Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om spærring af dankort forinden skriftlig varsel.

Sagsnummer: 398 /1998
Dato: 18-05-1999
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Reinholdt, Ole Simonsen
Klageemne: Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om spærring af dankort forinden skriftlig varsel.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om berettigelsen af indlagedes spærring af klagerens dankort i forbindelse med et opstået overtræk.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med et overtræk af klagerens lønkonto med tilknyttet dankort hos indklagede rettede klagerens far ved skrivelse af 10. august 1997 henvendelse til indklagede. Faderen opfordrede til, at indklagedes systemer blev ændret således, at udbetalinger fra en konto blev standset, når der ikke var flere penge på kontoen. Ved skrivelse af 19. s.m. anførte indklagedes direktion, at betalingskortloven "sikrer, at den enkelte forbruger i en købssituation ikke kan risikere at få afvist betalingen på grund af manglende dækning på sin konto." Indklagede henviste endvidere til, at der dagligt foregår en gennemgang af konti, hvor der i den enkelte situation tages stilling til, hvilken handling indklagede skal udføre.

Den 1. juli 1998, på hvilket tidspunkt saldoen på klagerens lønkonto var 1.468,83 kr. (negativ), spærrede indklagede klagerens dankort. Ifølge klageren skyldtes spærringen ikke overtræk, men at han havde brugt en fejlagtig pinkode.

Klageren har oplyst, at han, der blev student i sommeren 1998, indtil medio september 1998 havde midlertidig ansættelse hos N. Han blev herefter butikselev i forretningskæden I.

Den 23. september 1998 var saldoen på klagerens lønkonto 2.532,18 kr. (negativ). Ved meddelelse af samme dato anmodede indklagede klageren om at inddække overtrækket. Klageren har oplyst, at han herefter rettede henvendelse til indklagedes Lyngby afdeling med anmodning om en kassekredit med henblik på at legalisere overtrækket.

Den 30. s.m. blev overtrækket på kontoen inddækket.

Den 5. oktober 1998 betalte indklagede i henhold til betalingsservice klagerens husleje på 2.307 kr. Beløbet blev hævet på lønkontoen, hvorefter dennes saldo var 2.624,07 kr. (negativ).

Ved skriftlig erklæring fra klageren af 6. oktober 1998 anmodede klageren indklagede om at fremsende check på huslejebeløbet på 2.307 kr. til udlejer, idet han oplyste, at beløbet kunne trækkes på lønkontoen.

Den 8. oktober 1998 tilbageførte indklagede huslejebetalingen foretaget den 5. s.m. Saldoen på klagerens lønkonto var herefter 2.360,53 kr. (positiv). Den 9. s.m. foretog indklagede på ny betaling af huslejen og meddelte skriftligt klageren, at man havde betalt denne. Som følge af at lønkontoen var i overtræk, havde man spærret dankortet og bestilt et internt hævekort. Overtrækket denne dag efter huslejebetalingen var godt 200 kr.

Klageren har oplyst, at baggrunden for overtrækket var, at hans tidligere arbejdsgiver ved en fejl ikke havde foretaget lønindbetaling på 2.800 kr. ultimo september.

Af kontoudskrifter for klagerens lønkonto fremgår, at den hver måned siden februar 1998 havde været i overtræk i kortere eller længere perioder med op til omkring 3.000 kr.

Ved skrivelse af 12. oktober 1998 rettede klagerens far henvendelse til indklagedes direktion og anførte bl.a., at det var uacceptabelt, at indklagede uden varsel havde inddraget klagerens dankort. I sit svar af 14. s.m. henviste indklagedes direktion bl.a. til, at der i indklagedes almindelige forretningsbetingelser var oplyst om muligheden for at spærre et dankort ved kundens misbrug heraf.

Den 5. november 1998 betaltes via PBS klagerens husleje på 2.307 kr., idet beløbet blev trukket på klagerens lønkonto. Forinden betalingen var saldoen på kontoen positiv med 194,63 kr. Den 9. s.m. overførte klageren 2.500 kr. fra sin højrentekonto til lønkontoen, hvis saldo herefter var 387,63 kr. (positiv). Den 11. s.m. tilbageførte indklagede huslejebetalingen.

Klagerens far foretog derpå huslejebetalingen, hvorefter han den 18. november 1998 via telefon ønskede at overføre det udlagte beløb fra klagerens konto til egen konto. Selv om den tidligere meddelte fuldmagt hertil ikke var tilbagekaldt, kunne overførselen ikke gennemføres. Ved skrivelse af samme dag rettede faderen henvendelse til indklagede i anledning af spærringen. Ved skrivelse af 19. s.m. til klageren meddelte indklagede, at spærringen var foretaget som følge af "en del overtræk gennem de seneste måneder". Da kontoen imidlertid nu havde en positiv saldo, var spærringen hævet, således at klagerens far på ny kunne disponere.

Af indklagedes regler for dankort fremgår:

"2.13 Pengeinstituttets ret til at spærre kortet

Pengeinstituttet er berettiget til at spærre for brug af kortet:

- hvis den konto, Deres kort er knyttet til, er ophævet, og pengeinstituttet forgæves har søgt at inddraget Deres kort, eller

- hvis De overtræder reglerne, herunder hvis De overtrækker den konto, som kortet er knyttet til

I tilfælde af overtræk vil De blive rykket skriftligt, før kortet bliver spærret. Øjeblikkelig spærring kan dog være nødvendig, hvis der er tale om særligt groft og/eller gentagne overtræk"

Parternes påstande.

Klageren har den 21. december 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at det var uberettiget at spærre lønkontoen uden skriftligt varsel, og at spærre hans fars adgang til via telefondata at råde over kontoen. Indklagede skal desuden betale torterstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke forud for spærringen primo oktober 1998 havde advaret ham om konsekvenserne af yderligere overtræk. Af de telefoniske drøftelser, der havde fundet sted, havde han ikke fået den opfattelse, at kontoen kunne spærres. Han finder, at det følger af indklagedes vilkår, at han skulle have været skriftligt advaret forinden spærringen. Indklagede mener tilsyneladende, at den skriftlige orientering gives til kunden i dankortreglerne. Han bestrider ikke indklagedes ret til at spærre dankortet, men kun ved særligt grove eller gentagne overtræk kan spærring ske uden forudgående advarsel; sådanne omstændigheder forelå ikke i hans tilfælde. Han har ganske vist haft gentagne overtræk over en periode på 2 år, men indklagede har ved sin passivitet samt ved sine svar på hans fars henvendelser klart vist, at man accepterer sådanne overtræk. Den 9. oktober 1998 blev hans dankort afvist, hvorved der opstod en ubehagelig situation, idet han ikke var i stand til at betale for de varer, han havde købt, hvor han er ansat.

Indklagede har anført, at klageren den 25. september 1998 telefonisk kontaktede indklagede og oplyste, at det aktuelle overtræk på 2.877 kr. ville blive inddækket omkring den 28. eller 29. s.m. Indklagede meddelte i denne forbindelse, at klageren ikke måtte overtrække kontoen på ny. Kontoen gik umiddelbart efter i overtræk, men man valgte at gennemføre betalingen af huslejen, hvorefter kortet blev spærret. Som følge af spærringen blev også adgangen til at råde via pc-bank spærret. Indklagede var berettiget til at foretage spærringen som følge af manglende overholdelse af indgåede aftaler. Klageren har ikke krav på erstatning, ligesom klageren heller ikke har lidt noget økonomisk tab. Indklagede bestrider, at man har accepteret klagerens overtræk eller udvist passivitet heroverfor. Det er udtryk for almindelig praksis, at man ikke øjeblikkeligt spærrer et kort som følge af overtræk. Der foretages en individuel vurdering, og indklagede vurderede i starten, at der ikke var behov for at spærre klagerens dankort, men ændrede senere beslutningen. En kunde er aldrig berettiget til at foretage et ikke aftalt overtræk. Det bestrides, at klageren er berettiget til torterstatning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af indklagedes regler for dankort fremgår, at kontohaveren i tilfælde af overtræk rykkes skriftligt, forinden dankortet spærres, idet øjeblikkelig spærring dog kan ske ved særlig groft eller gentagne overtræk. Ankenævnet finder, at indklagede under de foreliggende omstændigheder, hvor man over en længere periode havde tilladt periodevise overtræk af klagerens konto, ikke var berettiget til den 9. oktober 1998 uden forudgående skriftlig advarsel at spærre hans dankort på grund af et mindre overtræk. Da klagerens fars adgang til via telefondata at råde over kontoen efter det oplyste blev spærret som følge af spærringen af dankortet, findes tillige denne spærring at have været uberettiget.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for tort.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at spærringen den 9. oktober 1998 af klagerens dankort og af hans fars adgang til at disponere over kontoen via telefondata var uberetiget. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.