Spørgsmål om bankens rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest - hvor et provenu fra et realkreditlån blev investeret i investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande, Akkumulerende - var mangelfuld
| Sagsnummer: | 634/2010 |
| Dato: | 12-09-2012 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Maria Hyldahl |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bankens rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest - hvor et provenu fra et realkreditlån blev investeret i investeringsforeningsbeviser i BankInvest Højrentelande, Akkumulerende - var mangelfuld |
| Indklagede: | Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning mod Roskilde Bank (nu: Finansiel Stabilitet) i forbindelse med en aftale om Aktiv BoligInvest - hvorved han optog et realkreditlån og investerede provenuet herfra i investeringsforeningsbeviser i
afdelingen BankInvest Højrentelande, Akkumulerende.
Klageren ejede i 2007 en landbrugsejendom, der da var belånt med et 4 % fastforrentet realkreditlån på ca. 4 mio. kr. i realkreditinstituttet: R.
I 2007 blev klageren kunde i Roskilde Bank.
Banken har under sagens forberedelse fremlagt et "Notat [af 4. maj 2010] til brug for Pengeinstitutankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest" - der var et investeringskoncept.
Af bankens forretningsgang vedrørende konceptet - der er fremlagt i andre sager for Ankenævnet (herunder f.eks. sag nr. 379/2011) - fremgår:
"…
Aktiv BoligInvest er både investering af friværdi fra vores kunders faste ejendomme og investering af "sparede afdrag" i forbindelse med optagelse af afdragsfrie lån i fast ejendom.
Friværdien frigøres med afdragsfrie lån i … [realkreditinstitutterne: "R1"/"R2"], og friværdien og/eller de "sparede afdrag" investeres i BankInvest Højrentelande, BankInvest Højrentelande Akk. (hvis virksomhedsskatteordningen), Aktiv Pensionspleje eller Aktiv Formuepleje.
…"
Af banken såkaldte "støtteark", der er fremlagt i andre sager for Ankenævnet (herunder f.eks. sag nr. 863/2010) og typisk udleveret til bankens kunder i forbindelse med Aktiv BoligInvest fremgår:
"…
Har du friværdi i fast ejendom, kan det sammenlignes med at have penge i banken der bare venter på et blive hævet.
Problemet er bare at du ikke får renter af friværdien hvis du ikke gør noget aktivt.
For at få pengene til at yngle, kan du tage et lån i ejendommen, for eksempel et … [realkreditlån i R1], og investere beløbet i BankInvest højrentelande.
Dermed skaber du en forrentning af friværdien, nemlig forskellen på lånerenten og afkastet fra BankInvest Højrentelande.
…
Vælger du er realkreditlån med fast rente, er risikoen yderst begrænset, men gevinstmuligheden også mindre.
Vælger du lån med variabel rente, får du bedre afkastmuligheder men også en forøget risiko fordi renten på lånet kan stige. I ekstreme tilfælde kan lånerenten være højere end udbyttet. I så fald skal du kunne afholde den ekstra renteudgift af egen lomme.
Aktiv Boliginvest er derfor til dig der har en sund økonomi og økonomisk råderum.
…
Investeringshorisonten bør være minimum 7 – 10 år.
Kurserne på Højrenteobligationer svinger relativt meget – men det er også årsagen til den gode rente. Med en lang investeringshorisont har kortsigtede kursudsving mindre betydning.
…"
I sagen er fremlagt side 2 af en "Aftale om Aktiv BoligInvest" dateret 31. maj 2007. Heraf fremgår, at "Du er bekendt med at al investering er forbundet med mulighed for både gevinst og tab. Du er også gjort bekendt med at investeringen baseres på en lang investeringshorisont".
I juni 2007 belånte klageren gennem banken ejendommen yderligere med et 4 % fastforrentet afdragsfrit realkreditlån på 5,9 mio. kr. i realkreditinstituttet: R2.
Den 15. juni 2007 investerede klageren 4.949.973,83 kr. (inkl. kurtage på 4.945,03 kr.) af låneprovenuet i 43.684 stk. "BankInvestII,Højrentelande, Akk" investeringsforeningsbeviser til kurs 113,2. Banken har oplyst, at den resterende del af provenuet blev overført til en højrentekonto.
Af en fremlagt investeringsprofil af 12. februar 2008 for klageren fremgår, at han har kendskab til simple og nogle komplekse investeringsprodukter, at hans investeringshorisont er 10 år for frie midler og 25 år for pensionsmidler samt at hans risikovillighed er "mellem".
Den 26. marts 2008 solgte klageren 641 stk. af sine investeringsforeningsbeviser til kurs 109,9 for 70.270,90 kr. (efter fradrag af 175 kr. i kurtage).
Den 16. maj 2008 solgte klageren yderligere 6.000 stk. af sine beviser til kurs 111 for 665.334 kr. (efter fradrag af 666 kr. i kurtage).
Den 23. maj 2008 solgte klageren 900 stk. af sine beviser til kurs 111 for 99.725 kr. (efter fradrag af 175 kr. i kurtage).
Den 26. maj 2008 solgte klageren sine resterende 36.143 stk. beviser til kurs 111 for 4.007.861,13 kr. (efter fradrag af 4.011,87 kr. i kurtage).
Klageren opnåede ved salgene således et samlet provenu på 4.843.191,03 kr.
Den 30. maj 2008 indfriede klageren sit realkreditlån på 5,9 mio. kr. ved køb af obligationer til ca. kurs 85.
I juni 2008 optog klageren et fastforrentet 6 % realkreditlån på 355.000 kr. i R2.
I november 2009 skrev klageren en klage til Roskilde Bank vedrørende sin investering og anmodede om erstatning.
I foråret 2010 indfriede klageren sit 6 % realkreditlån og optog et rentetilpasningslån i et andet realkreditinstitut.
Ved brev af 18. oktober 2010 afviste banken at imødekomme klagerens anmodning om erstatning.
Ved mail af 17. november 2010 kommenterede klageren bankens afgørelse.
Parternes påstande
Den 22. november 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) skal godtgøre samtlige udgifter i forbindelse med investeringen.
Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at bankens rådgiver havde undersøgt, om han havde friværdi i sin ejendom. Rådgiveren foreslog gentagne gange, at han skulle belåne ejendommen og investere i "Aktiv BoligInvest", da det var en god forretning.
På baggrund af rådgiverens gentagne henvendelser og opfordringer belånte han sin ejendom og foretog investeringen.
På daværende tidspunkt var hans økonomiske forhold i orden på grund af arv og opsparede midler.
Han kunne med disse midler servicere lånet på 5,9 mio. kr.
Dette blev gjort for ikke at nedbringe værdien af beviserne, da den indre værdi ellers ville blive mindre og dermed slet ikke kunne forrente lånet på sigt, som rådgiveren havde givet udsagn for.
Han solgte beviserne, fordi de ikke kunne servicere belåningen, som rådgiveren sagde ved salgsmøderne og kurserne raslede ned.
Derfor var han bange for, at papirerne slet ikke ville kunne servicere lånet i R2. Og at han måske dermed selv skulle gøre dette.
Banken ydede ham forkert rådgivning i forbindelse med investeringen.
Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har bl.a. anført, at Roskilde Banks interne forretningsgange har været i overensstemmelse med de gældende regler om god skik.
Medmindre der i den konkrete sag fremkommer oplysninger, der kan understøtte, at Roskilde Banks interne forretningsgange ikke har været fulgt, må Pengeinstitutankenævnet i overensstemmelse med sædvanlige bevisregler lægge til grund, at de interne regler har været overholdt.
Beskrivelsen af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investering forbundne risici i støttearket som sammen med faktaarket om BankInvest Højrentelande har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af bankens rådgivere, indeholder udelukkende korrekte og relevante oplysninger, der fremtræder i et lettilgængeligt sprog underbygget med illustrationer.
De risici, der er forbundet med optagelse af variable realkreditlån, kortvarige kursudsving i BankInvest Højrentelande og misligholdelse af obligationsudstederens forpligtelser er beskrevet loyalt og fyldestgørende i støttearket.
Investorerne i den indgåede aftale om Aktiv BoligInvest blev positivt gjort bekendt med, at investeringen – som det er tilfældet med enhver anden investering – indebar en risiko for tab, og at den foretagne investering var baseret på en lang investeringshorisont.
De investorer, der har klaget over rådgivningen i forbindelse med investeringen i BankInvest Højrentelande, må selv bære risikoen for eventuelle tab, der lides ved realisation af investeringsbeviserne, idet Roskilde Bank ikke i forbindelse med rådgivningen har ydet nogen garantier vedrørende indfrielseskurser.
Uanset om den rådgivning investorerne har modtaget måtte være ansvarspådragende, kan et eventuelt tab ikke opgøres, før den angivne tidshorisont for investeringen er udløbet, idet det vil være særdeles urimeligt, såfremt et hvilket som helt negativt kursudsving, der ligger forud for udløbet af den tidshorisont, investoren selv har angivet, risikerer at medføre, at investor kan hæve købet og kræve sit tab erstattet.
De investorer, der har realiseret investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med tab til følge, inden udløbet af den tidshorisont, de selv måtte have oplyst, må ud fra almindelige tabsbegrænsningsprincipper selv bære eventuelle tab, der følger af, at investeringsbeviserne er realiseret forud for udløbet af den angivne tidshorisont, hvis kursen på beviset efterfølgende er steget i perioden frem til udløbet af den afgivne tidshorisont for investeringen.
Faktaarket om BankInvest Højrentelande, som sammen med støttearket vedrørende Aktiv BoligInvest har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af bankens rådgivere, indeholder en afbalanceret beskrivelse af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investering forbundne risici.
BankInvest Højrentelande og Aktiv BoligInvest var frem til finanskrisen attraktive investeringer med et godt afkast. De store kursfald, der har været i BankInvests Højrentelande, har således alene manifesteret sig under finanskrisen, som hverken Roskilde Bank eller BankInvest burde have været i stand til at forudse.
Som følge heraf har der heller ikke været anledning til at beskrive den risiko ved investeringen, der var forbundet med en global kreditkrise, nærmere end sket i faktaarket, støttearket og i forbindelse med den individuelle rådgivning.
På baggrund af de historiske standardafvigelser i BankInvest Højrentelande, var BankInvests klassificering af den med investering i afdelingen forbundne risiko som lav isoleret set korrekt ved emission af andele i afdelingen i perioden fra år 2004 til efter finanskrisens indtræden i år 2008-2009.
BankInvest Højrentelande har ikke - som det er anført i Pengeinstitutankenævnets kendelse 491/2008 - været mere kursfølsom end lignende højrenteafdelinger hos andre udbydere på grund af den garanterede årlige minimumsudlodning.
Der skal i de tab, som investorerne påstår at have lidt, under alle omstændigheder fratrækkes de udbytter, som investorerne løbende har fået udbetalt.
Det skal særligt fremhæves:
- at det må lægges til grund, at klageren er blevet oplyst om, at investeringshorisonten ved Aktiv BoligInvest var på minimum 7-10 år, ligesom han er blevet oplyst om, at han måtte forvente, at hvis arrangementet blev opsagt før denne tidshorisont, kunne der blive tale om et tab på arrangementet, jf. aftalen om Aktiv BoligInvest,
- at der i klagerens investeringsprofil er angivet en tidshorisont på 10 år (set i forhold til investeringens foretagelse ca. 8 måneder før investeringsprofilens udarbejdelse) vedrørende de frie midler, hvilket understøtter, at klageren var bekendt med og lagde til grund, at der var en investeringshorisont på minimum 7-10 år,
- at klageren selv må bære risikoen for tab, der er lidt ved realisation af investeringsbeviserne, idet banken ikke i forbindelse med rådgivningen har ydet nogen garantier vedrørende indfrielseskurser, og
- at klageren, der realiserede investeringsbeviserne allerede mindre end 1 år efter investeringens foretagelse og dermed betydeligt tidligere end investeringshorisonten på minimum 7-10 år, ud fra almindelige tabsbegrænsningsprincipper selv må bære tabet, og
- at klageren set i forhold til et kursniveau på ca. 125 pr. december 2010, som altså kun er ca. 3 ½ år efter investeringens foretagelse, ikke har lidt et tab, idet købskursen var 113,20.
I tillæg hertil gøres det gældende:
- at det må lægges til grund, at klageren havde en middel risikovillighed,
- at det forhold, at investeringsprofilen er udarbejdet ca. 8 måneder efter investeringens foretagelse ikke kan føre til, at investeringsprofilen ikke er relevant i forhold til den foretagne investering, og at det må formodes, at klageren på investeringstidspunktet havde en middel risikovillighed, idet der ikke foreligger oplyst omstændigheder, der skulle have haft begrundet en ændring af risikovilligheden, og
- at klagerens investering i Aktiv BoligInvest ikke var i strid med investeringsprofilen, idet risikoen ved investering i Aktiv BoligInvest vel har været højere end ved den "rene" investering i BankInvest Højrentelande, men at risikoen henset til de yderligere tiltag, der blev gjort i Aktiv BoligInvest for at eliminere risikoen ved investeringen, medførte, at Aktiv BoligInvest ikke efter de dagældende forhold kan siges at have været forbundet med en risiko, der var højere end lav, sammenholdt med, at klageren investerede i BankInvest Højrentelande, Akkumulerende, som må anses for at have en (endnu) lavere risiko end BankInvest Højrentelande.
Da klageren ikke erhvervede BankInvest Højrentelande med en årlig minimumsudlodning, er der efter bankens opfattelse ikke tale om en sædvanlig investering i Aktiv BoligInvest.
Endvidere gøres det gældende, at klageren må antages at have haft en så god økonomi, at han var i stand til at servicere ydelserne på realkreditlånet til R2 uden at være afhængig af at modtage udbytte fra de erhvervede investeringsbeviser. Af investeringsprofilen fra februar 2008 fremgår, at hans nettoformue var på mellem 2-5 mio. kr. Herudover kan der lægges vægt på, at klageren driver selvstændig erhvervsvirksomhed.
Samlet gør banken gældende, at på baggrund af de foreliggende oplysninger om klagerens risikoprofil, som viste mellem risiko, og om de foreliggende oplysninger om hans økonomiske forhold burde det ikke have medført, at banken skulle have frarådet ham at foretage den pågældende investering under henvisning til den forbundne risiko. Banken finder således, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens investering.
I Ankenævnets afgørelser om Aktiv BoligInvest herunder f.eks. sag nr. 517/2009 fremgår: "… Endvidere er de sikkerheder, der ligger bag investeringsbeviset, konjunkturfølsomme, hvilket sammenholdt med bestemmelsen om udbyttebetaling medfører betydelig kursusikkerhed ved investeringsbeviset."
I afdelingen BankInvest Højrentelande, Akkumulerende, udloddes der ikke udbytte, idet afdelingen løbende akkumulerer afkastet og dermed ændrer den indre værdi. Dette indebærer, at det lige fremhævede afsnit fra Ankenævnets præmisser ikke kan lægges til grund i nærværende sag for så vidt angår vurderingen af, hvilken risiko der er forbundet med investering i BankInvest Højrentelande, Akkumulerende.
Efter bankens vurdering må risikoen ved investering i BankInvest Højrentelande, Akkumulerende, antages at have været lavere end ved investering i BankInvest Højrentelande – der på dette tidspunkt var risikoklassificeret som lav, hvilket var korrekt, jf. bl.a. afgørelse nr. 1/2008 fra Ankenævnet for Investeringsforeninger.
Af den fremlagte graf for kursudviklingen på BankInvest Højrentelande, Akkumulerende beviser fremgår, at kursen pr. maj 2011 er ca. 130, hvilket indebærer, at kursværdien ville have været ca. 5.680.000 kr., hvis klageren havde valgt at beholde investeringsbeviserne. Da investeringsbeviserne blev erhvervet for ca. 4.945.000 kr. (til kurs 113,20), ville der således ikke være et tab på købet af investeringsbeviserne, hvis klageren stadig havde været i besiddelse af beviserne.
Ankenævnets bemærkninger
Det fremgår af bankens forretningsgang vedrørende konceptet "Aktiv BoligInvest" blandt andet, at friværdien i kundens ejendom kan investeres i "BankInvest Højrentelande Akk. (hvis virksomhedsskatteordning)".
Klageren optog et realkreditlån på 5,9 mio. kr. i juni 2007 i sin landbrugsejendom og investerede de 4,9 mio. kr. i nævnte investeringsbeviser i juni 2007.
Ankenævnet lægger til grund, at dispositionerne blev foretaget efter "Aktiv BoligInvest" konceptet. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvilken rådgivning klageren modtog i forbindelse hermed. Ankenævnet lægger i lighed med, hvad der har været udfaldet for andre sager vedrørende "Aktiv BoligInvest" til grund, at dispositionerne blev foretaget på grundlag af støttearket.
Ankenævnet bemærker, at støttearket ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om de risici, der er forbundet med at indtræde i en aftale om Aktiv Boliginvest. Der er således navnlig ikke i tilstrækkelig grad redegjort for, at realisation af investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, når den af investorerne angivne tidshorisont er udløbet, eventuelt ikke vil kunne ske til en kurs, der sætter investorerne i stand til at indfri realkreditlånet. (Roskilde Bank har under sagens behandling anerkendt, at denne risiko burde have været omtalt i støttearket eller under den individuelle rådgivning om Aktiv BoligInvest.)
Ovennævnte risiko er i særlig grad aktuel ved aftalen om Aktiv Boliginvest - uanset om det investerede beløb fremkommer ved realkreditlån eller banklån - idet hele beløbet er investeret i ét investeringsbevis, nemlig BankInvest Højrentelande, der på grund af de sikkerheder, der ligger bag investeringsbeviset, er konjunkturfølsomme, hvilket medfører betydelig kursusikkerhed ved beviset.
Da støttearket således ikke gav investorerne en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de risici, der er knyttet til produktet "Aktiv Boliginvest", finder Ankenævnet, at det må påhvile Roskilde Bank at godtgøre, at klagerne forud for indgåelse af aftalen om Aktiv Boliginvest har modtaget fyldestgørende rådgivning om risikoen ved produktet.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken forinden klagernes indgåelse af aftale om Aktiv Boliginvest har rådgivet dem fyldestgørende om risici forbundet hermed.
På den anførte baggrund finder Ankenævnet, at Roskilde Bank begik en ansvarspådragende fejl ved rådgivning om det lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande.
Henset til den manglende rådgivning af klageren, er det uden betydning for opgørelse af hans tab, at han valgte at sælge investeringsbeviserne før udløbet af investeringshorisonten.
Ankenævnets afgørelse
Såfremt klageren inden otte uger efter afsigelsen af denne afgørelse anmoder herom, skal Roskilde Bank (nu: Finansiel Stabilitet) herefter inden 30 dage mod hans tilbagelevering af 43.684 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande Akk. stille klageren, som om han ikke havde investeret i BankInvest Højrentelande Akk. herunder således, at der ved opgørelsen af klagerens krav tages hensyn til de gevinster, som han har oppebåret, samt de relevante renter, stiftelsesomkostninger og lignende han har betalt på realkreditlånet.
Klageren får klagegebyret tilbage.