Afgørelse

Krav om erstatning for tab ved investering af frie midler og pensioner i værdipapirer.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Sydbank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning af klagerne ved deres investering af frie midler og pensioner i værdipapirer.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H, der begge er født i 1943, skiftede bank primo januar 2007 og overførte deres frie midler samt pensioner på i alt ca. 5.200.000 kr. til Sydbank. H’s andel af midlerne udgjorde ca. 85 %. Bankens investeringsrådgiver A og kundechef B holdt et investeringsmøde med klagerne. Banken har anført, at A på mødet dannede sig et overblik over klagernes risikoevne, risikovillighed og investeringshorisont. Herunder noterede A sig klagernes interesse for aktier og H’s medlemskab af Dansk Aktionærforening. Der blev ikke udfærdiget en skriftlig investeringsprofil. Klagerne har anført, at deres risikoprofil ikke blev klarlagt på mødet, som i stedet var en hyggesnak om biler, rejser og haver.

Ved brev af 16. januar 2007 sendte A i forlængelse af mødet et forslag til en omlægning af klagernes investeringer af deres frie midler og pensioner til forskellige investeringsafdelinger i Sydinvest samt køb af enkeltaktier.

I perioden fra 16. januar - 22. februar 2007 omlagde banken efter klagernes godkendelse værdipapirerne i H’s to frie depoter, H’s tre pensionsdepoter og M’s tre pensionsdepoter. Klagernes samlede portefølje havde herefter en nogenlunde ligelig fordeling mellem aktie- og obligationsbaserede værdipapirer. De obligationsbaserede investeringsbeviser var enten højrente- eller virksomhedsobligationer. Oversigter over depoternes sammensætning er af banken fremlagt under sagens forberedelse for Ankenævnet.

Klagerne har anført, at de blev indkaldt til et møde i banken i august 2007, hvor de gav udtryk for bekymring over investeringerne. M var indstillet på at sælge porteføljen, hvilket de udlod, da banken frarådede dette.

Den 8. oktober 2007 solgte M fra sit selvpensionsdepot for ca. 30.000 kr. obligations-baserede investeringsbeviser i Sydinvest Højrentelande og købte aktier i Nordic Tankers for et tilsvarende beløb.

Den 30. oktober 2007 blev klagernes risikovillighed registreret som høj i bankens system.

Den 3. december 2007 solgte H fra sit ratepensionsdepot for ca. 140.000 kr. aktier i Amagerbanken og købte samtidig aktier for et tilsvarende beløb i Sydbank, hvilket ifølge klageren skete efter rådgivning fra A.

Klagerne har anført, at de primo 2008 var bekymrede over kursudviklingen på porteføljen.

I marts 2008 holdt klagerne et møde med en ny investeringsrådgiver C. Banken har anført, at det blev drøftet at nedbringe aktieandelen til ca. 40 %. Klagerne har anført, at der på dette tidspunkt var et urealiseret tab på ca. 700.000 kr. på porteføljen. H tilkendegav, at hun ikke længere kunne overskue økonomien, og at de havde brug for hjælp.

Banken har anført, at C i maj 2008 foreslog ændringer i porteføljen, som klagerne ikke fulgte.

Af en mail den 27. juni 2008 fra C til H fremgår:

"…

Overordnet vil jeg foreslå at vi, som vi talte om på sidste møde og løbende i telefonen, nedbringer aktieandel til 40% og måske tilmed yderligere indtil vi får mere entydig afklaring på den fremtidige kursudvikling i forbindelse med de kommende halvårsregnskaber omkring august.

…

… eftersom markedet er svært at spå om de kommende måneder vil jeg have det fint med at ligge kontant i denne periode. Købsmulighederne kommer der helt sikkert mange flere af indenfor de kommende år.

…

Ellers mener jeg at i ligger eksponeret i nogle gode papirer/selskaber, som vil klare sig godt i de kommende år.

…

Jeg håber denne lidt lange mail har givet jer lidt input til hvorledes jeg betragter finansmarkederne således at vi kan komme frem til hvorledes vi skal omlægge porteføljerne til den aktuelle situation

…"

I perioden fra 30. juni 2008 - 27. februar 2009 solgte klagerne via netbank værdipapirer fra depoterne for i alt ca. 2.400.000 kr.

Af en mail den 1. juli 2008 fra klagerne til C fremgår:

"…

Mange tak for din mail, hvori du har forklaret og begrundet dine råd godt. Vi er blevet enige om at følge nogle af dine gode råd. [M] har allerede solgt sine Valueinvest Global, og flere salg vil følge efter.

…"

I en mail af 9. september 2008 til C anførte H, at hun havde solgt Sydbank aktierne i sit ratepensionsdepot for 111.794 kr., hvilket hun anså for godt. I en mail samme dag anførte C:

"…

Sagt med andre ord tror jeg at finanssektoren vil klare sig bedre end markedet, så jeg vil ikke anbefale at i bringer jeres eksponering blandt de større selskaber indenfor finanssektoren for langt ned. Derimod ser jeg større risici blandt de små og mellemstore banker.

…"

H har anført, at hun den 3. oktober 2008 på baggrund af en telefonisk anbefaling fra C købte aktier i Carlsberg for ca. 23.000 kr. Hun glemte da rådet fra en anden af bankens rådgivere om ikke at købe flere værdipapirer. Aktierne faldt efterfølgende ca. 50 %.

I oktober 2008 klagede M og H til banken over et tab på porteføljen på ca. 1.500.000 kr., som de ønskede erstattet. Ved brev af 10. november 2008 afviste banken klagen.

Klagerne har anført, at de i november 2008 henvendte sig til C for at se mødereferater, men fik oplyst, at han kun havde notater til internt brug.

Ved mail af 9. december 2008 forespurgte H til salg af investeringsbeviserne Højrenteobligationer i Sydinvest, hvilket C besvarede samme dag.

Af en mail den 10. december 2008 fra H til C fremgår:

"…

Jeg tror, det var svar nok. Vi er jo blevet beroliget mange gange mht Højrentelande, med udtalelser om, at det er en fornuftig investering, men mener du ikke, at vi skal sælge nogle Højrentelande? Jeg er hundenervøs for, at de pludselig styrtdykker.

…"

Af et svar fra C til H fremgår:

"…

Vi kan naturligvis ikke afvise at kurserne kan falde yderligere i den kommende tid. Vi mener dog fortsat at der er et meget fornuftigt potentiale i Højrentelande, men såfremt I ikke kan udstå de kursudsving der i givet fald kan forekomme kan jeg ikke se noget forkert i at nedbringe eksponeringen overfor denne type værdipapirer.

Højrentelande har til information da det så værst ud i slutningen af oktober været handlet omkring 9% lavere end dagskursen.

…"

Parternes påstande.

Klagerne har den 23. februar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank tilpligtes at betale en erstatning på 1.657.252 kr.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ikke fik lavet en investeringsprofil ved skiftet til Sydbank i januar 2007. De blev aldrig orienteret om den profil, som banken mente, var gældende for dem, og endnu mindre blev en sådan profil godkendt. De skrev ikke under på nogen investeringsaftale eller anden aftale om, at de havde forstået eller accepteret bankens vilkår for rådgivning.

H havde aldrig købt eller solgt en aktie før skiftet til Sydbank. Et medlemskab af Dansk Aktionærforening kvalificerer ikke til noget som helst.

De ønskede ikke deres økonomi forbundet med megen usikkerhed og bekymring.

De blev rådgivet til at købe værdipapirer i bankens egen investeringsforening.

Alle investeringer viste sig at være højrisiko, hvilket er i strid med investeringsprofilen, som blev fastlagt i den tidligere bank, og deres investeringsadfærd gennem et langt liv. Banken oplyste, at der ingen fare var ved højrente- og virksomhedsobligationerne, som skulle være den sikre del af porteføljen. Værdien af pensionsordningerne blev ikke beskyttet. Investeringerne skete under falske forudsætninger.

En lang investeringshorisont passer ikke på de frie midler, der skulle kunne anvendes løbende, mens pensionsordningerne skulle udbetales, når de bliver 70 år. På mødet i marts 2008 blev banken bekendt med deres planer om for tiden at kunne rejse, købe ny bil mm.

Banken var ikke seriøs ved fastsættelsen af deres investeringsprofil. De er blevet vildledt.

Der har været mange gunstige lejligheder til at sælge ud af porteføljen herunder i september 2007, januar 2008, marts 2008 og hele sommeren 2008. Banken beroligede dem hver gang med vendinger om, at markedet sikkert snart ville vende. Hvis de havde vidst, hvor mange penge banken tjente på at fastholde dem i investeringerne, ville de i højere grad selv have taget ansvar for investeringerne og ikke i nær samme grad have stolet på banken.

Hvis de udelukkende havde fulgt C’s råd, ville de have tabt flere penge. Nogle af de værdipapirer, han anbefalede at sælge i februar 2009, steg efterfølgende. Rådgiverne i banken gav modstridende råd om aktieandel, vurdering af et værdipapirs risiko og investeringshorisont. Det var svært at vurdere, hvilke råd der var bedst.

Banken har ikke været troværdig med de oplysninger, som er afgivet, og andre oplysninger er blevet tilbageholdt.

Banken har groft udnyttet deres tillid og manglende indsigt. De fik ikke den hjælp, som de havde brug for, da H mistede overblikket over økonomien.

Udover et realiseret tab på 1.700.000 kr. ved salg af værdipapirerne har de også tabt en positiv forrentning af deres formue og afholdt handelsomkostninger.

Banken har ikke lavet mødereferater. Den manglende skriftlighed og overholdelse af MiFID-reglerne har været stærkt medvirkende til tabet.

Banken har efter finanskrisen indført nye regler, hvorefter at alle bankens anbefalinger skal følges. I modsat fald anses aftalen med banken for brudt, og en kunde må kun spørge sin egen investeringsrådgiver til råds.

Sydbank har anført, at der ved investeringsmødet i januar 2007 blev fastlagt en risikoprofil ud fra klagernes økonomiske situation og en investeringshorisont på 5 år bl.a. henset til, at begge har tjenestemandspension og derfor er sikret en fast indtægt. Investeringsforslaget af 16. januar 2007 var baseret på drøftelserne på mødet og den fastlagte risikoprofil.

Samtlige handler primo 2007 blev drøftet inkl. de tilhørende risici og godkendt af klagerne. Placeringen skete med en langsigtet investeringshorisont for øje. Porteføljen bestod da af ca. 10 % kontant beholdning og resten fordelt ligeligt på aktie- og obligationsbaserede værdipapirer. Klagerne blev vejledt om risikoen ved de pågældende obligationer, der var nogle af de produkter, som banken på investeringstidspunktet anvendte til at afbalancere risikoen på porteføljen.

Banken registrerede den 30. oktober 2007 klagernes investeringsprofil som høj. Det var tydeligt for klagerne i marts 2008, at C var opmærksom på deres ændrede investeringsprofil ved drøftelserne om en nedbringelse af aktieandelen til ca. 40 %.

Anbefalingerne fra C i maj 2008 blev ikke fulgt af klagerne, og anbefalingerne i juni 2008 blev kun delvist fulgt. Han foreslog, at en nedbringelse af aktieandelen til under 40 % burde overvejes af klagerne.

Den førte korrespondance viser, at klagerne selv disponerede på baggrund af egne beslutninger.

Klagerne har fra sommeren 2008 selv handlet værdipapirerne via netbank.

Banken har ikke haft mulighed for at forudse graden af den finansielle krise.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Sammensætningen af værdipapirerne i klagernes portefølje for ca. 5.000.000 kr. og den dermed tilhørende investeringsrisiko blev altovervejende fastlagt ved handlerne primo 2007 før bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (jf. nu bkg. nr. 964 af 30. september 2009) trådte i kraft den 1. november 2007.

Handlerne var baseret på et skriftligt investeringsforslag sendt til klagerne, hvor porteføljen var sammensat med en kontant beholdning på ca. 10 %, og den resterende del fordelt med ca. 50 % aktier og 50 % obligationer i form af højrente- eller virksomhedsobligationer. Den 30. oktober 2007 blev klagernes risikovillighed registreret som høj i banken.

Klagerne har anført, at de i august 2007 var bekymrede over investeringerne. Klagerne foretog herefter selv en række handler i oktober og december 2007.

Der blev ikke ved disse handler ændret på den samlede investeringsrisiko for klagernes portefølje i nævneværdigt omfang.

Klagerne har anført, at de primo 2008 var bekymrede over kursudviklingen på porteføljen.

Af en mail fra banken af 27. juni 2008 fremgår, at klagernes aktieandel burde overvejes nedbragt til under 40 %, og at investeringsrådgiveren ville have det fint med at ligge kontant, eftersom markedet ville være svært at spå om de kommende måneder.

Klagerne valgte herefter overvejende i perioden fra september 2008 frem til den 27. februar 2009 at sælge ud af deres værdipapirer og realisere et tab på ca. 1.500.000 kr.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Sydbank er erstatningsansvarlig for klagernes tab ved deres investering i værdipapirer. Herved bemærkes, at klagerne måtte indse, at der ved investeringerne var risiko for tab, at de selv måtte træffe beslutningerne vedrørende køb og salg af værdipapirerne samt bære risikoen for kursudviklingen.

Det kan ikke bebrejdes banken, at den ikke forudså det generelle fald på værdipapirmarkedet, som indtraf i slutningen af 2007 og fortsatte i 2008.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.