Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Aftale om afvikling af engagement.

Sagsnummer: 591/1993
Dato: 18-05-1994
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen, Allan Pedersen
Klageemne: Inkasso - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Aftale om afvikling af engagement.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I december 1988 underskrev klageren frivilligt forlig vedrørende klagerens gæld til indklagede, som blev opgjort til 651.221,54 kr. incl. inkassoomkostninger.

I september 1990 tilbød klageren at afvikle gælden, som nu udgjorde mere end 800.000 kr., med 200 kr. månedligt, hvilket indklagede afslog. I samme forbindelse oplyste klageren, at han havde anskaffet en bil, hvorpå der betaltes 1.000 kr. månedligt.

Efter at indklagede havde anmodet om foretagelse af fogedforretning, blev der den 16. oktober 1990 gjort udlæg for 15.000 kr. i klagerens bil. I bilen var lyst et løsøreejerpantebrev på 25.000 kr., som var håndpantsat til andet pengeinstitut til sikkerhed for et billån. Under fogedforretningen blev det aftalt, at klageren indtil videre skulle betale 200 kr. månedligt på gælden.

Den 8. januar 1993 modtog indklagede fra det pengeinstitut, som havde ydet klageren billånet, løsøreejerpantebrevet. Bilen blev den 17. februar 1993 vurderet til 7.000 kr.

Ved skrivelse af 11. oktober 1993 til klageren meddelte indklagede:

"Under henvisning til samtale i banken idag bekræfter vi herved aftale om,

at De i tillæg til månedlig indbetaling af kr. 200 på Deres gæld til banken betaler yderligere kr. 1.000 i månederne oktober til april begge incl., - d.v.s. ialt yderligere 7.000,-.

at banken under forudsætning af, rettidig betaling af ovennævnte beløb frigiver ovennævnte løsøreejerpantebrev kr. 25.000,-, når sidste delbetaling af de yderligere kr. 7.000 har fundet sted.

Når sidste betaling har fundet sted i april måned 1994, tages den videre afvikling af gælden op til drøftelse."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overholde afviklingsaftalen indgået i fogedretten, at udlevere løsøreejerpantebrevet, at foranledige klageren slettet i RKI, samt at tilbagebetale ydelser betalt af klageren.

Indklagede har under sagens forberedelse tilsendt klageren det omhandlede løsøreejerpantebrev, men har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Sekretariatet har under sagens forberedelse og under henvisning til Ankenævnets vedtægters § 4 afvist klagerens påstand om at blive slettet af RKI, idet klage herom må indgives til Registertilsynet.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han har overholdt den i fogedretten indgåede aftale om betaling af 200 kr. månedligt. Han mener, at det er uberettiget, at indklagede har forhøjet ydelserne med 1.000 kr. månedligt gældende for 7 måneder. Baggrunden for anskaffelsen af bilen var, at en veninde af ham, der havde kræft, havde et sommerhus, hvor hun ønskede at være mest muligt, men ikke så sig i stand til at køre bil. Bilen blev derfor købt i hans navn, da hun ikke forventede at leve i så mange år. Hun døde i 1992. Han lever af efterløn og ser sig ikke i stand til at betale ekstra 1.000 kr. månedligt til indklagede.

Indklagede har anført, at man under fogedforretningen i oktober 1990 accepterede, at klageren kun betalte 200 kr. månedligt, da klageren oplyste ikke at kunne betale mere. Efter at klagerens billån er indfriet, finder indklagede, at klageren fremover bør indbetale 1.200 kr. månedligt, og indklagede har givet tilsagn om at undlade at lade foretage udlæg påny, såfremt 7.000 kr. indbetales. Indklagede har endvidere henvist til, at klageren i oktober og november 1993 har betalt 1.200 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at det må have stået klageren klart, at aftalen om at han alene skulle afdrage 200 kr. månedligt på en gæld på over 800.000 kr. alene har været indgået under forudsætning af uændrede økonomiske forhold hos klageren. Det lægges endvidere til grund, at der blev indgået en aftale mellem klageren og indklagede om, at klageren skulle betale yderligere 1.000 kr. månedligt - svarende til hvad han hidtil havde betalt den nu indløste håndpanthaver - mod at indklagede ikke påny foretog udlæg i bilen. Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke skulle være bundet af denne aftale, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.