Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603085
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut udbetalte i december 2014 et fastforrentet lån til klageren. Af låne- og pantsætningsaftalen samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at bidrag og beregningsprincipper fastsattes og kunne ændres af instituttet i lånets løbetid. I forbindelse med låneoptagelsen underskrev klageren et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at rente og afdrag for et lån med fast rente er kendt i hele lånets løbetid, og at bidrag kan justeres med forudgående varsel. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren, som betød det, at den årlige bidragssats pr. 1. juli 2016 ville stige fra 0,6124 pct. til 0,7376 pct. Klageren rettede efterfølgende henvendelse til instituttet og henviste til instituttets markedsføringsmateriale, hvorefter prisen for lånet var kendt i hele dets løbetid. Klageren mente derfor, at bidragsforøgelserne var en overtrædelse af markedsføringsloven, og krævede den tilbagekaldt for alle fastforrentede lån. Instituttet erkendte, at formuleringen var upræcis og derfor uheldig, men fastholdt forhøjelsen, som instituttet havde en klar hjemmel til i den aftale, som klageren havde indgået.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle trække bidragsforhøjelsen tilbage for alle fastforrentede lån, subsidiært at instituttet skulle trække bidragsforhøjelsen tilbage for hans lån samt friholde ham for bidragsforhøjelser i resten af lånets løbetid. Instituttet påstod frifindelse.

Det faldt uden for Nævnets kompetence at pålægge instituttet at trække bidragsforhøjelsen tilbage for alle fastforrentede lån, hvorfor dette klagepunkt blev afvist. Hvad angik den subsidiære påstand medgav Nævnet, at formuleringerne i instituttets markedsføringsmateriale var upræcise og uheldige, men at dette i forhold til markedsføring og god skik er et anliggende, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden. I forhold til rådgiveransvar fandt Nævnet, at instituttet ikke havde pådraget sig et sådant, idet klageren ikke havde dokumenteret, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til bidragsforhøjelser var tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet bemærkede videre, at det, uanset om man kunne have forståelse for klagerens fremgangsmåde, var klagerens eget ansvar, når han alene baserede sit valg på markedsføringsmaterialet og valgte ikke at nærlæse låneaftalen. Endelig bemærkede Nævnet, at instituttets tilrettelæggelse af priser m.v. for fastforrentede lån ikke umiddelbart adskilte sig fra den praksis, andre institutter i branchen fulgte. Som følge af det anførte blev den principale påstand afvist, og realkreditinstituttet blev frifundet for den subsidiære påstand.

K E N D E L S E

afsagt den 2. december 2016

JOURNAL NR.: 2016-01-03-085-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 4. november 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Morten B. Pedersen
Lars K. Madsen
Anne Vibeke Ellegaard Povlsen

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Det indklagede realkreditinstitut afgav den 26. november 2014 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter et lånetilbud til klageren. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligationslån
Løbetid i år 30
Det lånte beløb i kr. 1.540.000
Renteprocent pr. år 2,5000
Tilbudskurs 98,60
1. års ydelse pr. måned i kr. før skat 6.873
1 års ydelse pr. måned i kr. efter skat (29,18%) 5.753
1. års rente og bidrag i kr. 47.509
Bidragssats i procent pr. år 0,6124
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat 3,4
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat 2,6
Afdragsform Annuitet
Antal terminer pr. år 4
Nutidsværdi i kr. efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 1.511.650

…
Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden…”

Lånetilbuddet var vedlagt en låne- og pantsætningsaftale, som i de særlige bestemmelser indeholder følgende:

”1. Hæftelse og vilkår
----------------------
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

5. Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

I forbindelse med låneoptagelsen underskrev klageren den 1. december 2014 et rådgivningsskema, hvoraf følgende fremgår:

”Om vores erfaring med at optage lån:
Nogen erfaring – Vi har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom 1-3 gange inden for de sidste 10 år.
…
Risikovillighed
Vi ønsker, at ydelsen på lånet ikke påvirkes af renteændringer. Vi accepterer samtidig, at den høje sikkerhed mod rentestigninger på lånet typisk afspejles i en højere ydelse end på et lån med variabel rente.
…
De væsentligste egenskaber ved det valgte lån
Lånet er et obligationslån med fast rente og afdrag.

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er rente og afdrag kendt i hele lånets løbetid. Bidraget kan justeres med forudgående varsel.”

Det tilbudte lån blev efter det oplyste udbetalt den 17. december 2014.

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.
Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.
…

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren og hans meddebitor:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag og fast rente, og den type lån har den laveste bidragssats i …(indklagede)… både nu og efter forhøjelsen 1. juli 2016. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Obligationslån
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.485.787,62
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,6124
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 0,7376
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 465,05
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.

Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”


Klageren rettede den 6. marts 2016 henvendelse til indklagede pr. e-mail:

”Jeg har fået brev vedr. bidragsforøgelserne, og vil i den henseende henvise til jeres markedsføringsmateriale:

”Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld ved du, hvad prisen for lånet er i hele dets løbetid.”

…(Link til indklagedes hjemmeside)…

Bidragsforøgelserne er derfor klart en overtrædelse af markedsføringsloven, da jeg så ikke til enhver tid og i hele løbetiden ved hvad lånet koster ved indgåelse af aftalen og jeg går derfor ud fra at disse trækkes tilbage for lån med fast rente.”

Indklagede besvarede klagerens henvendelse som følger:

”Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i …(indklagede)…, fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at …(det koncernforbundne realkreditinstitut/indklagede)… fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved, er på vej.

Der diskuteres aktuelt en række nye tiltag i Basel Komitéen for banktilsyn og i EU. Det er blandt andet en ny såkaldt standardmetode for kreditrisiko, en revision af såkaldte risikovægte for boliglån, nye regler for nedskrivning og nye likviditetskrav. Der er tale om omfattende forslag med store konsekvenser for sektoren og …(indklagedes)… mulighed for at låne ud – og derved med store konsekvenser for samfundet. Blot for at give et eksempel: Det diskuteres lige nu i Basel Komitéen, om man skal stramme de såkaldte risikovægte på boligområdet. Det er allerede sket i Sverige, og det betyder, at bankerne skal sætte mere til side, når de låner ud til boligejere. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at …(realkreditkoncernen), som …(indklagede)… er en del af, skal øge vores egentlige kernekapital med 15 milliarder kroner. Det er blot et af mange krav, der kan ramme os i den fremtid, vi kigger ind i.

Siden april 2012 har …(indklagede)… udelukkende tilbudt privatkunder realkreditlån i …(indklagede)… Det fremgår tydeligt af de lånedokumenter, du som kunde har set og underskrevet. Det er også meldt åbent ud til offentligheden i en række sammenhænge, fx tilbage i 2011, hvor vi den 17. november skrev på vores hjemmeside og i en pressemeddelelse: ”Fra 1. april 2012 planlægger …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… som meddelt i juni at yde realkreditlån til private via datterselskabet …(indklagede)…”

Den rådgivning, du har fået – og som du har krav på at få – skal være konkret og tage hensyn til dine individuelle forhold og ønsker. For det handler om, at du har et godt grundlag at vælge lån ud fra. At bidragssatserne kan ændre sig, er du som minimum blevet skriftligt informeret om via både din låneaftale og den Långuide, du fik sammen med låneaftalen.

Muligheden for at ændre bidragssatserne er kun ét blandt mange vilkår, som kan være relevante at fremhæve i den personlige rådgivning. De fleste kunder efterspørger først og fremmest rådgivning om fordele og ulemper ved forskellige låntyper både når de ønsker et nyt lån, og når de gerne vil omlægge et eksisterende lån. Fx fra fast rente til en lavere fast rente eller fra variabel rente til fast rente. Og den rådgivning, du har fået, tog udgangspunkt i de forhold, der var gældende for dig på det tidspunkt.

…”

- 0 -

”Mht. til dit andet spørgsmål vedr. …(indklagedes)… produktark spørger du til, hvordan …(indklagede)… kan hæve bidragssatsen på dit fastforrentede lån, når vi i det materiale, du henviser til, har skrevet, at når man har et fastforrentet lån, så kender man prisen. Vi beklager, at formuleringen var upræcis og derfor uheldig. I din låneaftales afsnit om bidrag og i …(indklagedes)… almindelige forretningsbetingelser for realkreditudlån (som står i …(indklagedes)… Långuide) står det imidlertid tydeligt beskrevet, at …(indklagede)… kan forhøje bidragssatserne. Låneaftalen og forretningsbetingelserne var en del af det materiale, du fik, da du optog dit lån. Derfor fastholder vi den varslede forhøjelse af bidragssatserne.”

Klageren rettede den 16. marts 2016 på ny henvendelse til indklagede:

”Det du skriver i din anden mail som jo egentlig er det eneste nødvendige svar på min mail får mig overbevist om at …(indklagede)… højt og flot skider på den danske markedsføringslov. Kan det virkelig være rigtigt?

Jeg tillader mig at henvise til markedsføringslovens § 3 som er indsat herunder for nemhedens skyld:

”§ 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd og markedet.

Stk. 2 Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.

Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring, som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbrugerforhold.”
Jeg vil specielt henlede opmærksomheden på stk. 1 og stk. 2 der direkte dikterer at markedsføringsmateriale der er vildledende eller urigtige ikke er tilladt og derfor ikke må bruges.

Jeg kan desuden se at markedsføringsmaterialet siden min første henvendelse er blevet ændret så det nu er i overensstemmelse med ovenstående bestemmelse. Godt skuldret!

Jeg må derfor stadig stå fast på at jeres beslutning om at fastholde bidragsstigningen for fastforrentede lån er i strid med markedsføringslovgivningen, og jeg regner stadig med at denne tilbagetrækkes, alternativet vil være Realkreditankenævnet.”

Indklagede besvarede klagerens seneste henvendelse som følger:

”Som omtalt i min tidligere mail, er vi enige med dig i, at der er tale om en uheldig formulering, som er blevet præciseret.

Dette ændrer dog ikke ved, at bidragsændringen fastholdes.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet principalt at trække bidragsforhøjelsen tilbage for alle fastforrentede lån, subsidiært at trække bidragsforhøjelsen tilbage for hans lån, samt at friholde ham og hans meddebitor for bidragsforhøjelser i resten af lånets løbetid.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at der ved hans optagelse af lån hos indklagede i forbindelse med køb af bolig var markedsføringsmaterialer på indklagedes hjemmeside, hvoraf det klart fremgik, at man til enhver tid og i hele lånets løbetid kendte prisen på et fastforrentet lån. I februar 2016 fik han et brev fra indklagede om, at man ville hæve bidragssatsen med mere end 500 kr. pr. kvartal.

Han og hans meddebitor lagde i forbindelse med valg af realkreditinstitut vægt på, at de fik det billigste, og når de nu var sikre på, at prisen ikke kunne stige, jf. indklagedes markedsføringsmateriale, følte de sig på den sikre side. Alternativt havde de nok valgt et lån med variabel rente med den deraf følgende besparelse ved ikke at kende prisen på sit lån i hele dets løbetid. De føler sig taget ved næsen, da de måske ikke 100 pct. fik nærlæst og forstået det med småt, idet de på indklagedes hjemmeside havde set sort på hvidt, at prisen hverken kunne stige eller falde i forhold til den amortisationsplan, de fik udleveret.

Han har naturligvis klaget til indklagede, som hæfter sig ved, at der er indføjet med småt i aftalen, at indklagede kan ændre bidragssatsen. Indklagede giver ham ret i, at det er en uheldig formulering i markedsføringsmaterialet, som i øvrigt efterfølgende er ændret. Indklagede vil dog ikke give ham ret i, at der er tale om urigtig og vildledende markedsføring, som ellers ikke er tilladt, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1 og 2.

Det er langt fra god markedsføringsskik at oplyse noget i markedsføringsmaterialet og så direkte gå imod det i selve aftalen, hvor klausulen gemmes godt væk skrevet med småt.

Anbringender:

Klageren gør gældende,

at fastforrentede lån både på tidspunktet for låneoptagelsen og senere er markedsført som lån, hvor prisen er kendt i hele lånets løbetid,

at det således blev lovet ham, at ydelsen på lånet ikke kunne ændre sig i lånets løbetid, og

at det derfor er en fejl at ændre bidragssatsen for hans fastforrentede lån.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 17. december 2014 på grundlag af lånetilbud af 26. november 2014 fik udbetalt et 30-årigt, 2,5 pct. obligationslån på 1.540.000 kr.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,6124 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 1.900.000 kr.

Bidraget er pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 0,7376 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af Låne- og pantsætningsaftalen. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel Låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.
Særlige forhold
Indklagede skal henlede opmærksomheden på, at mulige overtrædelser af markedsføringsloven er underlagt Forbrugerombudsmandens kompetence.

Indklagede skal dog komme med følgende bemærkninger til klagerens henvisning til indklagedes produktark:

De citerede produktark skal ses i konteksten af indklagedes samlede markedsføringsmateriale, den rådgivning, der ydes inden et lån etableres, og den dokumentation, der udleveres og underskrives i forbindelse med låneaftalen.

Produktarkene angiver centrale vilkår, som karakteriserer den enkelte lånetype, og som er af relevans for sammenligning mellem lånetyper. Adgangen til at ændre bidrag er den samme på tværs af låntyper og karakteriserer realkreditlån som sådan, ikke specifikke låntyper.

Produktarket for lån med fast rente tilsigter ikke at oplyse om bidrag eller om øvrige omkostninger og afgifter i forbindelse med låneoptagelsen, men derimod alene at give en kort og letforståelig beskrivelse i oversigtsform af de centrale elementer ved at vælge et lån med fast rente. Det centrale er at oplyse, at ydelsen ikke ændrer sig, når renterne gør – til forskel fra lån med variabel rente. Oplysninger om bidragssatser for de forskellige låntyper gives i et separat prisblad, som er tilgængeligt på indklagedes hjemmeside.

Produktarket udgør således ikke et selvstændigt beslutningsgrundlag, og produktarkets summariske indhold suppleres og uddybes i såvel lånedokumentationen som den mundtlige rådgivning.

Hensigten med indklagedes produktark er derfor ikke at give en komplet beskrivelse af alle forhold og vilkår i forbindelse med optagelse af et realkreditlån, eftersom dette i sagens natur vil forøge omfanget af produktarket markant og fjerne hele formålet med produktarket. Produktarket skal være et simpelt oversigtsark, som overordnet angiver de centrale elementer ved at vælge et lån med fast rente, der som anført er, at ydelsen ikke ændrer sig, når renterne gør – til forskel fra lån med variabel rente.

Derudover skal det også bemærkes, at der ikke anvendes konkrete priser eller satser i produktarket, og at der med prisen sigtes til renten.

Dertil kommer, at klageren i produktarket opfordres til få mere viden via henvendelse til sit pengeinstitut og på indklagedes hjemmeside samt til at få lavet en beregning af, hvad lånet koster.

Henset til den klare hjemmel i Låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden har indklagede derfor været berettiget til at forhøje bidragssatsen.


Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig,

at formuleringen i produktarket over for den klare hjemmel i Låne- og pantsætningsaftalen og Låneguiden ikke indebærer en fravigelse af aftalens vilkår, og klageren har ikke haft en berettiget forventning herom, og

at spørgsmål i relation til markedsføringsloven påses af Forbrugerombudsmanden.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Det falder uden for Nævnets kompetence at pålægge indklagede at trække bidragsforhøjelsen tilbage for alle fastforrentede lån. Nævnet afviser derfor klagerens principale påstand.

Med hensyn til klagerens subsidiære påstand om, at indklagede som følge af indholdet af sit markedsføringsmateriale vedrørende fastforrentede lån skal trække bidragsforhøjelsen tilbage for hans lån samt friholde ham og hans meddebitor for bidragsforhøjelser i resten af lånets løbetid, skal Nævnet medgive klageren, at formuleringerne i indklagedes markedsføringsmateriale er upræcise og uheldige. De eventuelle virkninger heraf i forhold til de offentligretlige bestemmelser om god markedsføringsskik i henholdsvis reglerne om god skik og i markedsføringsloven er et anliggende, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden.

Nævnet har foretaget en vurdering af et eventuelt rådgiveransvar som følge af det af klageren anførte. Nævnet finder, at indklagede ikke har pådraget sig rådgiveransvar. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til, at indklagede kan foretage bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis er garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Nævnet bemærker hertil, at det i rådgivningsskemaet af 1. december 2014 direkte er angivet, at bidraget er variabelt.

Nævnet bemærker videre, at man, uanset om man kan have forståelse for klagerens fremgangsmåde, er det klagerens eget ansvar, når han alene baserer sit valg på markedsføringsmaterialet og vælger ikke at nærlæse låneaftalen.

Endelig bemærker Nævnet, at indklagedes tilrettelæggelse af priser m.v. for fastforrentede lån ikke umiddelbart adskiller sig fra den praksis, andre institutter i branchen følger.

Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Den principale påstand afvises, og indklagede, Totalkredit A/S, frifindes for den subsidiære påstand.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen