Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån. Gældssanering. Realisation af sikkerhed. Tvangsauktion.

Sagsnummer: 397/1992
Dato: 18-12-1992
Ankenævn: Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Gældssanering - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Udlån. Gældssanering. Realisation af sikkerhed. Tvangsauktion.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren erhvervede i 1983 en fast ejendom beliggende i Thy for 440.000 kr. I ejendommen er lyst et privat pantebrev oprindelig 285.000 kr. med en restgæld på ca. 275.000 kr. Med prioritet herefter er lyst to ejerpantebreve på henholdsvis 55.000 kr. og 110.000 kr., som er håndpantsat til indklagedes Aalborg afdeling. Ejerpantebrevene ligger til sikkerhed for klagerens og ægtefællens gæld til indklagede.

I 1991 indgav klageren og ægtefællen begæring om gældssanering til skifteretten i Thisted. I forbindelse med udarbejdelse af gældssaneringsforslag anførte indklagedes advokat overfor skifterettens medhjælper, at såfremt klageren og ægtefællen ønskede at beholde den faste ejendom, ønskede indklagede ejendommens friværdi udbetalt, og såfremt de ikke var i stand dertil, måtte ejendommen sælges. I medhjælperens redegørelse og forslag til gældssanering af 12. marts 1992 oplystes, at klagerens ejendom var vurderet af et ejendomsmæglerfirma til 425.000 kr. svarende til en teknisk kontantværdi på 417.138 kr. Med udgangspunkt heri blev indklagedes usikrede krav mod klageren under gældssaneringssagen opgjort til 309.012,14 kr.

Den 13. april 1992 afsagdes kendelse om gældssanering for klageren og ægtefællen, således at gæld opstået før den 27. november 1991 nedsattes til for klagerens vedkommende 6,3557%.

Indklagede påkærede skifterettens afgørelse til Vestre Landsret.

Indklagede tog endvidere skridt til afholdelse af tvangsauktion, og pantebrevsudlæg blev foretaget den 29. juni 1992. I forbindelse hermed udarbejdede indklagedes advokat udkast til en fuldmagt, hvorefter klageren meddelte indklagede fuldmagt til at sælge ejendommen. Klageren underskrev fuldmagten, men havde forinden påført:

"Såfremt ejendommens salgspris ikke overstiger kr. 375.000, ønsker jeg at godkende salget."

Den 18. august 1992 indgav indklagede gennem sin advokat tvangsauktionsbegæring over klagerens ejendom.

Den 9. september 1992 stadfæstede Vestre Landsret skifterettens kendelse om gældssanering.

Den 6. oktober 1992 afholdtes vejledningsmøde vedrørende auktionsbegæringen, og på klagerens begæring udsattes auktionssagen i tre måneder, eller indtil afgørelse i Ankenævnet er truffet.

Klageren havde ved klageskema af 7. juli 1992 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde auktionsbegæringen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede har modtaget salgsfuldmagt fra klageren vedrørende ejendommen. Det indsatte forbehold er ikke urimeligt, når der henses til, at ejendommen blev vurderet til 425.000 kr. i forbindelse med gældssaneringssagen. Indklagede vil intet opnå ved gennemførelse af en tvangsauktion, idet indklagede næppe vil købe ejendommen selv, hvorfor det må forventes, at 1. prioritetshaveren byder ejendommen hjem. Klageren anser auktionsbegæringen for chikane, da indklagede ingen udsigt har til økonomisk gevinst og har henvist til bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6. Den afgivne fuldmagt er ikke uigenkaldelig, idet dette ikke har været aftalt.

Indklagede har anført, at det af gældssaneringsforslaget fremgår, at indklagedes krav skulle henstå rente- og afdragsfrit, idet der i klagerens og ægtefællens budget ikke er afsat beløb til rente og afdrag. På baggrund heraf har indklagede stillet krav om, at friværdien skulle udbetales kontant, eller at ejendommen skulle sælges enten i fri handel eller ved tvangsauktion. Indklagede har været indstillet på at medvirke til salg af ejendommen i fri handel, men har ikke kunnet acceptere forbehold af nogen art i den udfærdigede salgsfuldmagt, idet dette vil hindre et hurtigt salg. Det bestrides, at indklagede ikke vil byde på en tvangsauktion, ligesom det bestrides, at indklagedes handlemåde er af chikanøs karakter. Indklagede finder, at klageren bør afgive en uigenkaldelig salgsfuldmagt uden beløbsbegrænsning.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede er uanset klagerens gældssanering berettiget til at søge fyldestgørelse i henhold til de håndpantsatte ejerpantebreve. Indklagede er ikke forpligtet til at medvirke ved et frivilligt salg af ejendommen og er derfor heller ikke forpligtet til at acceptere særlige forbehold i forbindelse med en eventuel salgsfuldmagt for indklagede. Da det må lægges til grund, at ejerpantebrevene repræsenterer en reel værdi, og da klageren efter det oplyste ikke er fremkommet med noget betalingstilbud, findes det ikke at kunne kritiseres, at indklagede har indgivet tvangsauktionsbegæring og fastholdt denne.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.