Afviklingsordning.
| Sagsnummer: | 326 /1994 |
| Dato: | 31-03-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Forlig - fortolkning
|
| Ledetekst: | Afviklingsordning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens og dennes ægtefælles køb af en fast ejendom forhøjedes i juni 1984 et eksisterende lån til 55.266,41 kr., som skulle afvikles over 10 år med en månedlig ydelse på 900 kr.
I juni 1986 forhøjedes et tidligere til klageren ydet lån til 32.572,97 kr., som skulle afvikles med 500 kr. månedligt over 10 år.
I juni 1987 ydede indklagede klageren og ægtefællen et lån på 54.435 kr. i forbindelse med udskiftning af en bil. Dette lån skulle afvikles med 1.250 kr. månedligt.
I oktober 1988 solgtes klagerens og ægtefællens faste ejendom på tvangsauktion.
I juli 1989 opsagde indklagede klagerens og ægtefællens engagement som følge af misligholdelse. Sagen blev overgivet til inkasso og foretaget i fogedretten i december 1989, hvor der blev foretaget udlæg i en varevogn Ford Transit årgang 1983, samt klagerens ægtefælles faste ejendom, som var erhvervet i september 1988. I 1990 frafaldt indklagede udlægget i varevognen mod betaling af 15.000 kr., ligesom der etableredes et frivilligt forlig om en afdragsordning med betaling af 200 kr. månedligt.
Den etablerede afviklingsordning overholdtes. I maj 1993 anmodede indklagede debitorerne om at forhøje den månedlige indbetaling, da gælden ikke nedbragtes som følge af rentetilskrivning. Klageren oplyste, at dette ikke var muligt. I marts 1994 anmodede indklagede sin advokat om at rette henvendelse til klagerne for en eventuel forhøjelse af afdragene, idet man tilkendegav, at man ønskede sagen fremmet til foretagelse i fogedretten påny, såfremt klagerne ikke så sig i stand til at forhøje afdragene.
I maj 1994 blev sagen påny foretaget i fogedretten, hvor klagerne ifølge indklagedes advokat oplyste, at de ikke kunne betale mere end 200 kr. månedligt, og at de nu slet ikke ville betale. Der foretoges udlæg i varevognen samt den faste ejendom. Det oplystes, at der var indgivet begæring om gældssanering, som ikke var færdigbehandlet.
Ved klageskema af 30. juni 1994 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at indgå på en rimelig afviklingsordning.
Under sagens forberedelse har klageren oplyst, at anmodning om gældssanering ikke blev taget til følge. Indklagede har meddelt, at man under forudsætning af, at klageren fremkommer med et oplæg til afviklingsaftale, vil være indstillet på at frafalde udlægget i varevognen. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i slutningen af 1988 var indlagt på sygehus. I maj 1989 fik hun førtidspension. Hun og ægtefællen kan ikke betale mere end 200 kr. månedligt.
Indklagede har anført, at klagerens og ægtefællens engagement udgør ca. 128.000 kr., hvorfor betaling af 200 kr. månedligt end ikke dækker rentetilskrivningerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede og klageren indgik i 1990 et frivilligt forlig om en afdragsordning, hvorefter klageren skulle betale 200 kr. om måneden, hvilket herefter blev overholdt af klageren. Da den månedlige ydelse imidlertid ikke kunne dække rentetilskrivningerne, finder Ankenævnet, at afdragsordningen ikke af nogen af parterne kan være opfattet som tidsubegrænset, men at indklagede efter rimelig tid var berettiget til at stille krav om, at den månedlige ydelse skulle forhøjes, således som det skete i maj 1993 og i marts 1994. Da klageren ikke imødekom dette krav, findes indklagede at have været berettiget til at søge udlæg foretaget ved fogedretten.
Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede en bestemt afvikling af klagerens og ægtefællens gæld.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.