Afgørelse

Indsigelse mod indfrielse af tre private lån med midler fra en konto tilhørende et selskab ejet af klageren.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod sparekassens indfrielse af klagerens tre realkreditlån med midler fra en konto tilhørende et selskab ejet af klageren. Da der var tale om et ulovligt kapitalejerlån blev klageren beskattet og forrentet af lånet.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Sparekassen Sjælland, hvor klageren har en privat konto -239. Holdingselskabet H, som klageren ejer og er direktør i, er også kunde hos sparekassen. H har konto -848 i sparekassen.

I begyndelsen af januar 2014 ønskede klageren at indfri tre private realkreditlån optaget hos et realkreditinstitut, R, og kontaktede efter det oplyste sparekassen herom.

Der er ikke mellem parterne enighed om, hvad klageren og bankens rådgiver, R1, aftalte omkring indfrielsen af de tre realkreditlån.

Sparekassen har oplyst, at klageren var utilfreds med bidragssatserne på de tre realkreditlån og utilfreds med indlånsrenten på H’s konto -848. Klageren bad derfor sparekassen om at indfri de tre realkreditlån med midler fra H’s konto -848. Sparekassen har oplyst, at klageren fik besked om, at indfrielse af privat gæld med H’s midler ville have skattemæssige konsekvenser for klageren. Klageren ville afklare dette forhold med sin revisor. Forholdet havde også været drøftet tidligere.

Klageren har oplyst, at han bad R1 om at indfri de tre realkreditlån med midler fra konto -239, der på tidspunktet for indfrielsen af de tre realkreditlån var positiv med ca. 1,3 mio. kr. Kontoen havde endvidere en uudnyttet kreditfacilitet på 1 mio. kr.

Den 24. januar 2014 opsagde klageren de tre realkreditlån.

Den 31. marts 2014 blev realkreditlånene indfriet af sparekassen via H’s konto -848, der på daværende tidspunkt havde et indestående på ca. 5 mio. kr.

Umiddelbart efter indfrielsen sendte sparekassen via sparekassens såkaldte eArkiv kontoudtog vedrørende konto -848 til H. Det fremgik heraf, at der den 31. marts 2014 var indfriet tre realkreditlån i R på samlet 1.510.467,24 kr.

Den 2. april 2014 sendte sparekassen efter det oplyste via eArkiv kontoudtog vedrørende konto -239 til klageren.

Der blev ligeledes via eArkiv den 8. april 2014 sendt en gebyrkvittering til H, hvor det fremgik, at sparekassen havde beregnet sig et ekspeditionsgebyr på 850 kr. for at bistå klageren med at indfri de tre realkreditlån

Sparekassens almindelige betingelser for forbrugere samt erhvervsdrivende er fremlagt under sagen. Af de almindelige betingelser for forbrugere fremgår bl.a. følgende:

”…

Elektronisk kommunikation

Når du er kunde i Sparekassen Sjælland, vil du som udgangspunkt modtage alle meddelelser, aftaler, vilkår og ændringer heri fra os elektronisk, uanset om der i aftaler og vilkår mv. anvendes udtryk som skriftligt brev mv. Alle kunder i sparekassen skal derfor have adgang til at kommunikere elektronisk med sparekassen.

…

Hvis du ønsker meddelelser, aftaler, vilkår m.v. fra sparekassen tilsendt på papir, skal du aftale dette med sparekassen.

…”

Af de almindelige betingelser for erhvervsdrivende fremgår bl.a. følgende:

”…

5. Elektronisk kommunikation

Hvis du har Netbank Erhverv og dermed adgang til eArkiv, modtager du som udgangspunkt meddelelser fra sparekassen, herunder kontoudskrifter, aftaler, vilkår og ændringer heri i eArkiv. Du skal derfor holde øje med, om der er nyt i dit eArkiv.

…

14. kontrol af kontoudskrifter

Du er forpligtet til at gennemgå dine kontoudskrifter straks ved modtagelsen. Er der posteringer, som du ikke kan vedkende dig, skal du snarest muligt kontakte sparekassen.

…”

Klageren har under sagen oplyst, at han hverken tjekkede e-boks eller sparekassens eArkiv.

Den 15. april 2015 sendte klageren efter det oplyste en mail til sparekassen, hvor han oplyste, at de tre realkreditlån skulle have været indfriet med midler fra konto -239 og ikke fra H’s konto -848. Klageren og R1 drøftede den 16. april 2015 indholdet af mailen.

Den 22. juli 2015 gjorde klagerens revisor på vegne af klageren et erstatningskrav på 368.728 kr. gældende over for sparekassen. Erstatningskravet vedrørte klagerens tab i forbindelse med det ulovlige kapitalejerlån. Kravet bestod af ikke fradragsberettigede renter på 117.764 kr. og en såkaldt ”Overskat” på 250.964 kr. Af brevet fremgik også, at H ikke løbende bogførte sine transaktioner, hvorfor H’s indfrielse af klagerens tre realkreditlån først blev opdaget i forbindelse med den årlige revision af H.

Sparekassen afviste den 14. august 2015 klagerens erstatningskrav.

Under sagen er der fremlagt et brev af 15. januar 2016 fra Erhvervsstyrelsen til H. Af brevet fremgår bl.a., at Erhvervsstyrelsen har registreret, at det ulovlige kapitalejerlån er tilbagebetalt, og at sagen er oversendt til den relevante politikreds med henblik på en vurdering af en mulig tiltalerejsning mod H’s ledelse for overtrædelse af selskabsloven.

Parternes påstande

Den 27. november 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal betale erstatning.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen er ansvarlig for følgerne af det ulovlige kapitalejerlån, idet han havde aftalt med sparekassen, at de tre realkreditlån skulle indfries med private midler via konto -239, hvor der var tilstrækkelige midler til indfrielserne.

Sparekassen vidste eller burde vide, at det ikke var tilladt, at indfri hans private gæld med H’s midler, og at dette medførte et ulovligt kapitalejerlån, der ikke efterfølgende kunne repareres. En mundtlig aftale om indfrielse af hans private gæld med H’s midler har således formodningen i mod sig. En sådan aftale må som et minimum kræve et klart skriftligt grundlag.

Han blev ikke på skrift gjort opmærksom på hverken selskabs- eller skatteretlige konsekvenser ved at indfri privatgæld med H’s midler.

Han var i sin gode ret til at forvente, at sparekassen gennemførte indfrielsen på et fuldt ud lovligt og skattemæssigt optimalt grundlag.

I H sker der ikke løbende bogføring, og fejlen blev derfor først konstateret i forbindelse med den årlige revision af H.

Han benytter sig hverken af e-boks eller e-arkiv. Hvis kontoudtog m.v. blev fremsendt dertil, ville han derfor ikke have set dem, og det kan ikke bebrejdes ham, at fejlen først blev opdaget af revisor i forbindelse med den årlige revision af H. Det ville i øvrigt ikke have ændret noget, da beskatningen blev aktualiseret, i det øjeblik lånet blev ydet, også selvom fejlen umiddelbart derefter var blevet opdaget, og lånet tilbagebetalt, jf. SKATs styresignal fra foråret 2015 omkring beskatning af aktionærlån.

Sparekassen har begået en erstatningspådragende fejl, som har medført et tab for ham på minimum 368.728 kr., og sparekassen skal erstatte tabet.

Sparekassen Sjælland har anført, at sparekassen efter aftale med klageren indfriede de tre realkreditlån i R via H’s konto -848.

Klageren blev før opsigelsen af realkreditlånene gjort opmærksom på, at der var skattemæssige konsekvenser forbundet med at indfri klagerens private lån med H’s midler, men klageren ville selv afklare de skattemæssige konsekvenser med sin revisor.

H’s ledelse skal sikre overholdelse af selskabslovens regler, ikke sparekassen.

Efter sparekassens almindelige forretningsbetingelser skal klageren og H løbende gennemgå posteringer på deres respektive konti og hurtigst muligt kontakte sparekassen, hvis der er posteringer, som klageren eller H ikke kan vedkende sig.

Den 31. marts 2014 blev der fremsendt kontoudtog til H, hvor indfrielsesbeløbene fremgik. Hvis klageren, der er direktør i H, ikke kunne godkende overførslerne fra konto -848, burde klageren straks have kontaktet sparekassen herom.

Sparekassen fremsendte endvidere den 2. april 2014 kontoudtog til klageren vedrørende klagerens konto -239. Det fremgik ikke heraf, at realkreditlånene var indfriet via denne konto. Det ville have været naturligt, at klageren havde kontaktet sparekassen efter modtagelsen af kontoudtoget.

Såfremt der var tale om en misforståelse kunne posteringerne havde været korrigeret, hvis klageren eller H havde henvendt sig inden rimelig tid.

Det er ingen undskyldning, at klageren angiveligt ikke tjekker post via e-arkiv. Det fremgår af sparekassens almindelige forretningsbetingelser for både erhverv- og privatkunder, at post bliver fremsendt via e-arkiv. Klageren var således forpligtet til løbende at holde øje med, om der var nyt i e-arkiv.

På tidspunktet for indfrielsen af de tre realkreditlån, var der ikke tilstrækkelige midler på klagerens konto -239 til at indfri samtlige tre realkreditlån. En indfrielse af de tre realkreditlån via konto -239 krævede således et træk på klagerens kassekredit, hvilket ikke var drøftet mellem parterne.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og et af klageren ejet selskab er kunder i Sparekassen Sjælland.

Den 31. marts 2014 blev tre af klagerens private realkreditlån indfriet med midler, der tilhørte selskabet. Sparekassen Sjælland forestod indfrielserne på vegne af klageren.

Ankenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt Sparekassen Sjælland i den forbindelse har pådraget sig et ansvar over for klageren, har en sådan sammenhæng med klagerens selskab, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig i medfør Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen