Størrelse af kautionstilsagn.
| Sagsnummer: | 214/1992 |
| Dato: | 19-02-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Størrelse af kautionstilsagn. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne klage vedrører et af indklagedes Åbyhøj afdeling til klageren ydet lån samt klagerens kautionsforpligtelse vedrørende en i samme afdeling til klagerens søn ydet kassekredit.
Ved gældsbrev af 5. februar 1988 ydede afdelingen klageren et lån på 165.000 kr. Lånet forfaldt til fuld indfrielse den 1. maj 1988. Ifølge indklagede skulle lånet anvendes til udbetaling ved klagerens søn's køb af en udlejningsejendom. Sønnen kautionerede ved et særskilt kautionsdokument af samme dag for lånet.
Lånet blev ikke indfriet som forudsat, og ved gældsbrev af 4. oktober 1988 blev lånets løbetid forlænget til 1. maj 1989. Sønnen underskrev samme dag nyt kautionsdokument for lånet.
Indklagede har oplyst, at betaling af påløbne renter blev overholdt frem til 1. maj 1989. I perioden herefter forsøgte indklagede at træffe aftale med klagerens søn om lånets afvikling. Den 19. juli 1990 underskrev klageren nyt gældsbrev vedrørende lånet, hvis restgæld med påløbne renter blev opgjort til 215.729,73 kr. Gældsbrevets hovedstol svarede hertil, og lånet skulle afvikles med 3.310 kr. månedligt, første gang 31. juli 1990. Ved kautionsdokument af 4. oktober 1990 kautionerede klagerens søn for lånet.
Af et kontoudskrift for lånet fremgår, at der den 15. oktober og 22. oktober 1990 fremsendtes rykkere vedrørende lånet.
Ved skrivelse af 29. april 1991 til klageren meddelte indklagede, at lånet var opsagt til fuld indfrielse senest 14. maj 1991. Lånets restgæld var oplyst til 236.972,55 kr.
Om klagerens kautionsforpligtelse overfor indklagede fremgår, at indklagede primo oktober 1988 bevilgede klagerens søn en kassekredit, for hvilken klageren ved kautionsdokument af 4. oktober 1988 kautionerede begrænset til 150.000 kr. Klageren håndpantsatte samtidig et skadesløsbrev på 150.000 kr. med pant i sin faste ejendom til sikkerhed for kassekreditten.
Ved kautionsdokument underskrevet af klageren den 25. maj 1989 kautionerede klageren for yderligere 86.000 kr., som oplystes at vedrøre et bevilget overtræk på sønnens kassekredit.
I forbindelse med overførsel af sønnens engagement til andet pengeinstitut udstedte indklagede en garanti, til sikkerhed for hvilken klageren kautionerede begrænset for 234.000 kr. ved kautionsdokument af 2. juni 1990. Dokumentet er efter det oplyste underskrevet i klagerens hjem.
Ved skrivelse af 20. marts 1991 til klageren oplyste afdelingen, at man samme dag havde opsagt sønnens engagement til fuld indfrielse senest den 3. april 1991, i hvilken forbindelse det meddeltes, at såfremt sønnen ikke indbetalte det fulde beløb, ville kautionen blive gjort gældende. Den 12. juli 1991 anmodede indklagede klageren om at indbetale kautionsforpligtelsen på 234.000 kr.
Ved skrivelse af 30. juli 1991 fra indklagedes advokat til klageren anmodedes denne om at indfri lånet og kautionsforpligtelsen med i alt 483.623,27 kr. (inkl. inkassoomkostninger). Indklagede anmodede efterfølgende om fogedforretning mod klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren alene hæfter for 150.000 kr. i henhold til sin kaution af 4. oktober 1988.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til anført, at hun er enlig invalidepensionist. Hun er bekendt med at have kautioneret for 150.000 kr., men gør gældende, at hun ikke har forstået indholdet af de i øvrigt forelagte dokumenter, ligesom hun ikke er blevet orienteret om engagementets udvikling. At klageren alene har kautioneret for 150.000 kr. understøttes af, at indklagede ikke på noget tidspunkt har indberettet gæld i forbindelse med låneengagementet til skattemyndighederne. Af klagerens årsopgørelse for 1991 fremgår, at der alene er en gæld til pengeinstitutter med 98.171 kr., hvilket beløb er et engagement med et andet pengeinstitut.
Indklagede har anført, at det var klagerens ønske at hjælpe sønnen med dennes køb af udlejningsejendommen. På grund af sønnens kreditværdighed etableredes lånet med klageren som debitor. Det er indklagedes opfattelse, at klageren fuldt ud forstod omfanget af sine dispositioner. Klageren har efterfølgende underskrevet dokumenter til afløsning af det oprindelige lånedokument. Med hensyn til klagerens kaution er det korrekt, at kautionsdokumentet fra juni måned 1990 er underskrevet i klagerens hjem, men dette skete på klagerens anmodning; dokumentet afløste tidligere udstedte kautionsdokumenter underskrevet hos indklagede, ved hvilken lejlighed klageren blev orienteret om betydningen af kautionsforpligtelsen. Indberetning til skattevæsenet er sket til og med 1990, men ikke for 1991, idet lånet i 1991 overgik til retslig inkasso, hvorefter indberetningen stopper som følge af, at engagementet overføres til en intern konto uden automatisk renteberegning.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som kan medføre, at klageren ikke hæfter i overensstemmelse med de af hende underskrevne låne- og kautionsdokumenter.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.