Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om rettidig meddelelse.

Sagsnummer: 445/2003
Dato: 06-04-2004
Ankenævn: Peter Blok, Per Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst: Spørgsmål om rettidig meddelelse.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne sag drejer sig om, hvorvidt klageren har anmeldt tyveri af sit VISA/Dankort for sent, og i hvilket omfang han hæfter for misbrug af kortet.

Sagens omstændigheder.

Søndag den 19. oktober 2003 kl. 13.51 spærrede klageren sit VISA/Dankort, der er tilknyttet klagerens konto hos indklagede, ved telefonisk henvendelse til indklagedes Spærreservice.

Den 20. oktober 2003 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagedes Vejen afdeling for at få bekræftet, at VISA-Dankortet var blevet spærret.

Den 22. oktober 2003 gjorde klageren indsigelse imod otte hævetransaktioner på i alt 6.252,40 kr., der var blevet foretaget med VISA/Dankortet den 19. oktober 2003 i tidsrummet kl. 8.50 - 10.26. Transaktionerne var følgende:

Kl. 08.50

kr.

400,00

(fremmed pengeautomat)

Kl. 08.52

kr.

200,00

(fremmed pengeautomat)

Kl. 08.59

kr.

273,90

(køb på tankstation)

Kl. 09.12

kr.

1.001,75

(køb på tankstation)

Kl. 09.22

kr.

300,00

(køb på tankstation)

Kl. 09.32

kr.

775,00

(køb på tankstation)

Kl. 09.43

kr.

1.001,75

(køb på tankstation)

Kl. 10.26

kr.

2.300,00

(dankortkøb)

Pinkoden til VISA/Dankortet var blevet anvendt ved samtlige hævninger.

Kortet var senest blevet benyttet af klageren ved en transaktion torsdag den 16. oktober 2003 kl. 20.17.

Klageren oplyste, at han den 19. oktober 2003 kl. ca. 3.30 havde konstateret, at hans pung med VISA/Dankortet var stjålet på en cafe i Vejen. Han havde straks herefter ved gentagne telefonopkald forsøgt at spærre kortet via indklagedes Spærreservice. Forsøgene var forgæves, idet opkaldene ikke blev besvaret.

Indklagede meddelte klageren, at han som følge af for sen spærring af kortet hæftede for hele misbruget på 6.252,40 kr., jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1.

Af indklagedes regler for Dankort og VISA/Dankort fremgår bl.a.:

"2.8

Din pligt til at få kortet spærret

Du skal kontakte [indklagede] snarest muligt, hvis:

-

du mister kortet, eller

-

en anden før kendskab til din PIN-kode, eller

-

du går mistanke om, at kortet er blevet kopieret, eller

-

du på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.

Uden for [indklagedes] åbningstid skal du give besked til [indklagedes] Spærreservice på +45 33 33 22 49 eller PBS på +45 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt."

Parternes påstande.

Den 5. december 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at han alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hans opkald til indklagedes Spærreservice om natten den 19. oktober 2003 ikke blev besvaret, og at dette var årsagen til, at spærringen ikke blev gennemført tidligere end sket.

Han har ved en tidligere lejlighed oplevet, at Spærreservice ikke kunne ringes op om natten. I det pågældende tilfælde skete der imidlertid ikke noget misbrug af kortet.

Det er urimeligt, hvis han på grund af indklagedes manglende bevarelse af hans opkald skal hæfte for mere end selvrisikoen.

Indklagede har anført, at klageren kunne og burde have foranlediget kortet spærret hurtigere end sket med henblik på at begrænse tabet. Klageren hæfter derfor for misbruget på 6.252,40 kr., jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, således som denne bestemmelse fortolkes af Ankenævnet, jf. nævnets kendelse nr. 51/2001.

Der har ikke været konstateret uregelmæssigheder i Spærreservice den 19. oktober 2003. Der er ikke modtaget klager fra andre kunder om manglende svar, og 26 andre kunder har spærret kort via Spærreservice i tidsrummet kl. 3.00 - 5.00 den 19. oktober 2003. Spærreservice er indrettet således, at ethvert opkald besvares. Det forekommer derfor ikke sandsynligt, at Spærreservice ikke besvarede klagerens opkald om natten den 19. oktober 2003 og først svarede over ti timer senere.

Skulle det have været tilfældet, at Spærreservice ikke havde svaret, kunne klageren have foranlediget kortet spærret via PBS.

Det forekommer usandsynligt, at der er tale om afluring af pinkoden, idet misbrugeren i så tilfælde først skulle have stjålet kortet tre dage efter at have afluret pinkoden.

I øvrigt er der tale om et atypisk misbrugsforløb, idet kortet først er misbrugt mere end fem timer efter kortets bortkomst.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren konstaterede den 19. oktober 2003 ca. kl. 03.30, at hans VISA/Dankort var blevet stjålet. Efter de foreliggende oplysninger, herunder om antallet af kort, som på samme tid er blevet spærret for andre kunder, finder Ankenævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren i timerne herefter har været afskåret fra at få forbindelse med indklagedes Spærreservice. Hertil kommer, at klageren også kunne have rettet henvendelse til PBS. Ankenævnet finder derfor, at klageren kunne og burde have foranlediget kortet spærret inden kl. 8.50, hvor den første misbrugshævning fandt sted. Ankenævnet finder herefter, at klageren hæfter for hele misbruget, der ikke overstiger 8.000 kr., jf. lov om visse betalingsmidler § 11, st. 3, nr. 1, således som denne bestemmelse er fortolket i Ankenævnets praksis, jf. Ankenævnets kendelse af 3. juli 2001 i sag nr. 51/2001.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.