Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Bankindeståelse. Passivitet.

Sagsnummer: 104/1992
Dato: 06-11-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen
Klageemne: Forlig - fortolkning
Ledetekst: Bankindeståelse. Passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved slutseddel af 31. maj 1980 solgte klageren en kombineret forretnings- og beboelsesejendom til et anpartsselskab. Som led i handelen aftaltes det, at indklagede, der var købers pengeinstitut, skulle afgive en indeståelse for udbetalingen og betaling af varelageret. I skrivelse af 11. juni 1980 til klagerens advokat anførte indklagede:

"Vi er således bekendt med, at der dernæst vil være krav på kr. 154.905,30 fra Deres side, hvorfor provenuet efter betaling af ovennævnte beløb vil blive tilbageholdt til fordel for Dem."

Den 8. juli 1980 overførtes købers konti fra indklagede til Sparekassen SDS. Ved skrivelse af 2. oktober 1980 anmodede klagerens advokat indklagede om at oplyse størrelsen af det tilbageholdte beløb. Som svar herpå meddelte indklagede den 3. oktober 1980, at købers engagement var overført til Sparekassen SDS. Den 7. oktober 1980 blev ejendommen solgt på tvangsauktion.

Den 29. marts 1982 afsagdes konkursdekret vedrørende selskabet.

Efter at klagerens advokat og indklagede havde brevvekslet vedrørende indklagedes forpligtelse i henhold til betalingsindeståelsen, indgik Sparekassen SDS og klageren den 25. april 1984 et forlig. Det var i forliget nævnt, at indklagede betalte klageren 60.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem klageren og indklagede, således at indklagede erklærede ikke at ville anmelde og kræve dividende af det forligte beløb i konkursboet efter selskabet, ligesom indklagede frafaldt eventuelt regreskrav mod Sparekassen SDS. Under klagesagen er fremlagt kopi af korrespondance mellem klagerens advokat og indklagede om indklagedes medvirken til forliget.

Ved skrivelse af 22. november 1990 rettede klageren påny henvendelse til indklagede vedrørende bankindeståelsen af 11. juni 1980. Klageren gjorde i den forbindelse krav gældende om betaling af det resterende indeståelsesbeløb med tillæg af renter og fradrag af det allerede modtagne beløb på 60.000 kr., i alt 204.950,91 kr.

Efter at indklagede har afvist at godtgøre det omhandlede beløb under henvisning til, at sagen er sluttet ved forlig i 1984, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 154.905,30 kr. med fradrag af 60.000 kr., forrentet med sædvanlig kassekreditrente fra 10. juli 1980.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hans advokat adskillige gange i sommeren og efteråret 1980 rykkede indklagede for udbetaling af det tilbageholdte beløb. I forbindelse med tvangsauktionen led klageren et tab på 175.000 kr. samt beløb svarende til lagerets værdi på 79.405,30 kr. Klageren forsøgte forgæves efterfølgende at få indklagede til at betale i henhold til bankindeståelsen. Såfremt klageren ikke havde indgået forliget om betaling af 60.000 kr., havde indklagede skullet betale et større beløb til klageren, hvorefter indklagede ville have gjort regreskrav gældende mod Sparekassen SDS. Sparekassen SDS, der var klagerens største kreditor, meddelte derfor, at man ville indgive konkursbegæring mod klageren, såfremt han ikke tiltrådte forliget. Det fremgår af forligets ordlyd, at indklagede på daværende tidspunkt mente sig berettiget til at rejse et regreskrav mod SDS. Indklagede har herved anerkendt, at klageren var berettiget i henhold til bankindeståelsen. Det omhandlede forlig er indgået med SDS og vedrørte hævningen af en landsretssag anlagt af Sparekassen SDS mod klageren og dennes kautionister. Klageren bestrider at have udvist passivitet, idet Ankenævnet kun har virket siden 1. august 1988.

Indklagede har anført, at det er korrekt, at forliget ikke er indgået med indklagede som direkte part. Indklagede er imidlertid i kraft af det indgåede forligs ordlyd indirekte part i sagen, således at indklagede mod indbetaling af 60.000 kr. frigjorde sig for ethvert krav fra klagerens side. Indklagede har betalt 60.000 kr., uden at der i den forbindelse fra klagerens side er blevet taget noget forbehold om senere at vende tilbage overfor indklagede. Klageren må således være bundet af det indgåede forlig, uanset hvad der måtte have været klagers motivation for at indgå forliget. Klageren har endvidere udvist passivitet, idet klageren først ca. 6 år efter forligets indgåelse og uden mellemliggende forbehold er vendt tilbage med krav overfor indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har i april 1984 indgået et forlig med Sparekassen SDS, hvori det tillige er nævnt, at klageren til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem klageren og indklagede modtager 60.000 kr. af indklagede. Når henses til, at klageren ved forligets indgåelse var repræsenteret ved advokat, at klageren har modtaget beløbet uden forbehold, og at klageren først mere end 6 år efter modtagelsen af beløbet har rejst indsigelse vedrørende forliget, findes klageren at være afskåret fra nu at rejse krav mod indklagede.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.