Afgørelse

Fra 1991 til 1994 drev klagerne M og H, der er ægtefæller, erhvervsmæssig virksomhed via et interessentskab. Virksomheden gik i betalingsstandsning i 1994. Interessenterne hæftede for virksomhedens driftskredit hos indklagede, og klagerne havde til sikkerhed for driftskreditten givet indklagede håndpant i en livsforsikring samt et ejerpantebrev på 277.000 kr. i H's ejendom.

Klagerne indgav den 1. november 1994 begæring om gældssanering til skifteretten i Herning. Skifteretten besluttede den 29. s.m. at indlede gældssaneringssag for klagerne.

Klagernes advokat rettede ved skrivelse af 7. februar 1995 henvendelse til indklagede. Af skrivelsen fremgår:

"I forbindelse med indledning af gældssanering for [klagerne] er der lagt op til, at det er en betingelse, at der med Dem kunne opnåes en aftale om, at friværdien i privatboligen beliggende [adresse], opgjort i overensstemmelse med vurderingserklæringen til kr. 248.295,00 overdrages til Dem ved et lån over 15 år således, at der betales et månedligt afdrag på kr. 3.000,00. Baggrunden for Deres særstilling er naturligvis, at De har pant i friværdien i form af ejerpantebrev stort kr. 277.000.

Denne løsningsmodel har [navngiven medarbejder hos indklagede] tidligere erklæret at være særdeles positiv overfor.

Forinden der udarbejdes et endeligt gældssaneringsforslag med dette oplæg skal jeg naturligvis anmode Dem om at meddele mig, hvorvidt De kan acceptere denne løsningsmodel. På denne måde vil De selvfølgelig skulle have opretholdt Deres ejerpantebrev i privat ejendommen.

Vedrørende 1. stk. bil af mrkt. Fiat Croma, vurderet til kr. 40.000, skal jeg oplyse, at det er nødvendigt for [M] at have denne bil for at opfylde forpligtelserne på sit arbejde. Jeg skal anmode Dem om at fremkomme med et oplæg til, hvorvidt De er indstillet på også at låne [M] et beløb til afvikling af bilen."

Ved telefax af 8. februar 1995 svarede indklagede følgende:

"Vi meddeler herved, at banken er indstillet på at låne [klagerne] kr. 288.295,- excl. stempel og låneomkostninger, rentesats omring 13% p.a., månedlig ydelse kr. 3.600,-, løbetid omkring 15 år.

Lånet ydes mod ejerpantebrev stor kr. 277.000,- i privatboligen [adresse] samt løsørepantebrev stor kr. 40.000,- i Fiat Croma, årgang 1987.

Provenuet fra lånet afskrives på bankens engagement med [interessentskabet] i betalingsstandsning.

En forudsætning for lånetilsagnet er naturligvis, at [klagerne] opnår tilsagn fra de øvrige kreditorer om, at nærværende kan accepteres, således at [klagerne] får gældssanering."

Den 20. april 1995 tilbagekaldte klagerne begæringerne om gældssanering, men indgav den 28. april 1995 på ny begæringer om gældssanering til skifteretten. Klagerne kunne hermed opnå, at en forventet restskat for indkomståret 1994 på ca. 200.000 kr. blev omfattet af gældssaneringen.

Betalingsstandsningen var udløbet den 27. april 1995, hvor der på baggrund af realisation af virksomhedens aktiver blev foretaget udlodning i henhold til konkursorden uden dividende til simple kreditorer. Indklagedes tilgodehavende i henhold til driftskreditten udgjorde herefter ca. 1 mio. kr.

Den 24. maj 1995 indledte skifteretten gældssaneringssag for klagerne.

Den 30. maj 1995 udbetalte Told Skat 66.180 kr. i henhold til momsopgørelse til klagernes advokat med forbehold for tilbagesøgning, såfremt klagerne ikke opnåede gældssanering. Beløbet blev udloddet til kreditorerne under betalingsstandsningen.

Den 27. november 1995 blev der afholdt møde mellem klagerne og indklagede.

Klagerne har anført, at indklagede under mødet forsøgte at overtale dem til at gennemføre en frivillig akkord. Konklusionen på mødet blev, at de skulle kontakte deres advokat og revisor med henblik på at undersøge denne mulighed. Der var imidlertid ikke tilstrækkelige midler til at tilbyde en ordning, der kunne forventes accepteret af kreditorerne; eneste mulighed for en kreditorordning var således gældssanering. Dette skyldtes bl.a., at et beløb på ca. 12.893 kr. i overskydende skat til H ved en frivillig akkord ville blive modregnet i restskat, at beløbet på 66.180 kr. med fradrag af en udbetaling på 30.970 kr. under betalingsstandsningen skulle returneres til Told Skat, såfremt klagerne ikke fik gældssanering, at klagernes aktiver i form af pensioner og forsikringer med en kontantværdi på 125.044 kr. kun kunne kræves inddraget under en gældssanering, og at der ved gennemførelsen af en frivillig akkord måtte påregnes yderligere omkostninger til revisor og advokat.

Indklagede har anført, at der under mødet blev fastlagt en afviklingsordning af det sikrede engagement. Under henvisning til sagsforløbet for en tidligere medinteressents gældssanering gav klagerne udtryk for, at de var klar over, at gennemførelse af deres gældssaneringssag på lignende vilkår ville blive vanskelig. Konklusionen på mødet blev, at klagerne ville tilbagekalde begæringerne om gældssanering. Klagernes ejendom skulle vurderes med henblik på salg, idet der var enighed om, at der var stor sandsynlighed for, at der kunne opnås et yderligere provenu herved, når gælden til panthavere var dækket. Salgsprovenuet skulle tillige med en opsparing på en livsforsikring på ca. 125.000 kr. og et provenu fra salg af anparter på ca. 75.000 kr. indgå i en frivillig akkord sammen med en eventuel restfinansiering fra en anden bank. Indklagede forventede således efter mødet at modtage et akkordforslag.

Den 2. januar 1996 underskrev klagerne et gældsbrev til indklagede på 317.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.690 kr. Låneprovenuet blev krediteret driftskreditten, hvis saldo herefter var 706.424,42 kr. (negativ).

Den 4. januar 1996 underskrev klagerne og skifterettens medhjælper forslag til gældssanering for klagerne. Ifølge forslaget skulle den af klagerne før 24. maj 1995 stiftede gæld på i alt ca. 4.850.000 kr. nedsættes til 6,97793 %. Som aktiver, der indgik i gældssaneringen, var anført forsikrings/pensionsordninger til en værdi af 125.044 kr., et provenu på 74.000 kr. ved salg af anparter og overskydende skat på 12.893 kr. Det var endvidere anført, at H udførte en del af sit arbejde fra bopælen, og at hun månedligt modtog 3.000 kr. for leje af lokaler. Under opgørelsen af klagernes månedlige udgifter var bl.a. medtaget en månedlig ydelse på 3.000 kr. vedrørende et lån på 277.000 kr., svarende til indklagedes pant i ejendommen. Klagernes boligudgift i øvrigt blev opgjort til 6.933,25 kr. samt forbrugsafgifter på 2.040 kr. Klagerne havde 2 hjemmeboende børn. I kreditorlisten var Told Skats tilgodehavende opgjort til 184.846,37 kr. og indklagedes tilgodehavende opgjort til 734.178,42 kr.

Ved gældssaneringsforslagets fremlæggelse i skifteretten den 10. april 1996 gav indklagede - som den eneste kreditor - møde og protesterede mod, at der blev meddelt klagerne gældssanering, med henvisning til, at klagernes bolig var for stor og belastede budgettet med for store månedlige beløb. Af retsbogsudskriften fremgår, at klagerne ikke ville afvise, at ejendommen ved et salg kunne indbringe et vist provenu. Sagen blev udsat på klagernes overvejelser.

Med henvisning til bl.a. indklagedes skrivelse af 8. februar 1995 forsøgte klagernes advokat forgæves at formå indklagede til at frafalde indsigelsen mod gældssaneringsforslaget.

Ved skifterettens kendelse af 18. juli 1996 blev klagerne nægtet gældssanering. Af kendelsen fremgår:

"Under henvisning til oplysningerne om familiens bolig findes den at belaste familiens økonomi med så stort et beløb, så en gældssanering allerede af den grund er udelukket. At [H] får en del af sin løn udbetalt som huslejetilskud, da hun udøver sit arbejde på familiens bolig, kan ikke føre til et andet resultat."

Ved klageskema af 19. juli 1996 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet, idet de nedlagde påstand om, at indklagede tilpligtedes at tilbagekalde sin protest mod gældssaneringen og acceptere det fremsatte gældssaneringsforslag.

Den 31. juli 1996 udskrev klagernes advokat en faktura på 6.725 kr. for assistance i forbindelse med mellemværendet med indklagede inkl. klagegebyret til Ankenævnet på 100 kr.

Den 1. august 1996 kærede klagerne skifterettens kendelse til Vestre Landsret. I kæreskriftet henvistes bl.a. til, at indklagede havde godkendt boligudgiftens størrelse i forbindelse med oprettelsen af det ny lån svarende til ejerpantebrevets hovedstol. Landsretten stadfæstede ved kendelse af 28. august 1996 skifterettens kendelse "af de grunde, der er anført af skifteretten, og idet det af kærende anførte ikke kan føre til et andet resultat."

På baggrund af afslaget på gældssanering returneredes den 9. september 1996 35.210 kr til Told Skat.

Ved skrivelse af 16. september 1996 opgjorde klagernes revisor M's restskat for 1994 til 189.210 kr.

Ved skrivelse af 25. september 1996 til Ankenævnet har klagerne nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 243.828 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 26. september 1996 til betaling sker.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har opgjort kravet således:

Klagerne har anført, at indklagede ved skrivelsen af 8. februar 1995 bekræftede, at deres oplæg til gældssanering, som beskrevet i skrivelsen af 7. februar 1995 kunne accepteres. Gældssaneringsforslaget blev udarbejdet i tillid hertil, ligesom de lod den tidligere anmeldte betalingsstandsning udløbe. Det blev forudsat, at fristdagen kunne fastholdes ved en efterfølgende gældssanering. Tilbagekaldelsen og genfremsættelsen af begæringerne om gældssanering i april 1995 skete i henhold til aftale med skifteretten. Det bestrides, at konklusionen på mødet den 27. november 1995 var, at gældssaneringssagen skulle tilbagekaldes. De er uforstående overfor, at indklagede i skifteretten protesterede mod gældssaneringsforslaget, som forud for mødet var accepteret af såvel indklagede som de øvrige kreditorer. Indklagedes protest var årsag til, at de blev nægtet gældssanering. De led herved et tab på det i påstanden opgjorte beløb.

Indklagede har anført, at den pantesikrede gæld ikke blev afviklet under betalingsstandsningen. Primo 1995 blev tvangsrealisation af pantesikkerhederne drøftet. Ved skrivelsen af 8. februar 1995 erklærede man sig indforstået med, at den pantesikrede del af gælden i stedet kunne forrentes og afvikles. Gælden ville herved blive opdelt i en sikret og usikret del. Af den sikrede del kunne der herefter maskinelt beregnes renter, som ville blive indberettet til skattemyndighederne. Da der på trods af drøftelserne ikke blev afviklet på den sikrede del af gælden, blev klagerne indkaldt til et møde, som fandt sted den 27. november 1995. Klagerne underskrev herefter gældsbrevet vedrørende den sikrede gæld. Det fastholdes, at konklusionen på mødet blev, at klagerne skulle fremkomme med et forslag til frivillig akkord. Ved det fremsatte gældssaneringsforslag blev kreditorerne ikke tilstrækkeligt tilgodeset, idet boligudgiften var for stor, og idet friværdien i ejendommen skulle komme kreditorerne til gode. Indklagede var derfor berettiget til at gøre indsigelse. Skifteretten har alene kompetencen til at afsige kendelse om gældssanering. Klagerne har i øvrigt ikke dokumenteret et tab.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indklagedes skrivelse af 8. februar 1995 ikke kan forstås således, at indklagede på forhånd fraskrev sig adgangen til at gøre indsigelse mod vilkårene for en eventuel gældssanering for klagerne, herunder som sket med henvisning bl.a. til, at der havde vist sig antagelig at være en ikke uvæsentlig friværdi i ejendommen efter dækning af alle panterettigheder, herunder indklagedes ejerpantebrev på 277.000 kr., og at denne friværdi burde komme kreditorerne til gode. Hertil kommer, at der ikke er grundlag for at antage, at skifterettens og landsrettens kendelser om nægtelse af gældssanering alene var en følge af indklagedes indsigelse.

Som følge heraf