Køb af containere i sale-and-lease-back arrangement.
| Sagsnummer: | 98/1996 |
| Dato: | 30-09-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Køb af containere i sale-and-lease-back arrangement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 31. december 1987 indgik klager A og klager B aftaler med selskabet D, hvorefter de forpligtede sig til at købe containere for henholdsvis 500.000 kr. og 300.000 kr. De endelige købesummer udgjorde henholdsvis 529.298,13 kr. og 320.371,08 kr.
Til finansiering af containerkøbet ydede et med D koncernforbundet selskab, E, ved omsætningsgældsbreve af 22. februar 1988 klager A et lån på 238.000 kr. og klager B et lån på 362.000 kr. Af gældsbrevene fremgik det, at disse af E blev overdraget til sikkerhed til indklagede, og at E på debitors vegne etablerede en sikringskonto hos indklagede, der håndpantsattes til E. Gældsbrevet indeholdt endvidere en uigenkaldelig transporterklæring/fuldmagt, hvorefter debitor transporterede E ethvert tilgodehavende mod D og befuldmægtigede E til at optræde i forhold, der havde sammenhæng med containerkøbet fra D. Derudover indeholdt gældsbrevet følgende bestemmelse:
"TILBAGEBETALING
Lånet er fra kreditors side uopsigeligt til 30. juni 1993, på hvilket tidspunkt restgælden forfalder til betaling, medmindre anden aftale er truffet forinden.
Fra debitors side kan lånet opsiges nårsomhelst til en rentetermin med 1 måneds varsel mod betaling af et gebyr på 2% af lånets restgæld på lånets opsigelsestidspunkt.
Lånet afdrages med 2,5% af låneprovenuet hver rentetermin den 10. januar, 10. april, 10. juli og 10. oktober, første gang den 10. juli 1988.
Lånet har kvartårlig rentetilskrivning, der tilskrives bagud første gang den 31. marts 1988 for perioden fra lånets effektuering til den 31. marts 1988. Derefter sker rentetilskrivningen hver 3. måned.
..........
PANTSÆTNING
Debitor tiltræder og accepterer herved, at nærværende gældsbrev af kreditor er håndpantsat til den på side 1 anførte håndpanthaver. [Indklagede]
Efter aftale med håndpanthaver vil enhver betaling i henhold til nærværende gældsbrev med frigørende virkning for debitor indtil videre være at erlægge til kreditor, og kan kun ved skriftlig påkrav fra håndpanthaver ændres"
Selskaberne D og E gik konkurs den 23. april 1993.
Ved skrivelser af 3. maj 1993 anmodede indklagedes moderbank på vegne indklagede klagerne om, at indbetalinger med relation til E blev foretaget direkte til indklagede, til hvem gældsbrevene var håndpantsat.
Af skrivelse af 19. januar 1994 fra et container leasingselskab i Hamburg til klagernes advokat fremgår det, at containerne ikke har været registreret solgt til D, hvorfor selskabet afviste at tilbagekøbe disse.
Ved skrivelser af 30. januar 1996 opgjorde indklagedes advokat kravene over for klagerne; kravet mod klager A opgjordes til ca. 172.200 kr. og overfor klager B til ca. 442.900 kr.
Ved klageskema af 11. marts 1996 nedlagde klagerne påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at fordringerne ikke består, idet aftalekomplekset, der udgør grundlaget for kravet, er bortfaldet, subsidiært at fordringerne i henhold til de udstedte omsætningsgældsbreve nedsættes.
Efter at have forelagt sagen for indklagede afviste sekretariatet ved skrivelse af 9. august 1996 klagen. Det var sekretariatets opfattelse, at investeringen var af erhvervsmæssig karakter, og at klagen adskilte sig fra klager vedrørende privatkundeforhold, således at klagen faldt uden for Ankenævnets kompetence jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, jf. stk. 3.
Ved skrivelse af 2. september 1996 begærede klagerne sekretariatets afvisning indbragt for Ankenævnet.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klagerne har til støtte for den principale påstand anført, at leasingaftalen var en del af et samlet aftalekompleks, hvor sikkerheden for dem var ejendomsretten til de udlejede containere, at låneanmodningen og omsætningsgældsbrevet var en del af et samlet aftalekompleks, at D ikke har levet op til én af forudsætningerne i aftalekomplekset, idet leasingaftalen ikke er oprettet, at indgåelsen af leasingaftalen var en forudsætning, der var bestemmende for en indgåelse af de enkelte dele af aftalekomplekset, at det var kendeligt for indklagede, at oprettelsen af en leasingaftale var af afgørende betydning for dem, at der er tale om et lånekøb i en forbrugerkreditaftale, jf. kreditaftalelovens § 1 og § 5, stk. 1, nr. 2, hvilket betyder, at forbudene i kreditaftalelovens § 31 og § 33 finder anvendelse, at aftalekomplekset og dermed også omsætningsgældsbrevene må tilsidesættes helt eller delvist, jf. aftalelovens § 36.
Til støtte for den subsidiære påstand har klagerne anført, at fordringen i henhold til gældsbrevet ikke kan overstige gældsbrevets pålydende fratrukket allerede betalte afdrag, jf. gældsbrevslovens § 16, stk. 2, samt det i gældsbrevets side 2 under afsnittet "Pantsætning", anførte, at påkravet i henhold til gældsbrevets bestemmelser om pantsætning først blev givet af håndpantsætter den 3. maj 1993, hvorfor de indtil dette tidspunkt med frigørende virkning har kunnet afdrage til E, og at indklagede udførligt må dokumentere sit krav mod dem.
Indklagede har anført, at investeringsprojektet var sammensat på den måde, at klagerne købte containere, som var leaset ud til de pågældende aftaleparter, af hvem D oprindeligt havde købt containere (Sale-and-lease-back-arrangement). Derfor hverken kunne eller skulle containerne leveres til klagerne eller stilles til fri rådighed for dem i øvrigt. Klagernes samlede investering androg 849.669,21 kr., og finansiering i henhold til omsætningsgældsbrevene beløb sig til i alt 600.000 kr. En investering af denne art er erhvervsmæssig, og der er derfor ikke tale om et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets kendelser i sagerne 67/1989 og 296/1994. I øvrigt henvises til Kolding Rets dom af 20. februar 1996 i sagen BS 751/95, hvor køb af anparter i et erhvervsdrivende kommanditselskab ikke anses for omfattet af forbrugeraftalebegrebet i lov om visse forbrugeraftaler (dørsalgsloven). Såfremt afvisningspåstanden ikke tages til følge, forbeholder indklagede sig ret til at fremkomme med anbringender til støtte for frifindelsespåstanden.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klagernes investering foretaget ved køb af containere er af erhvervsmæssig karakter. Klagen, der drejer sig om, hvorvidt indklagedes krav er bortfaldet, angår således ikke et privat kundeforhold og findes heller ikke at kunne sidestilles med en klage vedrørende et sådant. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.