Aflysning af løsørepantebrev.
| Sagsnummer: | 597 /1991 |
| Dato: | 15-06-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Stempel - mistet afgift
|
| Ledetekst: | Aflysning af løsørepantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1987 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et lån på 131.019 kr. I denne forbindelse fik indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev nominelt 125.000 kr. med pant i bilen.
Efter at bilen var blevet stjålet ultimo 1987 indfriedes lånet primo 1988. I denne forbindelse oplyste indklagedes medarbejder, at pantebrevet eventuelt kunne overflyttes til en anden bil til brug for senere sikkerhedsstillelse for lån. Ifølge klageren ville hun og hendes ægtefælle overveje dette og meddele medarbejderen, såfremt pantebrevet skulle aflyses. De enedes om at undlade at kræve ejerpantebrevet aflyst. Ifølge indklagede aftaltes det efterfølgende med klagerens ægtefælle at aflyse pantebrevet, da klageren og ægtefællen ikke ønskede at bekoste en overførsel af pantebrevet til en anden bil.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genetablere løsørepantebrevet omkostningsfrit.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at der er sket en T fejl fra indklagedes side, idet klagerne ikke meddelte indklagede, at pantebrevet skulle aflyses.
Indklagede har anført, at klageren blev rådgivet om muligheden for at overføre løsørepantebrevet til en anden løsøregenstand, hvorefter klagerens ægtefælle meddelte, at pantebrevet skulle aflyses, da man ikke ønskede at afholde udgifterne ved en overførsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har anført, at det med indklagede blev aftalt, at klageren ville rette henvendelse til indklagede, såfremt pante brevet skulle aflyses, medens indklagede har anført, at klagerens ægtefælle efterfølgende meddelte, at pantebrevet skulle aflyses. En stillingtagen til dette tvistepunkt findes at ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.