Indsigelse mod rentekrav i forbindelse med indfrielse af gæld, der i 1990 overgik til inkasso.
| Sagsnummer: | 245/2006 |
| Dato: | 03-05-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Inkasso - rentens størrelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod rentekrav i forbindelse med indfrielse af gæld, der i 1990 overgik til inkasso. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes rentekrav i forbindelse med klagerens indfrielse af en gæld, som i 1990 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 8. marts 1990 optog klageren et lån (konto nummer -663) på 10.750 kr. i Sparekassen SDS, nu indklagede. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 650 kr. Renten var variabel for tiden 18 % p.a. Ifølge de almindelige betingelser for lånet kunne sparekassen beregne morarenter af forfaldne ikke-betalte ydelser efter sparekassens regler herom. En tilsvarende bestemmelse fremgik af sparekassens almindelige forretningsbetingelser.
Låneprovenuet blev indsat på klagerens kvikkonto (kontonr. -830) hos indklagede.
Ved skrivelse af 27. november 1990 meddelte indklagede klageren, at engagementet var overgivet til retslig inkasso hos en advokat. Gælden på lånet og kvikkontoen blev inkl. renter opgjort til henholdsvis 8.943,43 kr. og 3.456,97 kr., i alt 12.400,40 kr. Gælden var overført til en fordringskonto (konto nummer -730). Den automatiske rentetilskrivning på engagementet blev stoppet, og rentesatsen blev ændret til indklagedes inkassorentesats, der p.t. udgjorde 20 % p.a.
Med henblik på sagens foretagelse i fogedretten udarbejdede indklagedes advokat den 20. december 1990 en fogedrekvisition, hvor gælden blev opgjort på grundlag af en hovedstol på 12.400,40 kr. med tillæg af renter fra den 27. november 1990 samt omkostninger, i alt 14.376,36 kr. Sagen blev afvist af fogedretten, jf. retsplejelovens § 490, idet klageren den 12. november 1990 havde afgivet insolvenserklæring.
Ved skrivelse af 26. juni 1995 rettede indklagede henvendelse til klageren om gælden "i h.t fordringskonto -830 og -730", som i 1990 var blevet "opgjort til 12.935,53 kr., hvortil kommer renter".
De 12.935,53 kr. svarede til gælden på lånet og kvikkontoen på i alt 12.400,40 kr. med fradrag af et provenu på 13,87 kr. fra en tredje konto og med tillæg af advokatomkostninger på 549 kr.
Ved skrivelse af 12. oktober 1998 opgjorde indklagede gælden til 31.058,83 kr. inkl. renter.
Af årsoversigten pr. den 31. december 2001 og følgende år fremgår en fordringskonto -730 med en negativ saldo på 12.935,53 kr. ekskl. renter.
Indklagede rykkede klageren på ny i september 2002 og 2006.
Ved skrivelse af 28. september 2006 tilbød indklagede saldokvittering for gælden på konto -730 mod klagerens betaling af 30.000 kr., hvoraf 17.064,47 kr. ville blive indberettet som renter, senest den 6. oktober 2006.
Gælden blev pr. samme dato opgjort således:
Dato | Beløb | Saldo | |||
28/09/2001 | Overført | 0,00 | -12.935,53 | ||
1/01/2002 | Renter | -660,78 | -13.596,31 | ||
1/01/2003 | Renter | -2.649,23 | -16.245,54 | ||
1/01/2004 | Renter | -3.104,68 | -19.350,22 | ||
1/01/2005 | Renter | -3.676,54 | -23.026,76 | ||
1/01/2006 | Renter | -4.375,08 | -27.401,84 | ||
28/09/2006 | Rente til dato | -3.945,87 | -31.347,71 |
Den 6. oktober 2006 indbetalte klageren under protest 30.000 kr. på konto -730.
Af indklagedes "Generelle vilkår for privatkunder" fremgår:
"…
3 Overtræksrente, betaling for rykkerbreve mv.
Hvis en konto, der ikke er forbundet med en aftale om kredit, overtrækkes, opkræver banken en rente, der overstiger den højeste standardrente på udlån til privatkunder. Ved overtræk/restancer på kreditter eller udlån beregnes overtræksrenten som et tillæg til den aftalte rente.
…"
Indklagede har under sagen erkendt, at man ved opgørelsen af kravet fejlagtigt har medtaget forældede renter på kvikkontoen og lånet samt renter af advokatomkostninger. På grundlag af årsoversigten pr. den 31. december 1990 har indklagede konstateret, at kravet vedrørende kvikkontoen indeholder renter på 290,25 kr., som nu er forældede. Med tillæg af 5 års renter udgør beløbet 703,40 kr. På grundlag af en rekonstruktion af afviklingen af lånet, har indklagede konstateret, at kravet vedrørende dette indeholder forældede renter på 632,71 kr. Med tillæg af 5 års renter udgør beløbet 1.533,32 kr. De for meget beregnede renter af advokatomkostningerne beløber sig til 781,46 kr. Indklagede har på den baggrund godtgjort klageren 3.018,18 kr. (703,40 kr. + 1.533,32 kr. + 781,46 kr.).
Parternes påstande.
Den 9. oktober 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal nedsætte renten på gælden.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at rentebeløbet er urimeligt højt i forhold til gældens størrelse.
Hun indvilgede i at betale gælden kontant i stedet for at afdrage den via et fogedforlig. Indklagede bør derfor nedsætte sit rentekrav.
Hun har aldrig tidligere været kaldt i fogedretten med lånet.
Indklagede har anført, at det fremgår af såvel sparekassens lånebetingelser og almindelige forretningsbetingelser som af indklagedes "Generelle vilkår for privatkunder", at der kræves forhøjet rente i tilfælde af misligholdelse. Ved overgivelsen af engagementet til inkasso i 1990 var morarentesatsen 20 % p.a., jf. skrivelsen af 27. november 1990.
Rentesatsen på 18 % p.a., jf. gældsbrevet af 8. marts 1990, var på daværende tidspunkt sparekassens højeste standard udlånsrente til privatkunder.
Pr. den 28. september 2001 var den aftalte rente for såvel lånet som kvikkontoen 13,75 % p.a. Misligholdte engagementer forrentes med et tillæg på 6 % point i forhold til den aftalte rente. Dette fremgår af indklagedes prisskiltning i afdelingerne, og misligholdelsesrenten oplyses i øvrigt altid på forlangende.
Siden den 28. september 2001 har morarentesatsen varieret inden for intervallet 19 % p.a. - 20 % p.a., og opgørelsen af de fem års renter på klagerens engagement er sket i overensstemmelse hermed. Morarentesatsen overstiger ikke det rimelige, og Ankenævnet har tidligere anerkendt en morarentesats på samme niveau.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På grundlag af gældsbrevet og de fremlagte almindelige betingelser finder Ankenævnet, at indklagede var berettiget til at beregne sig en forhøjet rente ved opgørelsen af sit krav mod klageren.
Den af indklagede opkrævede misligholdelsesrente på mellem 19 og 20 % p.a., der er beregnet som den aftalte rente med et tillæg på 6 % p.a., findes ikke at kunne tilsidesættes som urimelig.
Indklagede har under sagen godtgjort klageren 3.018,18 kr. vedrørende forældede renter og renter af sagsomkostninger.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.