Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for kontooverførsel til et selskab i Sydafrika og kortbetalinger. Indsigelse om mangelfuld rådgivning begrundet i, at klageren viste tegn på demens.

Sagsnummer: 199/2020
Dato: 20-01-2021
Ankenævn: Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Ida Marie Moesby, Finn Borgquist
Klageemne: Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om erstatning for kontooverførsel til et selskab i Sydafrika og kortbetalinger. Indsigelse om mangelfuld rådgivning begrundet i, at klageren viste tegn på demens.
Indklagede: Jutlander Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for kontooverførsel til et selskab i Sydafrika og kortbetalinger. Indsigelse om mangelfuld rådgivning begrundet i, at klageren viste tegn på demens.

Sagens omstændigheder

Klageren, der under klagesagen er repræsenteret ved sin datter, A, blev i marts 2017 kunde i Jutlander Bank, hvor han blandt andet havde et Visa-/dankort og netbankadgang. Klageren havde efter det oplyste fuldmagt til en kassekredit med trækningsret på 500.000 kr., som klagerens ægtefælle havde i banken.

Under sagen er der fremlagt korrespondance mellem klageren og banken i perioden 25. november 2017 - 15. februar 2019 vedrørende transaktioner med klagerens Visa-/dankort, som klageren ikke kunne vedkende sig. Transaktionerne vedrørte abonnementer i forbindelse med kampagnetilbud eller konkurrencer på internettet, senest en indsigelse fra klageren den 14. februar 2019 vedrørende en Visabetaling på 55 EUR, svarende til 414,68 kr. til en udenlandsk betalingsmodtager.

Under sagen er der endvidere fremlagt en kvittering fra banken til klageren vedrørende en betalingsoverførsel den 8. februar 2019 på 19.900 euro, svarende til 148.760,46 kr. fra klagerens konto til et selskab i Sydafrika. Kvitteringen blev lagt i klagerens e-boks. A har oplyst, at klageren ikke formåede at orientere sig i e-boks.

A har oplyst, at der forinden betalingsoverførslen var blevet overført 150.000 kr. fra kassekreditten til klagerens konto. Banken har oplyst, at hævningen skete via netbank med anvendelse af Nemid fra klagerens IP-adresse, og at SMS-kode var anvendt. Banken har videre oplyst, at datacentralen SDC har bekræftet, at SMS-kode blev anvendt. Der har ikke været tekniske fejl, og telefonnummeret har ikke været ændret. A har oplyst, at det ikke har været muligt at finde SMS-koden på klagerens telefon.

Den 22. august 2019 oplyste klageren og A på et møde med banken, at klageren var under udredning for demens.

Den 26. august 2019 foretog klageren en politianmeldelse om bedrageri begået den 8. februar 2019. Ligeledes den 26. august 2019 udfyldte klageren v/A en indsigelsesblanket til banken vedrørende ”10 eller flere” transaktioner.

Den 8. september 2019 sendte A en supplerende redegørelse til banken. Heraf fremgik blandt andet:

”…

Det hele er en smule komplekst da der jo er to spor i forhold til disse famøse udenlandske træk.
Den ene side som omhandler abonnementer som min far (angiveligt via pop-up-reklamer), har tilmeldt sig og derved uden at være klar over det, har sagt ja til nogle af overførslerne – og så hele den anden side vedrørende bl.a. [navn] som har franarret ham div oplysninger under påskud af, at han ville kunne mangefordoble hans investeringer/overførsler.

I tv-udsendelsen henviser de til en hjemmeside, som [klageren] efterfølgende går ind på ([klageren] kan ikke huske navnet på denne hjemmeside!) – og her afleverer han sine kontooplysninger, under aftalen om at dette firma skal forvalte/investere en sum penge, som [klageren] overfører. …

[Klageren] bliver af forskellige omgange kontaktet telefonisk af de ansatte i det udenlandske firma. De beder bl.a. om kopi af kørekort (begge sider), kopi af dankort (begge sider), skærmprint/billede af kontooversigt fra hans netbank, og kopi af forskudsregistrering.

[Klageren] laver indsigelse af forskellige omgange, da han oplever træk af forskellige størrelser, som er ukendte for ham.

Den 14/2-19 skriver [klageren] selv til sin bankrådgiver, da der igen er foretaget mystiske udenlandske træk fra hans konto.

Den 15/2-19 modtages mail fra bankrådgiveren, hvor hun tilkendegiver at ”det er da også for vildt med dig og alle de mystiske træk, jeg tror aldrig jeg har oplevet det så vildt før nogensinde”. Til trods for dette vælger banken ikke at kigge nærmere på de seneste ugers overførsler, hvor man ville være faldet over en udenlandsk overførsel den 8/2-19 på kr. 150.000.

Ved en mail af 13. september 2019 afviste banken indsigelserne. Banken anførte blandt andet:

”…

Vedr. beløbene på EUR 400, EUR 250, EUR 250 og EUR 2500 foretaget på hans VISA/dankort, kan vi se, at der er brugt 3D Secure, det vil sige, at der er sendt en sms til [klageren], hvori der stod, at han var i gang med at købe Bitcoins, hvilket I også fortæller, at han ønskede. Han har modtaget bekræftelser på købene på mail efterfølgende.

Da [klageren] har ønsket at købe Bitcoins, kan vi ikke se disse trækninger som 3. mandsmisbrug.

Det samme gør sig gældende for overførslen til udlandet, som er foretaget den 08-02-19. Umiddelbart inden overførelsen til udlandet, har [klageren] modtaget en sms […] for at bekræfte handlingen. Overførelsen er foretaget med 2 faktor (NemID og SMS kode) fra [klagerens] IP-adresse og vi kan se, at [klageren] har sendt sælger et printscreen af kontoen og hans netbank.

[Klageren] kontaktede os i forbindelse med hævningen af nogle posteringer vedr. abonnement den 14.02.2019. på kr. 414,68. Vi tænker, at han på dette tidspunkt var opmærksom på transaktionerne på sin konto og derved at overførelsen til udlandet stemmer overens med det tilsigtede, nemlig ønsket om at købe Bitcoins.

…”

A har oplyst, at klageren i august/september 2019 blev diagnosticeret med Alzheimers.

Parternes påstande

Den 3. juni 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jutlander Bank pålægges erstatningsansvar.

Jutlander Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

A har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning og manglende tiltag med henblik på at indskrænke klagerens muligheder for køb/overførsel via internettet har pådraget sig et erstatningsansvar for misbruget på klagerens konto.

Klageren henvendte sig gentagne gange om mystiske udenlandske hævninger, og banken burde på den baggrund have indset, at klageren ikke (længere) var så skarp og selvstændig, som banken havde troet.

Klageren henvendte sig cirka ti gange om mystiske hævninger, men formåede kun sjældent at indgive en indsigelse til banken. Det burde derfor langt tidligere i forløbet have stået banken fuldstændigt klart, at klageren ikke magtede at gøre indsigelse, og at han ikke forstod sammenhængen mellem for eksempel tilmeldte abonnementer, udenlandske overførsler, manglende indsigelser/trods opfordringer, spærret kort, glemte koder, spærret Nemid osv., hvorfor han i den grad havde brug for hjælp. En hjælp som kunne have sparet klageren og hans ægtefælle for trækket på kreditten på 150.000 kr. og yderligere transaktioner på i alt godt 50.000 kr.

Forud for transaktionen den 8. februar 2019 havde klageren været i kontakt med udenlandske personer om investering i Bitcoins. Disse personer fik klageren til at downloade programmer, hvorved de fik adgang til klagerens computer. Det fremstår som om, at overførslen blev foretaget fra klagerens IP-adresse, men klageren blev først i august 2019 bekendt med transaktionen. Klageren var således ikke klar over, at de personer, han havde været i kontakt med, havde snydt ham, og at han selv – ved at give personerne adgang til sin computer og sende dem diverse dokumenter – var medvirkende årsag til, at det lykkedes.

Jutlander Bank har anført, at banken ikke har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningskrav.

Samtlige dispositioner blev ubestridt foretaget af klageren selv.

Banken havde ikke en rådgivningsforpligtelse i forhold til klagerens ønske om at investere i Bitcoins, ligesom banken ikke var forpligtet til at følge op på klagerens dis­positioner.

Klageren var myndig og fremtrådte habil over for banken. Klagerens habilitet understøttes af, at A anser ham for habil til at kunne underskrive en fuldmagt til behandlingen af sagen ved Ankenævnet.

Den 19. februar 2018 ringede banken til klageren, idet banken havde modtaget en såkaldt ”Early Warning” vedrørende klagerens brug af kortet. Efter en drøftelse med klageren blev det besluttet at spærre kortet og bestille et nyt.

Den 8. maj 2018 henvendte klageren sig vedrørende træk på sin lønkonto. Banken konstaterede, at der var handlet på en engelsk hjemmeside og bad klageren indgive indsigelse, hvis han ikke vedkendte sig disse transaktioner. Banken modtog ikke indsigelse.

Den 22. maj 2018 henvendte klageren sig via netbank om ukendte træk på sin konto. Kortet blev lukket, og klageren blev anmodet om at indgive kortindsigelse. Kortindsigelse blev ikke modtaget i banken.

Den 13. oktober 2018 henvendte klageren sig via netbank om en fremmed hævning på sin konto. Rådgiveren henvendte sig til indsigelsesafdelingen, som behandlede sagen. Der var tale om tilmelding til et abonnement, hvor der var givet aktivt samtykke. Den 16. oktober 2018 sendte indsigelsesafdelingen vejledning om opsigelse til klageren. Det blev fremhævet, at klageren skulle kontakte banken og fortsætte indsigelsen, hvis der var tale om misbrug. Banken hørte ikke yderligere.

Den 31. oktober 2018 henvendte klageren sig på ny via netbank. Sagen blev behandlet som en indsigelsessag. Der var tale om et abonnement, hvor der var givet aktivt samtykke. Banken sendte vejledning om opsigelse og præciserede over for klageren, at hvis der var tale om misbrug, skulle han kontakte banken igen og fortsætte indsigelsen. Banken hørte ikke yderligere.

Den 15. januar 2019 henvendte klageren sig på ny om et abonnement. Klageren blev henvist til at gøre indsigelse med et link til indsigelsesblanket. Der blev ikke gjort indsigelse.

Den 31. januar 2019 behandlede banken en ny indsigelsessag vedrørende et abonnement med aktivt samtykke. Banken sendte vejledning om opsigelse og præciserede over for klageren, at hvis der var tale om misbrug, skulle han kontakte banken igen og fortsætte indsigelsen. Banken hørte ikke yderligere.

Den 22. august 2019 kontaktede banken klageren pr. telefon, da hans kort var spærret i en Early Warning. Banken blev da efter samtale med A bekendt med, at klageren var under udredning for demens, ligesom banken blev gjort opmærksom på klagerens hævning på kreditten.

Banken har samarbejdet med klagerens pårørende til varetagelse af klagerens økonomiske forhold i forbindelse med, at såvel A som banken blev gjort opmærksom på klagerens tilstand, og har således reageret straks ved modtagelsen af denne oplysning.

Ankenævnets bemærkninger

Det er under klagen ikke bestridt, at overførslerne er fortaget af klageren og godkendt via SMS fra hans telefonnummer. Klagen er begrundet med, at Jutlander Bank burde have haft kendskab til klagerens manglende evne til at forstå dispositionerne, hvorfor banken burde have indskrænket hans adgang til hans penge. Banken har afvist klagerens indsigelse og har navnlig henvist til, at klageren er habil.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at de i sagen omhandle transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke.

Det er ikke godtgjort, at klageren manglede evnen til at handle fornuftsmæssig, jf. værgemålslovens § 46. Transaktionerne er derfor bindende for klageren.

Ankenævnet finder ikke, at banken som følge af mangelfuld rådgivning eller på anden måde har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

 

Klageren får ikke medhold i klagen.