Afgørelse

Meddelelse ved misbrug af kort, som af kortindehaver var antaget gået til grunde ved brand.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for et misbrug af klagerens dankort, som klageren anså for gået til grunde i forbindelse med brand på klagerens bopæl.

Sagens omstændigheder.

Den 25. maj 2001 brændte klagerens bopæl.

Klageren har hos indklagede en konto, hvortil er knyttet et dankort. Klageren har anført, at han regnede med at dankortet var gået til grunde i forbindelse med branden.

Den 24. august, 25. august samt 29. august 2001 blev klagerens dankort anvendt ved hævning af tre gange to tusinde kroner i kontantautomater. Klageren spærrede den 29. august 2001 kortet ved telefonisk henvendelse til indklagede. Klageren meddelte indklagede, at hævningerne var sket ved misbrug.

Ved skrivelse af 12. september 2001 anmodede indklagede klageren om besvarelse af spørgsmål til brug for afgørelsen af, i hvilket omfang klageren hæftede for hævningerne. Som svar herpå oplyste klageren, at hans PIN-kode var opbevaret i "min hukommelse". PIN-koden havde ikke været skrevet ned, ligesom andre ikke havde haft kendskab til den. Kortet var opbevaret i hans pung. Han mistede kortet ved branden den 25. maj 2001 og gik udfra, at kortet var brændt sammen med alle hans andre ting. Da han opdagede, at der var en person, der brugte kortet, spærrede han det straks.

Den 15. november 2001 underskrev klageren en tro- og loveerklæring om, at hverken han selv eller andre med hans samtykke havde benyttet dankortet ved de omhandlede hævninger.

Ved skrivelse af 3. december 2001 meddelte indklagede klageren, at man fandt, at han hæftede for hævningerne på i alt 6.000 kr., som var hævet på hans konto. Denne var herved kommet i overtræk med 6.134,83 kr., som indklagede anmodede klageren om at inddække.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. februar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for de 6.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han antog, at dankortet var gået til grunde ved branden, hvilket imidlertid viste sig ikke at være tilfældet. En logerende hos ham havde taget kortet med sig efter at være fraflyttet den 19. august 2001. Han har indgivet politianmeldelse mod den pågældende.

Han spærrede kortet, så snart han fik kendskab til misbruget.

Indklagede har anført, at man lægger til grund, at der var tale om misbrug af klagerens dankort.

Klagen bør ikke tages til følge, da klagerens undladelse af at orientere indklagede snarest muligt efter at have konstateret, at hans hus var brændt og kortet bortkommet, er en adfærd, som må betegnes som groft uforsvarlig. Efter § 11 stk. 3 i lov om visse betalingsmidler bør klageren derfor hæfte for misbruget.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2 hæfter brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt. Klageren hæfter derfor i hvert fald for 1.200 kr. af misbruget på i alt 6.000 kr., idet PIN-koden til klagerens dankort blev anvendt ved de tre omhandlede hævninger.

Efter lov om visse betalingsmidler §11, stk. 3, nr. 1 hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, såfremt brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab eller betalingsmidlet er bortkommet. Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren med føje antog, at kortet var gået til grunde ved branden den 25. maj 2001. Dankortet kunne derfor ikke for klageren anses for at være kommet i en uberettigets besiddelse. Efter det foreliggende findes det endvidere ikke godtgjort, at klageren undlod at underrette indklagede snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet og koden var kommet til en uberettigets kendskab. Klageren hæfter derfor ikke i medfør af denne bestemmelse for misbrug udover de 1.200 kr.

Brugeren hæfter endvidere med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigedes anvendelse af betalingsmiddel, såfremt brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse jf. § 11, stk. 3 nr. 3 i lov om visse betalingsmidler. Der er ikke godtgjort omstændigheder, der peger i retning af, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort et misbrug. Klageren hæfter derfor heller ikke efter denne bestemmelse for misbrug udover de 1.200 kr.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at klagerens hæftelse for misbruget ikke overstiger 1.200 kr.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.