Afgørelse

Rådgivning vedrørende omlægning af et realkreditlån til et Danske Prioritet lån.

Sagsnummer:	27 /2008
Dato:	26-06-2008
Ankenævn:	Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne:	Realkreditbelåning - rådgivning
Ledetekst:	Rådgivning vedrørende omlægning af et realkreditlån til et Danske Prioritet lån.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører omlægning af klagerens obligationslån til et Danske Prioritet lån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne er kunder i Danske Banks Korsør afdeling.

I juli 2005 omlagde klagerne et eksisterende 5 % obligationslån ydet af Realkredit Danmark på oprindelig 1.401.000 kr. med en restløbetid på 28,5 år til et Danske Prioritet lån på 1.520.000 kr. ydet af Danske Bank (i det følgende benævnt prioritetslånet).

Af pantebrevet for prioritetslånet fremgår, at der er tale om et stående lån på 30 år, hvor Danske Bank, når pantebrevet har løbet mindst 10 år, med 3 måneders varsel kan kræve pantebrevet afviklet som et annuitetslån. Lånet forrentes med en variabel rente svarende til renten på indskudsbeviser fastsat af Danmark Nationalbank med et tillæg på p.t. 2,1 %. Rentetillægget er fast i lånets første 10 år. Ved etableringen var lånets rente 4,25 % p.a. Til prioritetslånet er der knyttet en indlånskonto, hvis rente følger renten på prioritetslånet. Lånet kan til enhver tid indfris til kurs 100.

Klagerne har anført, at låneomlægningen kom i stand efter, at en medarbejder fra banken telefonisk havde kontaktet dem med tilbud om en højere indlånsrente. Det blev oplyst, at de med fordel kunne omlægge deres lån og opnå fordelen af det på det tidspunkt lave renteniveau. De indvilgede i at modtage forskellige tilbud for omlægning af de eksisterende lån og fik herved for første gang kendskab til prioritetslånet.

Danske Bank har anført, at den pågældende medarbejder ikke længere kan huske det konkrete telefonopkald. Klagerne boede imidlertid ikke i samme lokalområde som bankens afdeling, hvorfor kommunikationen med klagerne generelt foregik pr. telefon.

Under sagen er fremlagt beregningseksempler fremsendt til klagerne i juli 2005. Beregningseksemplerne angår omlægning fra klagernes eksisterende lån til 30-årige variabelt forrentede realkreditlån med og uden afdragsfrihed i 9 ½ år; endvidere er fremlagt beregningseksempel på omlægning til et 4 % 30-årigt obligationslån med afdragsfrihed i 9 ½ år.

Af sagen fremgår, at renten på klagernes prioritetslån er forhøjet flere gange, første gang i december 2005.

Klagerne har anført, at de efterfølgende rettede flere henvendelser til Danske Bank med henblik på at få prioritetslånet omlagt. Banken har anført, at klagerne gav udtryk for, at renten var for høj, og at de overvejede at få lånet omlagt. Drøftelserne udmøntede sig dog ikke i en konkret anmodning om omlægning fra klagernes side.

Ved brev af 29. oktober 2007 rettede klagerne henvendelse til bankens afdeling. I brevet kritiserede klagerne bankens rådgivning i forbindelse med låneomlægningen i 2005.

Danske Bank har anført, at bankens medarbejder valgte at tage telefonisk kontakt i anledning af brevet. Det blev aftalt, at klagerne ville ringe tilbage, hvilket ikke skete. Ved en fejl fulgte afdelingen ikke op på klagen. Klagerne bestrider bankens sagsfremstilling.

Parternes påstande.

Klagerne har den 25. januar 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank pålægges at betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de er sikre på, at det var en medarbejder fra Danske Banks afdeling, der telefonisk tog kontakt til dem, og som oplyste, at henvendelsen alene drejede sig om højere rente på indlån.

De var ikke uinteresserede i et 30-årigt afdragsfrit 4 % obligationslån, men medarbejderen omtalte en anden type lån, som netop var beregnet på kunder som dem. De modtog herefter forskellige tilbud, herunder tilbud om prioritetslånet.

Ved et senere møde gav de igen udtryk for et ønske om et 4 % obligationslån, men medarbejderen påpegede kurstabet ved dette lån og intet andet. Derimod blev fordelene med prioritetslånet fremhævet, og de blev anmodet om at overveje dette endnu en gang. Ved mødet den 28. juli 2005 gav de udtryk for deres betænkelighed ved prioritetslånet. Medarbejderen gav som ved foregående møde løfte om, at første gang de kontaktede banken med henblik på at få lånet omlagt til et almindeligt obligationslån, ville det ske omgående. Herefter accepterede de prioritetslånet.

Efter at renten på prioritetslånet var sat op, rettede de flere gange henvendelse, hvilket medførte forslag fra bankens side om alternativ finansiering. Forslagene var dog hver eneste gang helt uacceptable, hvilket bankens medarbejder sandsynligvis udmærket var vidende om.

I starten af oktober 2007 havde de en længere telefonsamtale med medarbejderen bl.a. om boliglån. De lod forstå, at der skulle ske noget nu, men de modtog ikke noget, de kunne acceptere. Herefter sendte de brevet af 29. oktober 2007, som dog ikke blev besvaret, heller ikke telefonisk.

Bankens rådgivning har været mangelfuld og ensidig med fremhævning af prioritetslånets kvaliteter.

Den renteindtægt, som de opnåede i samme periode på den tilknyttede indlånskonto, kan ikke opveje de øgede renteudgifter ved prioritetslånet sammenholdt med et kreditforeningslån.

Banken har fastholdt dem i et lån, som de reelt aldrig ønskede. De er således blevet frataget muligheden for at konvertere til f.eks. 6 %-lån, for derved at nedbringe restgælden.

Danske Bank har anført, at der ikke er noget i sagen, der indikerer, at bankens medarbejder uanmodet skulle have taget telefonisk kontakt til klagerne.

Klagerne modtog forskellige tilbud forud for beslutningen om at omlægge det eksisterende realkreditlån til et prioritetslån.

Klagerne oplyste i forbindelse med rådgivningen, at det var afgørende for dem at have mulighed for at have kontantbeløb indestående på indlånskontoen, der knyttede sig til prioritetslånet.

Klagerne blev udtrykkeligt rådgivet om fordele og ulemper ved de tre typer lån. Klagerne traf på denne baggrund beslutning om prioritetslånet.

Først i marts 2007 fremsatte klagerne et mere konkret ønske om omlægning af prioritetslånet, hvorefter man fremsendte et regneeksempel på finansiering af omlægning og tillægsbelåning til kunden. Klagerne vendte dog ikke tilbage.

Klagerne har udvist retsfortabende passivitet ved først af klage godt et år efter, at rentestigningerne begyndte.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne omlagde i juli 2005 deres eksisterende 5 % obligationslån i Realkredit Danmark til et 30-årigt Danske Prioritet lån med variabel rente, p.t. 4,25 %, og med afdragsfrihed i mindst 10 år.

Det er ikke godtgjort, at Danske Bank i forbindelse med låneomlægningen uanmodet har rettet telefonisk henvendelse til klagerne.

Ud over et beregningseksempel vedrørende Danske Prioritet lånet fik klagerne forud for låneomlægningen forelagt beregningseksempler vedrørende andre typer af mulige nye lån, herunder et 30-årigt 4 % obligationslån med afdragsfrihed i 9 år og 6 måneder, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens rådgivning vedrørende fordele og ulemper ved de forskellige typer af lån har været forkert eller mangelfuld. I denne forbindelse bemærkes, at klagerne måtte indse, at et lån med variabel rente er forbundet med en risiko for rentestigning.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.