist.

Sagsnummer:	329 /2005
Dato:	08-06-2006
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen
Klageemne:	Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:	Klage vedrørende kaution for kredit ydet til klagerens anpartsselskab afvist.
Indklagede:	Sparekassen Vendsyssel
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod opgørelsen af hans kautionsforpligtelse for en erhvervsmæssig gæld.

Sagens omstændigheder.

Den 20. august 1999 håndpantsatte et anpartsselskab, som klageren ejede, et ejerpantebrev på 200.000 kr. med pant i selskabets faste ejendom, til indklagede. Håndpantsætningen skete til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som selskabet havde eller senere måtte få over for indklagede.

Den 14. december 2001 ydede indklagede en kassekredit på 200.000 kr. Klageren underskrev kassekreditkontrakten som selvskyldnerkautionist for skadesløs opfyldelse af samtlige debitors forpligtelser ifølge kreditten. Af kontrakten fremgår:

"HåndpantTil yderligere sikkerhed for skadesløs opfyldelse af samtlige debitors forpligtelser ifølge nærværende dokument, gives der i henhold til særskilt håndpantsætningserklæring a 20-08-99, [indklagede] pant i effekter tilhørende:

[-2541] [Anpartsselskabet]

Såfremt håndpant er stillet af debitor, hæfter pantet sekundært for, hvad debitor i øvrigt er eller måtte blive [indklagede] skyldig.

KautionFor skadesløs opfyldelse af samtlige debitors forpligtelser iflg. nærværende dokument indestår underskrevne som selvskyldnerkautionist(er):

[Klageren]

…

Underskrevne kautionist(er) erklærer sig indforstået med, at ovennævnte pant tjener forlods til sikkerhed for, hvad debitor af en hvilken som helst grund måtte være eller blive [indklagede] skyldig, hvorfor den enkelte kautionist ingen forventning har om regres mod pantet.

…

Jeg (kautionisten) bekræfter samtidig, at [indklagede] har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er herunder gjort bekendt med, at [indklagede] kan kræve, at jeg straks indfrier den del af kreditten, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som [indklagede] kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kau-tionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden.

Jeg er bekendt med og har modtaget "[Indklagedes] almindelige bestemmelser for lån og kreditter", som jeg accepterer som en del af kassekreditkontraktens vilkår.

Jeg har derudover modtaget og gjort mig bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af kreditoplysninger (såfremt disse kræves i henhold til kreditaftaleloven), samt et eksemplar af "[Indklagedes] almindelige forretningsbetingelser", som også gælder for kreditten."

Af "[Indklagedes] almindelige betingelser for lån og kreditter - erhvervskunder" fremgår:

"Særlige bestemmelser om kaution

1. Anvendelse af indbetalinger

…

Hvis lånet/kreditten kun er delvis sikret ved kaution, anvendes indbetalinger fra Dem først til nedbringelse af den usikrede del af gælden."

I december måned 2001 stillede indklagede på foranledning af anpartsselskabet en garanti på 30.000 kr. over for en vareleverandør.

Den 20. januar 2005 blev anpartsselskabet taget under konkursbehandling. Saldoen på selskabets kassekredit var denne dag 215.360,68 kr. (negativ).

Den 25. januar 2005 hævede indklagede 30.000 kr. på selskabets kassekredit til indfrielse af den i december 2001 stillede garanti. Saldoen på kassekreditten var herefter 245.403,41 kr. (negativ).

Af kontoudtog for kassekreditten fremgår, at indklagede den 24. februar 2005 hævede i alt 5.354,49 kr. vedrørende rente af overtræk og bevilget overtræk; beløbet blev samme dag indsat på kreditten som en korrektion.

Den 5. april 2005 udtog indklagede stævning mod klageren med påstand om betaling af 215.360,68 kr. med tillæg af rente 12 % årligt fra 1. januar 2005.

I forbindelse med, at klageren personligt købte konkursboets faste ejendom, modtog indklagede 200.000 kr. vedrørende ejerpantebrevet. Beløbet blev den 3. maj 2005 indsat på kassekreditten, hvis saldo herefter var 45.574,58 kr. (negativ).

Under retssagen protesterede klageren mod indklagedes krav bl.a. med henvisning til, at kreditten var sikret ved ejerpantebrevet på 200.000 kr.

Ved replik af 20. maj 2005 ændrede indklagede sin påstand under retssagen til betaling af 123.797,91 kr. med tillæg af renter 12 % fra 13. maj 2005. Beløbet svarede til kassekredittens saldo pr. denne dag, idet der den 13. maj 2005 var hævet 78.223,35 kr.

Den 4. juni 2005 underskrev klageren hos pengeinstituttet P anmodning om overførsel af sit engagement fra indklagede.

Den 15. juni 2005 opgjorde indklagede selskabets kassekredit til 123.797,91 kr. (negativ). I forbindelse med overførslen af engagementet til P medregnede indklagede gælden.

Ved skrivelse af 16. juni 2005 meddelte P indklagede, at opgørelsen af anpartsselskabets kassekredit fejlagtigt var trukket på P, hvorfor P samme dag i mellemregning trak 123.797,91 kr. over for indklagede.

Ved skrivelse af 17. juni 2005 meddelte indklagede P, at beløbet på 123.797,91 kr. var trukket på P som følge af, at klagerens kaution var opgjort i forbindelse med overførslen af engagementet til P. Indklagede trak derfor på ny beløbet 123.797,91 kr. over for P.

Ved skrivelse af 30. juni 2005 meddelte P indklagede, at da der ikke var fundet en afklaring vedrørende garantien på 30.000 kr., trak man samme dag beløbet i mellemregning over for indklagede.

Ved skrivelse af 1. juli 2005 meddelte indklagede, at garantien på 30.000 kr. var blevet indfriet med overskydende beløb fra ejendomssalget, idet ejerpantebrevet på 200.000 kr. havde ligget til sikkerhed for det samlede engagement med anpartsselskabet. Restengagementet var sikret ved klagerens kaution, hvorfor beløbet på 123.797,91 kr. var blevet trukket over for P i forbindelse med overførslen til P. Indklagede trak derfor på ny 30.000 kr. i mellemregning over for P.

Ved et supplerende processkrift af 22. juli 2005 nedsatte indklagede sin påstand til 12.541 kr. med tillæg af renters rente 21,25 %. Baggrunden for den ændrede påstand var, at P havde indfriet hovedstolen. Beløbet på 12.541 kr. angik rente i perioden 24. januar til 18. juli 2005.

Ved et yderligere supplerende processkrift af 16. august 2005 hævede indklagede sin påstand med 5.354,49 kr., der udgjorde rente for perioden 1. januar til 24. februar 2005, som den 24. februar 2005 var tilbageført i forbindelse med rentenulstilling. Det fremgik, at restbeløbet 12.541,04 kr. vedrørte perioden 24. februar - 15. juni 2005. Indklagedes påstand var herefter 17.895,53 kr.

Ved processkrift af 28. september 2005 påstod klagerens advokat under retssagen frifindelse samt nedlagde selvstændig påstand om, at indklagede skulle betale 30.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente.

I et retsmøde den 12. december 2005 afsagde retten på klagerens anmodning kendelse om, at retssagen blev udsat på forelæggelse for Ankenævnet efter retsplejelovens § 361.

Parternes påstande.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende ikke at have krav på rentebeløbet på 17.895,53 kr. Herudover skal indklagede principalt betale 123.797 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente, subsidiært 30.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har for så vidt angår indklagedes krav om betaling af rentebeløbet på 17.895,53 kr. anført, at han i forbindelse med overførslen til P anmodede indklagede om at opgøre det samlede engagement, herunder hans forpligtelse i henhold til kautionen. På trods heraf fremsatte indklagede efterfølgende yderligere kravet om rente vedrørende kassekreditten. Indklagede var på dette sene tidspunkt afskåret fra at fremsætte yderligere krav, da man ved sin handlemåde gav ham en forventning om, at hans betaling primo juni 2005 var til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende.

For så vidt angår kravet om betaling af 123.797 kr. har klageren anført, at ejerpantebrevet primært hæftede for, hvad anpartsselskabet var indklagede skyldig i henhold til kassekreditten, og at hans kautionsforpligtelse ophørte i forbindelse med indfrielsen af ejerpantebrevet den 3. maj 2005. Indklagede var derfor ikke berettiget til at trække 123.797 kr. til dækning af hans påståede kautionsforpligtelse. Indklagedes almindelige forretningsbetingelser ændrer ikke herved, idet betingelserne alene finder anvendelse i forholdet mellem indklagede og anpartsselskabet og ikke kan anses for vedtaget af ham. Subsidiært gøres det gældende, at betingelserne for at tilsidesætte eller ændre de almindelige forretningsbetingelser til fordel for ham er opfyldt, idet han forventede, at pantet primært hæftede for anpartsselskabets forpligtelser efter kassekreditten, således at det er urimeligt at udstrække kautionsforpligtelsen til også at omfatte de 123.797 kr.

Subsidiært gør han gældende, at indklagede uberettiget trak de 30.000 kr. i forbindelse med pengeinstitutskiftet. Han hæftede ikke personligt for beløb, som indklagede måtte betale under garantien. Indklagede hævede et beløb på 30.000 kr. på selskabets kassekredit efter afsigelse af konkursdekret. Betingelserne for at trække 30.000 kr. på kassekreditten var ikke til stede, ligesom betingelserne i kassekreditten ikke er opfyldte for at vælte denne forpligtelse over på ham. Garantien indeholder ikke bestemmelse om, at hans kautionsforpligtelse også omfatter udbetalinger i henhold til garantien eller bestemmelse om, at beløbet kunne trækkes på kassekreditten.

Håndpantsætningserklæringen må ud fra sagens omstændigheder anses for at have haft en sådan sammenhæng med kassekreditten, at han med føje kunne gå ud fra, at hvis kautionsforpligtelsen blev indløst, ville indklagede være forpligtet til at anvende de midler, som man fik via håndpantet, til forlods at reducere den sikrede del af kassekreditten, og således at han alene skulle betale den difference, der eventuelt måtte være op til kredittens maksimum på 200.000 kr.

Indklagede har anvendt midlerne modtaget fra ejerpantebrevet til at dække usikret gæld. Det fremgår ikke med fornøden klarhed af kautionserklæringen, at indklagede var berettiget til at dække usikret gæld via håndpantet.

Indklagede har anført, at det af kassekreditkontrakten fremgår, at kautionisten er indforstået med, at det stillede pant tjener forlods til sikkerhed for, hvad kredittens debitor af en hvilken som helst grund måtte være eller blive indklagede skyldig, hvorfor kautionisten ingen forventning har om regres mod pantet.

Klageren bekræftede endvidere, at indklagede havde gennemgået betingelserne og konsekvensen af kautionsforpligtelsen. Herudover bekræftede klageren at være bekendt med indklagedes almindelige bestemmelser for lån og kreditter, og han accepterede dette som en del af kredittens vilkår. Det samme skete vedrørende indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvoraf det fremgår, at hvis kreditten kun er delvis sikret ved kaution, anvendes indbetalinger fra kautionisten først til nedbringelse af den usikrede del af gælden.

Af dokumenterne fremgår, at indklagede selv vælger, hvor indbetalinger skal afskrives. Man kan således vælge at afskrive på en eventuel usikret del af engagementet.

Når klageren anfører, at han med føje har kunnet gå ud fra forskellige ting, er der tale om diffuse formodninger, som muligt er klagerens opfattelse, men som på ingen måde kan erkendes af indklagede. Det bestrides, at der er uklarhed i kautionserklæringen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen vedrører alene fortolkningen af den kautionserklæring, som klageren påtog sig for det anpartsselskab, som han ejede.

Ankenævnet finder, at klagen derfor ikke angår et privat kundeforhold, og at den endvidere adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.