Spørgsmål om hæftelse for fælleslån etableret til indfrielse af debitorers særgæld.
| Sagsnummer: | 455 /2000 |
| Dato: | 28-05-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for fælleslån etableret til indfrielse af debitorers særgæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes indsigelse mod hæftelsen for et fælleslån etableret til indfrielse af klagernes gæld.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er A og B.
Klagerne henvendte sig i december 1999 til indklagedes Grindsted afdeling med henblik på etablering af et kundeforhold.
Klagerne har anført, at det under mødet hos indklagede blev drøftet at etablere et lån, som skulle anvendes til at indfri deres forskellige lån.
Indklagede har fremlagt en oversigt udarbejdet af klagerne vedrørende parrets samlede gæld samt parrets budget. Heraf fremgår den samlede gæld med omkring 126.000 kr. A's gæld udgjorde ifølge oversigten 68.773 kr. Månedlige indtægter er anført med 14.900 og faste udgifter til 7.200 kr.
Ved skrivelse af 8. december 1999 meddelte indklagede klagerne, at man efter modtagelse af engagementsoversigt fra klagernes hidtidige pengeinstitut anslog, at der skulle etableres et lån på 150.000 kr. med en månedlig ydelse på 3.000 kr. Indklagede anførte endvidere, at parret burde oprette en krydslivsforsikring på 170.000 kr., som kostede 123 kr. pr. kvartal for hver af dem.
Der blev herefter etableret et lån på 156.569 kr. med klagerne som debitorer. Lånet skulle afvikles med 3.000 kr. månedligt, første gang 1. februar 2000. Der blev endvidere etableret en krydsende gruppeforsikring for klagerne i PFA Pension med en forsikringssum på 170.000 kr. ved ulykke eller død.
I januar 2000 ophævede A og B samlivet.
B rettede efterfølgende henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede havde ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med lånets etablering. B anførte, at indklagede burde have frarådet at etablere et fælleslån, hvor deres individuelle gæld blev lagt sammen, således at der for denne blev solidarisk hæftelse. Indklagede burde endvidere have spurgt nærmere til deres indtægtsforhold. Hvis dette var sket, ville det være kommet frem, at A ved deres første henvendelse var sygemeldt. Da lånet var blevet etableret i december 1999, var A fyret og skulle gå på understøttelse. B selv skulle fra 1. februar 2000 på SU.
Indklagede har anført, at fælleslånet efterfølgende blev misligholdt. Indklagede tilbød at foretage en opdeling af lånet, men således at klagerne skulle kautionere gensidigt.
Parternes påstande.
Klagerne har den 16. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere en opdeling af fælleslånet uden krav om gensidig kaution. Herudover skal den tegnede forsikring opsiges.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at B er født i 1975, mens A er født i 1978.
Indklagede undlod inden lånets etablering at gøre opmærksom på konsekvenserne af etableringen af det fælles lån. De blev bondefanget og stavnsbundet, både til hinanden i mange år fremover, men også til indklagede.
Efterfølgende krævede indklagede sikkerhed for lånet i form af forsikring.
De foreslog ikke, at deres individuelle lån blev lagt sammen til et fælleslån. Efter råd fra indklagedes medarbejder blev man enige om, at det var en god ide at slå lånene sammen. B spurgte, hvad der ville være billigst og fik svaret, at det var at slå lånene sammen. Det ene af hendes lån var et SU-lån til en væsentlig lavere rente end den, der blev gældende for fælleslånet. Ifølge indklagedes medarbejder var der dog ikke nævneværdig forskel på de to rentesatser.
En månedlig ydelse på 3.000 kr. var urealistisk henset til deres indkomstforhold.
På baggrund af indklagedes manglende rådgivning omkring lånets etablering må indklagede ved lånets opdeling være afskåret fra at stille krav om gensidig kaution, jf. herved aftalelovens § 36.
Indklagede har anført, at klagerne ved deres henvendelse selv foreslog, at der blev etableret et fælleslån, således at afviklingen af deres forpligtelser blev mere overskuelig.
Indklagede anbefalede, at der blev oprettet en krydslivsforsikring, hvorved debitorerne ville være bedre stillet i tilfælde af den enes død. Oprettelsen af forsikringen var ikke en betingelse fra indklagedes side.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klagerne ved underskrivelsen af gældsbrevet, hvis provenu anvendtes til at indfri også den af A tidligere stiftede gæld, måtte indse, at de herved påtog sig at hæfte solidarisk for den samlede gæld.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede ved en opdeling af fælleslånet at undlade at stille krav om, at klagerne kautionerer gensidigt.
Indklagede har under sagens forberedelse anført, at tegning af forsikring ikke var et krav fra indklagedes side. Ankenævnet forstår indklagede således, at man på klagernes udtrykkelige anmodning vil afmelde forsikringen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
På klagernes anmodning skal indklagede afmelde den tegnede forsikring
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.